Lad elselskabet styre dit forbrug

I øjeblikket kommer det meste af din elektricitet fra afbrænding af kul. Kul er nemt at styre, så hvis der produceres for lidt elektricitet, kan vi hurtigt smide mere kul under kedlen for at øge elproduktionen.

Sådan sikrer vi balance mellem forbrug og produktion.

Balancen er vigtig for at garantere et stabilt elnet, hvor vi undgår strømafbrydelser og 'blackouts'.

På vej mod 2020 og fremad, vil vores elektricitet i stigende grad komme fra vindmøller. I modsætning til kul, er vind svært at styre, dvs. enten blæser det, eller også gør det ikke.

Lad elselskabet bestemme

På samme måde vil vindenergien også variere. For at vi stadig kan sikre balance mellem elproduktion og forbrug, selv når det er vindstille, foreslår mange forskere at lade forbrugerne tage aktiv del i balanceringen.

Man taler om indirekte og direkte styring:

Ved indirekte styring skal du selv træffe sine egne beslutninger, men man giver dig et incitament til at opføre dig på en bestemt måde.

F.eks. vil elprisen variere, således at elektriciteten vil være billig, når vinden blæser, men dyr når det er vindstille. På denne måde vil det være smart for en forbruger at sænke sit forbrug i perioder hvor der ikke kan produceres vindenergi.

Ved direkte styring derimod, vil man have forbrugerne til at lade f.eks. elselskaberne direkte styre hver enkelt husstands elforbrug, i stedet for at lade forbrugerne bestemme selv.

Umiddelbart vil de fleste nok mene, at dette virker som en temmelig tåbelig idé, og at man hellere selv vil stå ved roret for sit eget elforbrug.

Svært at forudsige forbrugeradfærd

Der er dog en mening med galskaben, og der er flere grunde til, at det faktisk vil være bedre for både dig selv og samfundet som helhed at overlade styringen til en anden, f.eks. dit elselskab.

Ved indirekte styring vil du altid stå overfor en beslutning om, hvordan dit elforbrug skal planlægges, således at din elregning bliver så lille som mulig.

Dette er uhensigtsmæssigt set fra samfundets perspektiv, da det kan være svært at forudse, hvordan hver enkelt forbruger vil reagere, og det kan derfor gøre situationen endnu mere ustabil.

Desuden vil du have svært ved at forudse, hvordan prisen udvikler sig over et stykke tid. Forestil dig f.eks., at prisen er lav. Så risikerer vi, at mange skruer forbruget i vejret, hvorved prisen også vil stige.

Hvis prisen stiger, skruer folk ned for forbruget, hvorfor prisen falder igen.

Sparer tre flasker rødvin

På denne måde kan vi risikere, at elprisen kommer til at variere drastisk og hurtigt, og det kan være svært at holde balancen.

Som sidebemærkning skal det nævnes, at med måden elprisen fastsættes på i øjeblikket, vil indirekte styring i øjeblikket betyde, at en gennemsnitlig dansk familie kun vil kunne spare, hvad der svarer til tre flasker god rødvin, ca. 300 kroner om året.

Dette skyldes, at den del af elprisen, som faktisk varierer, er lille i forhold til alle de skatter og afgifter, der lægges ovenpå.

Ikke kun elpris der koster

Et andet problem, man som forbruger har svært ved at tage højde for, er, at det ikke kun er den elektricitet, man køber, som giver udgifter.

F.eks. er der tab i elkablerne og jo større transport af elektricitet, jo større tab. Så hvis elprisen er lav, og både du og alle din naboer derfor skruer forbruget i vejret, risikerer I at når prisen for tab medregnes, kan det blive en dyr fornøjelse, selvom elprisen er lav.

Et elselskab vil derimod kunne tilgodese både elprisen, samtidig med at der tages højde for tab og begrænsninger i nettet, hvorved man kan gøre din elregning mindre.

Fremtidens forbrug er fleksibelt

At lade elselskabet delvist styre dit forbrug betyder ikke, at du kommer til at sidde i en mørk stue uden fjernsyn eller internet, fordi man har fundet det hensigtsmæssigt at lukke for strømmen.

Når man snakker om direkte styring af forbrug, tænker man udelukkende på styring af fleksibelt forbrug, dvs. forbrug som kan forskydes uden ubehag for brugeren.

I fremtiden vil en stor del af vores elforbrug være fleksibelt. F.eks. vil antallet af elektriske biler stige, og når du kommer hjem fra arbejde og sætter bilen i stikket, er du formentlig ligeglad, om den lades op med det samme, så længe den er klar, når du skal på arbejde igen om morgenen.

Du kan spare penge

Et andet eksempel kunne være, at flere huse bliver opvarmet med elektriske varmepumper:

Hvis man slukker for varmepumpen, vil temperaturen falde, men det vil ske så langsomt, at der vil gå måske en time til halvanden, før man begynder at lægge mærke til det. På den måde vil opvarmning om vinteren, eller nedkøling om sommeren, også være fleksibel.

Fleksibilitet vil kunne sælges eller handles, således at hvis du har aftalt med elselskabet, at du kan acceptere en stuetemperatur på imellem 18° og 21°, så kan de for det første optimere dit elforbrug, ved at placere dit forbrug når prisen er lav, hvorved du sparer penge.

Udnytter forbrugernes fleksibilitet

For det andet vil man kunne udnytte din fleksibilitet i krisesituationer, hvor der er energimangel, fordi der er vindstille.

Eksempelvis er det almindeligt at vinden blæser mest om natten, men her er forbruget som regel meget lavt. Elprisen vil som konsekvens også være lav.

Til gengæld kan der være vindstille om eftermiddagen og aftenen, hvor forbruget normalt er højest.

Ved at udnytte fleksibiliteten fra forbrugerne, kan vi oplade elbiler om natten, frem for om eftermiddagen, vi kan opvarme husene, imens det blæser meget, og lade temperaturen falde langsomt i perioder, hvor vinden ikke blæser, eller hvor der alligevel ikke er nogen i husene, fordi vi er på arbejde, i skole osv.

At identificere fleksibiliteten og finde ud af hvordan vi kan udnytte den, ikke bare for private husstande, men også inden for industrien, bliver på denne måde en af nøgleopgaverne i, hvordan vi alle kan deltage i processen med at omstille vores fælles elforbrug til en grøn og CO2-neutral profil.