Kvindehadets historie strækker sig fra Aristoteles til incels - hvordan gør vi misogynien til fortid?
Hør, hvilke konkrete løsninger, forskere peger på, der kan komme kvindehadet i vores samfund til livs i ugens afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast.
Incel Aristoteles misogyni kvindehad løsning sexisme sexistisk struktur feminisme ligestilling

Mere taletid til kvinder, kritiske diskussioner af de klassiske kønsnormer og såkaldte ‘gender transformative programs’ er noget af det, der ifølge forskerne kan være med til at bekæmpe misogynien i samfundet, der allerede opstod i Aristoteles' tid. (Illustration: Caroline Overskov, Shutterstock)

Mere taletid til kvinder, kritiske diskussioner af de klassiske kønsnormer og såkaldte ‘gender transformative programs’ er noget af det, der ifølge forskerne kan være med til at bekæmpe misogynien i samfundet, der allerede opstod i Aristoteles' tid. (Illustration: Caroline Overskov, Shutterstock)

Måske har du bemærket, at Brainstorm på det seneste har stillet skarpt på misogyni - kvindehad - i en ny podcastserie. 

Seriens to foregående afsnit har undersøgt, hvordan misogyni opstår, og hvilke konsekvenser hadet har for de kvinder, det går ud over.

Brainstorm undersøger kvindehad

Og nu er vi ved vejs ende. For i tredje og sidste kapitel af Brainstorms podcastserie om misogyni stiller podcastværterne, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, spørgsmålet: Hvordan kommer vi misogynien til livs - hvis vi overhovedet kan det?

I podcasten udfoldes det, hvordan misogyniens rødder strækker sig helt fra Aristoteles i det gamle Grækenland og frem til i dag, hvor vi blandt andet ser kvindehadet inkarneret i de såkaldte incels.

Du kan læse mere om incels i denne artikel, og hvis du vil vide mere om mænds historiske undertrykkelse af kvinder, har professor emerita Birgitte Possing også beskrevet det i denne artikel: »Kvinder mangler ro, koldblodighed og åndsnærvær«.

For at få nogle konkrete løsninger på, hvordan vi stopper kvindehad, har værterne allieret sig med:

  • Anna Kågesten, der forsker i unges opfattelser af køn på et globalt plan
  • Christian Mogensen, der er en af de få fagpersoner i Danmark, som har interviewet kvindehadende incels
  • Kunsthistoriker Jakob Rosendal, der forsker i, hvordan kvinder og piger gennem tiden er blevet afbilledet i kunsten og i kulturen
  • Signe Uldbjerg Mortensen, der forsker i digitale sexkrænkelser

Hør podcasten her eller i din podcast-app, hvor du skal søge på ‘Brainstorm’: 

Sådan nedbryder vi de sexistiske strukturer i Danmark  

Misogyni er et fænomen, der kommer i mange former og størrelser.

I den ekstreme ende af skalaen finder vi incels, altså mænd, der mødes på internet-fora og deler voldsfantasier om at voldtage kvinder og idéer om, at ligestilling og feminisme ændrer det mandsdominerede samfund, som de ønsker at fastholde.

Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og aktiv debattør med fokus på ligestilling, løfter sløret for, hvorfor incels hader kvinder. Han forklarer også, hvordan kvindehadet hænger sammen med, at gruppen af incel-mænd føler sig marginaliserede.  

Blandt forskerne er der heldigvis enighed om, at vi kan komme misogynien i samfundet til livs. 

Giv podcasten et lyt, og hør, hvordan blandt andet kvinders taletid i medierne og såkaldte ‘gender transformative programmes’, som på dansk kan oversættes til normkritik, kan være med til at udviske samfundets sexistiske strukturer.

Det kan også være et effektivt våben i kampen mod misogyni, hvis vi sætter fut i en kritisk debat om kvindens og mandens kønsroller, lyder det fra forskerne. 

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk