Konspirationsteorier modsiger sig selv
Osama bin Laden var død, allerede inden amerikanere fik fat på ham! Og Osama bin Laden lever stadig! Ny forskning viser, at folk, der tror på konspirationsteorier, ser stort på selvmodsigelser.

De fleste mener, at militante islamister stod bag terrorangrebene på World Trade Center 11. september 2001. På samme tid er det en af de begivenheder, der hersker flest konspirationsteorier om.

De fleste mener, at militante islamister stod bag terrorangrebene på World Trade Center 11. september 2001. På samme tid er det en af de begivenheder, der hersker flest konspirationsteorier om.

 

Prinsesse Diana er levende, men hun iscenesatte sin egen død for at undslippe medieopmærksomheden. Eller hun er i virkeligheden død, fordi hun blev dræbt af den britiske efterretningstjeneste.

Mange vil nok mene, at man ikke kan tro på begge disse konspirationsteorier om Prinsesse Dianas død på én gang. Men ny forskning viser, at hvis du er enig i ét af disse udsagn om prinsesse Dianas død, er der en god chance for, at du også er enig i det andet – også selvom de modsiger hinanden.

Sådan lyder det overraskende budskab fra Karen Douglas, der forsker i konspirationspsykologi ved University of Kent.

Prinsesse Diana og bin Laden er både levende og døde

Hendes artikel er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Social Pshycological and Personality Science og er baseret på to undersøgelser.

I den første blev 137 studerende bedt om at vurdere fem forskellige konspirationsteorier om Prinsesse Dianas dødsfald. Her viste det sig, at de studerende, som troede på en teori om, at Diana blev myrdet, også er den gruppe i undersøgelsen, som tror mest på, at hun på én eller anden måde stadig er i live.  

Samme tendens viste sig i artiklens anden undersøgelse. Her blev 102 studerende bedt om at vurdere en række forskellige teorier om Osama bin Ladens død.

Også her viste det sig, at de studerende, som troede på, at han i virkeligheden var død inden de amerikanske elitesoldater ankom, også havde en større sandsynlighed for at tro, at han stadig er i live.

Konspirationsteorier er for de mistænksomme

Ifølge Karen Douglas siger undersøgelsens resultater noget om, at konspirationsteoretikere har en måde at se verden på, som stikker dybere end logik. Den store mistro over for magten trumfer hensynet til, at ens overbevisninger bør hænge logisk sammen: 

»Det er ikke, fordi de er godtroende eller dumme,« siger Karen Douglas i et interview med LiveScience: »Forklaringen er, at de har en helt overordnet teori om, at myndighederne tilbageholder oplysninger fra os. Det hele passer ind i det samme billede.«

Det er en forklaring, som Maria Brockhoff støtter. Hun er cand.mag med speciale i konspirationsteorier, som hun har skrevet speciale og prisopgave om:

»Konspirationsteoretikernes ’mindset’ hænger i høj grad sammen med deres store skepsis over for autoriteterne. De er ikke mere paranoide end så mange andre – egentlig er de fleste  bare enormt kritiske over for autoriteterne og vældig engagerede i vores samfund,« siger Maria Brockhoff.

Michael Moore er et godt eksempel

Når folk er i konflikt med hinanden, så begynder de at lave fortællinger om modparten. Det kender vi jo fra os selv: når vi kommer i konflikt med et andet menneske, så begynder vi på samme tid at gøre os alle mulige forestillinger om, hvad den anden tror og vil.

Maria Brockhoff

Men filmen knækker for konspirationsteoretikere, når de bliver så kritiske over for autoriteterne, at de ser stort på kravene til en god videnskabelig teori. For det er ifølge Maria Brockhoff netop det, den engelske undersøgelse understreger: konspirationsteorier  er ofte uvidenskabelige.

Det kan man dels se i deres manglende respekt for logik, men det gælder også andre videnskabelige hensyn:

»En god videnskabelig teori er afprøvet igen og igen og stemmer så vidt muligt overens med virkeligheden. Konspirationsteoretikere er ofte mere selektive: de ignorerer fakta, og fokuserer mere på det, der bekræfter deres teori,« siger Maria Brockhoff.

Hun fremhæver bl.a. den amerikanske dokumentarfilmsinstruktør Michael Moore, der i én af sine film argumenterer for, at den tidligere amerikanske præsident George W. Bush stod i en form for hemmeligt ledtog med den saudiske kongefamilie op til 11. september. 

Ifølge Maria Brockhoff er Moores dokumentarfilm et godt eksempel på, hvordan konspirationsteoretikere har det med at sammenstykke brudstykker fra virkeligheden til et større billede, der ikke nødvendigvis holder vand.  

Det, hun ser i Moores film, er mere en bunke antydninger end et ordentligt argument: billeder, hvor George Bush's far trykker arabiske oliesheiker i hånden, eller et brev med mystiske overstregede navne, som skal skjule en sammenhæng mellem George Bush og en, der muligvis var indblandet i terrorangrebet.

Konflikter kickstarter konspirationer

Når mange mennesker alligevel tror på konspirationsteorier, så hænger det ifølge Maria Brockhoff sammen med konflikter. I denne forbindelse er det sigende, at der er så mange konspirationsteorier om 11. september:

»Når folk er i konflikt med hinanden, så begynder de at lave fortællinger om modparten. Det kender vi jo fra os selv: når vi kommer i konflikt med et andet menneske, så begynder vi på samme tid at gøre os alle mulige forestillinger om, hvad den anden tror og vil.«

»En af de mulige årsager  til, at der er så mange konspirationsteorier om George W. Bushs rolle under 11. september er sandsynligvis, at så mange amerikanere var utilfredse med ham,« mener Maria Brockhoff.

Læs meget mere om emnet i vores interview med Kasper Lippert-Rasmussen: 'Dårlige konspirationsteorier glemmer at forklare'.

Dem, der vil vide endnu mere, kan finde en række gode artikler i vores store tema om konspirationsteorier

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.