Sådan undgår forskerne selv hormonforstyrrende stoffer
Forskere, der arbejder med hormonforstyrrende stoffer, tager deres forholdsregler og undgår en række specifikke produkter i hverdagen. Læs her, hvilke varer forskerne fravælger og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at undgå skadelige stoffer.
Det undgår forskerne selv hormonforstyrrende stoffer solcreme teflonpander parfume

Det er meget svært helt at undgå hormonforstyrrende stoffer, påpeger hormonforsker Hanne Frederiksen på billedet. Læs her, hvilke produkter forskerne selv undgår. (Foto: Thomas Bertelsen)

Det er meget svært helt at undgå hormonforstyrrende stoffer, påpeger hormonforsker Hanne Frederiksen på billedet. Læs her, hvilke produkter forskerne selv undgår. (Foto: Thomas Bertelsen)

Forstyrrede hormoner

  • Denne artikel er en del af Videnskab.dk's serie om hormonforstyrrende stoffer.
  • Læs med, når vi i de kommende uger giver dig den nyeste viden på området, afdækker videnskabelige uenigheder og finder ud af, hvorfor det er så svært at blive fri for de forstyrrende stoffer.

Vi er alle sammen konstant udsat for stoffer, der kan være hormonforstyrrende.

De kan gemme sig i gulvet under vores fødder, i fugemassen langs panelerne, i emballagen om vores fødevarer eller i cremen, vi smører i ansigtet om morgenen.

»Vi er eksponeret for hormonforstyrrende stoffer virkelig mange steder. Det er svært at sige præcis, hvor mange stoffer, der er skadelige, men cirka 800 stoffer er lige nu anset for at være hormonforstyrrende,« forklarer Hanne Frederiksen, der er seniorforsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion i København.

 

Stofferne kan altså være svære at komme udenom, og derfor bruger flere forskere deres egen baggrundsviden til at undgå en række produkter, der indeholder mistænkte stoffer.

»Skal jeg ud i solen i lang tid, tager jeg solcreme på, men jeg er begyndt at bruge hat og holde mig i skyggen for at undgå så meget solcreme, fordi der er mistanke om, at der er hormonforstyrrende stoffer i mange UV-filtre,« fortæller eksempelvis Anna-Maria Andersson, der forsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion og er leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer.

Illustration af Charlotte Price Persson & Mette-Friis Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Hormonforskernes dilemma: Skal vi advare forbrugerne om mistænkte stoffer?

Undgår dåsemad og teflonpander

Anna-Maria Andersson nævner ud over solcreme en række andre produkter, som hun ofte styrer uden om i hverdagen.

»Hvis jeg kan undgå parfume, gør jeg det, og jeg er også opmærksom på produkter, hvor parabener er erstattet med konserveringsmidler, der kan være allergifremkaldende,« fortæller hun.

Når det gælder fødevarer, tager Anna-Maria Andersson også visse forholdsregler for at undgå potentielt skadelige stoffer.

»Indersiden af mange metaldåser er dækket af et beskyttende lag, der ofte indeholder stoffet Bisphenol A, der er hormonforstyrrende. Det kan være umuligt at gennemskue, om en dåse indeholder Bisphenol A indenvendig. Derfor køber jeg for eksempel gerne flåede tomater på glas i stedet,« siger hun.

En anden forsker har også taget sin viden om hormonforstyrrende stoffer med sig hjem i sit eget køkken.

det undgår forskerne selv fødevare dåsemad teflonpander solcreme hormonforstyrrende stoffer varer

Forskerne vælger dåsetomaterne fra og foretrækker i stedet tomater i glas, når de er ude at handle. (Foto: Shutterstock)

»Jeg undgår for eksempel teflonpander, fordi man bruger perfluorerede stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende og er meget svære at udskille fra kroppen. Man bruger også ofte den type stoffer i pizzabakker og på indersiden af mikroovns-popcorn, fordi stofferne giver en overflade, der skyer både fedt og vand,« siger eksempelvis professor Ulla Hass, der forsker i gruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

LÆS OGSÅ: Pizzabakker og chipsposer kan give brystkræft

Køb økologisk og svanemærket

Der er meget svært helt at undgå hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag, påpeger hormonforsker Hanne Frederiksen.

»Mange solcremer indeholder kemiske UV-filtre, som mistænkes for at være hormonforstyrrende, men UV-filtre bruges også i mange andre forbrugerprodukter for eksempel i vægmaling og møbeltekstiler, for at beskytte selve produktet mod sollys. På den måde kan vi ikke skærme os 100 procent ved at fravælge specifikke produkter,« siger hun.

For at være bedst muligt beskyttet mod hormonforstyrrende stoffer i dine dagligdagsprodukter, kan du vælge svanemærkede produkter, lyder opfordringen fra Marie Louise Holmer, der er AC-tekniker i Miljøstyrelsen.

det undgår forskerne selv fødevare dåsemad teflonpander solcreme hormonforstyrrende stoffer varer

Det er svært at undgå hormonforstyrrende stoffer, men du kan købe økologisk og gå efter svanemærkede produkter, hvis du vil være maksimalt beskyttet, forklarer en forsker og Miljøstyrelsen. (Foto: Shutterstock)

»Svanemærkede produkter må ikke indeholde noget fra listen over mistænkte stoffer,« siger hun.

Derudover kan det være en god idé at købe økologiske varer for at undgå sprøjtemidler, fordi nogle af dem er mistænkt for at være hormonforstyrrende, forklarer Ulla Hass fra DTU.

»I en vis udstrækning køber jeg økologiske varer – primært mælk, æg, havregryn og den slags. Jeg ville nok være mere konsekvent, hvis jeg var gravid for at beskytte fostret bedst muligt mod negative hormonpåvirkninger gennem min mad,« afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Varer med ulovlige stoffer kan købes længe efter forbud

LÆS OGSÅ: Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk