Kan terapeuter hjælpe børn med højt fravær i skolen?

Børnenes fravær faldt, og de fik det betydeligt bedre i forhold til flere psykologiske problemer som angst, depression og adfærdsproblemer.

Sådan opsummerer Mikael Thastum, professor i psykologi på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag et nyt forskningsprojekt, resultaterne efter flere års forskning på skoler i Aarhus Kommune.

I studiet blev børn, hvoraf flere af dem ikke havde været i skole i flere måneder og i nogle tilfælde år, tilfældigt inddelt i to grupper: I Back2School- eller i kontrolgruppen.

Studiet var et såkaldt randomiseret kontrolleret studie, hvor forskere fordeler deltagerne tilfældigt i to grupper, der henholdsvis modtager en behandling eller indsats eller modsat ikke oplever en 'invention'. Det danske studie er et af de hidtil største randomiserede kontrollerede studie om skolefravær på verdensplan, og det er netop bragt tidsskriftet Research on Child and Adolescent Psychopathology.

Ved at designe studiet på den måde kunne forskerne fra Aarhus Universitet se, om deres indsats eller intervention havde en effekt på fraværet og børnenes trivsel sammenlignet med kontrolgruppen, der måtte ’nøjes’ med de allerede eksisterende tilbud, skoler og kommuner tilbyder.

Og selvom det viste sig, at fraværet faldt i gennemsnit fra 70 til 42 procent, og at børnene oplevede en bedre trivsel efter interventionen, viste det også, at der faktisk ikke var en statistisk signifikant forskel for fravær sammenlignet med kontrolgruppen.

»Det undrede os, at der ingen forskel var på tilstedeværelsen, at den steg væsentligt i begge grupper,« siger Mikael Thastum og tilføjer:

»Det er ikke, fordi vi er skuffede over resultaterne i projektet. For interventionen havde jo stadig en god effekt, både på fravær og på de psykologiske problemer. Og det er rigtig vigtigt, at vi ser, at vores intervention øger elevernes trivsel. Men selvfølgelig havde det været federe med klokkeklare resultater.«

Det er Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk, enig i.

»Men studier gør os altid klogere. I det her tilfælde viser det jo, at det, der allerede er gang i ude på skoler og i kommuner, nok ikke er så dumt. Og det er jo godt at vide, at det, man plejer at gøre, faktisk også har en effekt,« siger han.

Mikael Thastum har dog flere forklaringer på, hvorfor forskerne ikke som forventet fandt en signifikant forskel på Back2School- og kontrolgruppen i faldet i fravær.

Sendte brev til skolerne

For det første: Efter at de i alt 160 børn fra Aarhus Kommune var blevet delt ind i de to grupper, skrev forskerne et brev til skolen for at gøre opmærksom på, at kontrolgruppen også gerne ville have hjælp. De gav også familierne besked om at henvende sig til skolen.

»Kontrolgruppen har altså nok fået mere hjælp end sædvanligt. Blandt andet tror vi, at skolerne har integreret vores skolemøder, som de var rigtig positive overfor. Vi har altså kontamineret forskningen, da vi har gjort noget ved gruppens forudsætning,« forklarer Mikael Thastum.

Men ifølge Christian Christrup Kjeldsen var det etisk korrekt at gøre.

»De siger jo til skolerne: Her er nogle, som ikke endte i Back2School-gruppen, og de skal også have noget hjælp. Og så siger de også til forældrene, at de skal sørge for at kontakte skolen,« siger han og tilføjer:

»Spørgsmålet er jo selvfølgelig, om så mange i kontrolgruppen faktisk havde fået hjælp, hvis studiet ikke havde været der. Og hvad er konklusionen så? At det faktisk gør en forskel, at man gør noget.«

Købte sig til privat psykologhjælp

For det andet: Flere børn i kontrolgruppen fik privat psykologhjælp. En hjælp, de selv havde opsøgt, måske fordi de ikke var tilfredse med den hjælp, de fik fra kommunen.

»Så der er altså en række faktorer, som, vi forestiller os, spiller ind på, at de nok fik bedre hjælp, end de burde have fået,« siger Mikael Thastum.

Ifølge Christian Christrup Kjeldsen giver studiet dog en interessant indsigt i, at så mange må ud på det private marked, at de altså får hjælp andre steder fra.

»Men det gør jo også, at de får hjælpen senere,« siger han og tilføjer:

»Og spørgsmålet er så, hvordan virkningen havde været på den længere bane, hvis indsatsen havde været tidligere. Men det kan studiet ikke sige noget om.«

For det kan jo være, at børnene i kontrolgruppen så havde oplevet en lige så stor effekt på deres trivsel, som Back2School-gruppen gjorde, påpeger han.

Psykologiske problemer

For dér, hvor de to grupper skiller sig ud, er nemlig på de psykologiske problemer, som forskerne målte: Angst, depression, adfærdsproblemer og derudover en skala, der måler problemer, som går ud over barnets liv.

Godt nok var det ikke hovedformålet med studiet, men ifølge Mikael Thastum er det bestemt positivt at hæfte sig ved, at det ser ud til, at interventionen faktisk øgede børnenes trivsel.

»Vi kunne se, at børnene i Back2School-gruppen havde det rigtig dårligt, inden de blev en del af projektet, men at de fik det bedre end kontrolgruppen,« siger Mikael Thastum.

Derudover fandt forskerne også, at børnene i Back2School-gruppen fik øget deres tiltro til at klare forskellige skolerelaterede ting, for eksempel ud fra deres svar på spørgsmål som 'Hvor meget tror du, du er i stand til at være i skole?' og 'Siger du noget til læreren, hvis du er utilfreds?'

Endelig målte forskerne også tilfredsheden, og den var dobbelt så stor i Back2School-gruppen.

»Stort set alle børnene og forældrene var glade for forløbet,« siger Mikael Thastum.

Men selvom det ser ud til, at tilgangen kan hjælpe mange børn, kan den ikke hjælpe alle, understreger Mikael Thastum.

»Familierne, vi har arbejdet med, har jo også været motiverede for at få deres børn i skole og at indgå i en dialog. Hvis der ikke er den mindste motivation fra familierne, kan vi ikke gøre så meget med vores projekt,« siger han.

Tiltag i kommuner

Aarhus Kommune, hvor forsøget blev udført, har valgt at implementere projektet, og det er Mikael Thastums håb, at flere kommuner vil gøre det fremover.

»Jeg tænker, det er en fornuftig indsats at have på hylden i kommunerne. Og jeg ved, at en række kommuner ønsker at bruge det, når de får penge fra psykiatriplanen,« siger han og tilføjer:

»Så det bliver spændende at følge, hvordan det går. Og også løbende videreudvikle den her indsats, så vi kan forbedre den.«