Klokken er 4.50 om morgenen. I gamle dage var det stadig nat på det tidspunkt, men nu hvor du har fået et spædbarn, er det pludselig morgen. Den lille har vækket dig og er klar til at stå op.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Det føles, som om du ikke har sovet i et halvt år. Bare fem minutter mere… Så stikker den lille i et hyl.
’Hold nu for h…… k…..!’ har du måske lyst til at råbe. I stedet taget du den lille op på armen.
’Nååh lille skat er du bare frisk nu.’
At blive forælder er det mest naturlige i verden. Samtidig er det en kæmpe omvæltning, hvor hele livet pludselig er helt anderledes. Alt drejer sig om et andet menneske, som aldrig siger ’tak for hjælpen’ eller ’du gør det godt nok’.
Det er svært for mange at vænne sig til. Har man selv haft en svær barndom og forældre, som ikke har taget sig ordentligt af én, kan det være endnu sværere at forstå et lille spædbarns (urimelige) måde at opføre sig på.
Resultatet skuffer
Derfor har flere kommuner siden 2014 udbudt et særligt kursus til nybagte forældre, hvor de kan lære mere om spædbørn og få råd og redskaber til at give baby og den nye familie den bedste start. Kurset er igangsat af Socialstyrelsen som en del af regeringens forebyggelsespakke på børne- og ungeområdet.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fulgt en del af familierne for at finde ud af, om kurset hjælper. Nu ligger de første resultater klar, og de er skuffende.
\ Kommuner som har kurser
Siden 2014 har fem kommuner tilbudt ’De Utrolige År Baby’ til alle nybagte forældre
- Faxe Kommune
- Frederikshavn Kommune
- Høje Taastrup Kommune
- Middelfart Kommune
- Sønderborg Kommune
Udgiften per familie, som går på kurset, er ifølge Socialstyrelsen 30.000 kroner.
»Der er ikke overbevisende effekt på nogen af de ting, vi har målt på,« fortæller Maiken Pontoppidan, som er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Hun har i sin ph.d. undersøgt effekten af ’De Utrolige År Baby’, når det udbydes til alle forældre. Du kan læse mere om studiet i boksen under artiklen.
På kurset mødes man med andre nybagte forældre og lærer mere om spædbørn, deres signaler og hvordan man bedst svarer på de signaler. Hvad svarer man for eksempel, når babyen har hylet i en time og hverken vil have mad eller sove?
Der er uddannede trænere, som kan rådgive og lære de nybagte forældre forskellige lege og ting, man kan lave med det lille nye menneske. Målet med kurset er at styrke tilknytningen mellem forældre og barn, at mindske forældrestress og give forældrene en større følelse af ro og selvtillid i forældrerollen.

\ Læs mere
\ Læs mere
Dobbeltdosis udløser stress
Willy-Tore Mørch hæfter sig desuden ved, at den gruppe, som deltog i kurset, også fik besøg af sundhedsplejersker. Det kan måske være med til at forklare, at kurset faktisk virkede dårligere end det almindelig tilbud om sundhedsplejerske.
»Kombinationen af normale, ressourcestærke forældre med normale børn og dobbeltdosis vejledning kan forklare de negative resultater (højere forældrestress, lavere tilfredshed, dårligere psykisk helbred). Forældre, som egentlig ikke har brug for grundig vejledning i spædbarnsomsorg, får et tiltag, som ikke passer til dem. Dobbeltdosis under disse betingelser kan udløse stress og dårlig selvtillid,« siger han.
Han påpeger, at resultatet måske havde været anderledes, hvis gruppen, som gik på kurset, ikke havde fået sundhedsplejerskebesøg også.
Willy-Tore Mørch hæfter sig desuden ved forskellige metodeproblemer i studiet, som kan have betydning for effekten. For eksempel var de trænere, som holdt kurset, ikke særligt erfarne.
Målret kurset til dem, der har brug for det
Det er Socialstyrelsen, der har udbredt ’De Utrolige År Baby’ som en del af regeringens forebyggelsespakke på børne- og ungeområdet.
Målet med at udbrede kurset til alle var at forebygge utryg tilknytning mellem forældre og børn og dermed sikre flere en god og tryg start på livet.
Man håbede desuden, at udsatte forældre ville have særlig gavn af kurset, og at man ville nå flere, fordi kurset var et tilbud til alle.
Maiken Pontoppidans resultater tyder desværre på, at det modsatte er tilfældet. Nemlig at der er risiko for, at de mest udsatte har mindst gavn af kurset.
Skal kommuner så holde op med at tilbyde kurset til alle?
»Man skal overveje, hvad man gør. Jeg ville nok anbefale, at man målrettede det til udsatte grupper. Der er ikke meget, der tyder på, at det er en god idé at tilbyde det universelt,« siger Maiken Pontoppidan.
Hun nævner, at man for at undgå at skulle udpege familier som udsatte eller ikke udsatte, kunne overveje at tilbyde kurset til alle, men kun i områder med sociale problemer.
Marie Louise Rimestad er enig:
»Forskningen viser, at ’De Utrolige År’ har god effekt på børn med vanskeligheder og familier med vanskeligheder. Det er en rigtig god idé at screene og finde dem, som har udfordringer til at starte med,« siger hun.
\ Læs mere
\ Socialstyrelsen: »Interessant bidrag«
Videnskab.dk har været i kontakt med Socialstyrelsen for at høre, hvad de tænker om resultatet. Faglig konsulent Marie Lene Aksglæde Dellgreen skriver i en mail, at:
»Socialstyrelsens vurdering er, at Maiken Pontoppidans studie er et interessant bidrag, som det er vigtigt at være opmærksom på i vurderingen af effekterne i brugen af DUÅ Baby (De Utrolige År Baby,red.) for alle familier. Det er dog samtidig Socialstyrelsens vurdering, at der er tale om et forholdsvis lille studie med få deltagere i både indsats- og kontrolgruppe. Socialstyrelsen støtter pt. ikke nye kommuner i implementering af DUÅ Baby og vil vurdere styrelsens rolle i DUÅ babyprogrammet fremadrettet, når slutevalueringen af Forebyggelsespakken foreligger ultimo 2017.«
\ Om studiet
I alt 112 familier er blevet undersøgt i forskningsprojektet. Familierne kom fra Herning og Ikast-Brande Kommune. De blev tilfældigt fordelt til enten at deltage i ’De Utrolige År Baby’-kurset eller modtage standardtilbuddet om sundhedsplejerske.
76 deltog i kurset og fik også besøg af sundhedsplejerske. 36 var kontrolgruppe og fik kun sundhedsplejerskebesøgene.
Forskerne undersøgte familierne ved hjælp af spørgeskemaer og videooptagelser. De testede blandt andet for forældrestress, tegn på depression, følelsen af sikkerhed i forældrerollen og størrelsen på ens netværk. De undersøgte også, hvordan babyerne udviklede sig.
Kurset havde altså ingen overordnet effekt på noget af det. Der er dog tale om et relativt lille pilotstudie, så det er muligt, at resultatet ville være anderledes, hvis kurset blev afprøvet på en større gruppe.