Forældre er lykkeligere

Er det at få børn selve lykken i livet?

Ja, vil mange mødre og fædre nok hævde. Men forskningen har været ganske tvetydig de sidste år – og flere studier har tværtimod vist, at livet ikke bliver bedre med afkom.

Nu peger nye resultater den stik modsatte vej.

»Vores studie viser, at forældre slet ikke er så fortvivlede skabninger, som den sidste tids forskning ellers har vist,« siger ph.d. Elizabeth Dunn i en pressemeddelelse fra University of British Columbia.

Hun er forsker ved Department of Psychology på universitet og en af hovedforfatterne bag et nyt studie om forældrelykke, der er publiceret i tidsskriftet Psychological Science.

»Vores resultater indikerer, at hvis man tager til et tilfældigt middagsselskab, vil forældrene i forsamlingen være lige så lykkelige som – eller lykkeligere end – gæsterne uden børn,« siger hun.

Nyt resulatet modsiger tidligere forskning

Tidligere teorier har ellers lydt, at der følger en hel bunke af ekstra bekymringer med barnets ankomst: Er han tryg? Vil jeg have råd til hans uddannelse? Hvad hvis han bliver narkoman?

Og et studie fra Texas har faktisk vist, at arbejdende mødre finder mere glæde i at se TV eller lave mad end i at tilbringe tid sammen med deres børn.

Men et forskningsresultat betyder som bekendt ikke, at spørgsmålet er afgjort én gang for alle – og nu kommer der nye argumenter på banen, som svinger pendulet den anden vej.

Tre delstudier undersøgte lykkefølelse

I tre forskellige delstudier blev amerikanske og canadiske forældre og barnløse i alle aldre og fra flere sociale lag bedt om at svare på spørgsmål om lykke, velvære og meningen med livet.

1. Først blev en gruppe af forældre og barnløse spurgt, om de var lykkelige og oplevede en mening med livet.
2. Efterfølgende svarede en anden gruppe, også bestående af både forældre og barnløse, på spørgsmål om, hvor glade de var på givne tidspunkter i deres dagligliv – for eksempel mens de lavede mad eller ved sengetid.
3. Til sidst blev endnu en tilsvarende gruppe bedt om at fortælle i uddybende vendinger, hvilken type opgaver de bedst kunne lide i

Resultatet viste, at forældrene denne gang skiller sig ud som de glade.

Forældre var gladere

Forældrene svarede jævnt, at de var både lykkeligere, mere glade og havde en stærkere følelse af, at livet har en mening, end de barnløse.

Børnerelaterede aktiviteter blev over hele linjen rangeret som mere tilfredsstillende end voksent tidsfordriv.

Der var imidlertid nogle tydelige forbehold for forældrelykken:

• Undersøgelsen peger på, at småbørnsperioden er hård, hvilket dog næppe kommer som en overraskelse for nogen – især ikke nybagte forældre, som netop har gennemgået den tiende søvnløse nat med amning og godnatsang.
• Desuden viste undersøgelsen, at man er lykkeligere i livet, hvis man er forælder i et parforhold: Singleforældre så på sig selv som mindre lykkelige og mindre tilfredse med livet end forældre, der er fælles om bleskift.
• Mens forældre i alderen 26 år og opefter, regnede sig selv som lykkeligere end barnløse i samme aldersgruppe, var det de barnløse i alderen 17-25 år, der scorede allerhøjest på lykkeskalaen.

Til gengæld viste undersøgelsen, at hvis man er lidt oppe i trediverne, gift og en mand, er klatret helt op i toppen af lykkepyramiden: Fædre i den aldersgruppe rapporterede nemlig om større tilfredshed og lykkefølelse end både mødre og barnløse af begge køn.

Forskellige metoder giver forskellige resultater

Men hvordan kan det være, at undersøgelser af de samme spørgsmål giver vidt forskellige svar, som vi nu ser i børnelykke-forskningen?

Elizabeth Dunn og hendes kolleger, som kommer fra Stanford University og University of California, USA, mener, at det skyldes metoderne i undersøgelserne:

Der findes ingen universel lykkeskala. Derfor bruger forskerne forskellige parametre til at måle lykkefølelsen i de forskelige studier på området. Det samme gælder analyserne af studierne, som også udføres forskelligt.

Måske lægger ét studie stor vægt på den del, der handler om ’meningen med livet’ i et større perspektiv, mens andre ser mere på, hvilke konkrete aktiviteter der opfattes som glædelige.

Dette gør, at det er vanskeligt at trække enkle og entydige konklusioner ud af denne forskning, skriver forskerne.

Studiet er ikke tilstrækkeligt gennemprøvet

Men, skriver de videre, det er de andre, der tager fejl – ikke os.

De mener, at deres studie med de tre delundersøgelser står stærkere rent metodisk. For selvom hver enkelt metode har sine svagheder, peger resultaterne i alle tre undersøgelser i den samme retning.

Og det er ingen tilfældighed, tror de. Desuden finder de det sandsynligt, at forældre faktisk ér lykkeligere.

Deres studie er dog endnu ikke gennemprøvet tilstrækkeligt. Blandt andet kan de ikke sige med sikkerhed, om det rent faktisk er børnene, der gør os lykkeligere – eller om lykken hos forældrene skyldes andre faktorer.

»Vi siger ikke med sikkerhed, at det at være forældre i sig selv gør os lykkeligere. Men vi ved, at det at være forældre er associeret med lykke og en meningsfuld tilværelse,« forklarer en af de andre medforfattere bag studiet, professor Sonja Lyubomirsky fra University of California.

For forskerne er dette to forskellige ting.

Men for dig er den forskel måske en bagatel – især hvis du sidder i en situation, hvor dit hjerte er ved at sprække af stolthed, mens purken tager sine første, stavrende skridt hen over stuegulvet.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson