Indien udførte natten til onsdag 6. maj 2025 et stort militær angreb mod Pakistan, hvor flere mål i den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen og længere inde i selve Pakistan blev ramt.
Ifølge sikkerhedskilder blev der brugt præcisionsvåben, blandt andet droner, til de indiske luftangreb.
Selvom der stadig er stor usikkerhed om, hvad der præcist er sket, står det klart, at de to lande er tættere på en større konflikt, end de har været i mange år – måske årtier.
Vi har desværre set denne slags kriser før, og Indien og Pakistan har ad flere omgange været i decideret krig med hinanden – i 1947, 1965, 1971 og 1999.
Mange tidligere konflikter
Også i i 2016 og 2019 gennemførte de to lande angreb om hinanden, som dog ikke udviklede sig til decideret krig.
Konflikterne blev begrænset, fordi begge parter er atommagter, så en decideret krig vil være ekstremt farlig. Det lagde en form for bånd på begge sider, eller i hvert fald en vis forsigtighed.
Derudover var der også et betydeligt pres udefra – blandt andet fra USA – for at forhindre, at situationen løb løbsk.
Selvom det er muligt, at begge parter igen vil udvise samme mådehold som tidligere, ser det ud til, at presset fra andre lande er mindre denne gang.
I sådan en situation kan konflikten hurtigt eskalere. Og når det først sker, er det svært at få begge parter til at trække sig og vende tilbage til, hvor de stod før.
Hvorfor angreb Indien nu?
Indien hævder, at angrebet er gengæld for et dødeligt terrorangreb sidste måned på primært indiske turister i den stærkt militariserede Kashmir-region – et område, som begge lande gør krav på. Angrebet kostede 26 mennesker livet.
En gruppe kaldet The Resistance Front tog i første omgang ansvaret for angrebet, men trak senere udmeldingen tilbage, så der er en vis usikkerhed omkring, hvem der rent faktisk står bag.
Indiske kilder peger på, at Restistance Front-gruppen, som er relativt ny, er en forlængelse af den allerede eksisterende islamistiske militante gruppe Lashkar-e-Taiba, som i mange år har haft base i Pakistan.
Pakistan har afvist enhver involvering i terrorangrebet på turisterne. Men meget har tidligere peget stærkt på, at selvom den pakistanske regering ikke officielt har blåstemplet gruppernes operationer i landets territorium, så støtter dele af det pakistanske system eller militær dem – enten ideologisk, økonomisk eller på andre måder.
Våben og udstyr sporet tilbage til Pakistan
Ved tidligere terrorangreb i Indien er våben og andet udstyr blevet sporet tilbage til Pakistan.
Ved terrorangrebet i Mumbai i 2008 hævdede den indiske regering for eksempel, at de havde bevis på, at gerningsmændene blev instrueret over telefon af bagmænd i Pakistan.
Men indtil videre har vi ikke beviser, der knytter Pakistan direkte til angrebet på turisterne i Kashmir.
Indien har gentagne gange bedt Pakistan om at sætte en stopper for disse grupper. Selvom lederne indimellem er blevet fængslet, er de senere blevet løsladt igen – blandt andet den formodede bagmand bag Mumbai-angrebet i 2008.
Derudover har madrasaer (højere uddannelsessteder for islamiske lovstudier, arabisk sprog og Koranen), som længe er blevet anklaget for at rekruttere folk til militante grupper, stadig lov til at undervise i Pakistan - og kun med meget lidt statslig kontrol.
Pakistan hævder, at angrebene i Kashmir bliver udført af lokale kashmirere, der protesterer mod den indiske 'besættelse', eller af pakistanere, der spontant skrider til handling.
De to opfattelser stemmer tydeligvis ikke overens på nogen som helst måde.
Der er en politisk pris at betale for ikke at handle
Det er stadig uvist, hvor høj en pris parterne er villige til at betale ved at skrue op for konflikten.
Økonomisk set er der ikke meget på spil for hverken Indien eller Pakistan, hvis konflikten skulle eskalere, for der er nærmest ingen handel de to lande imellem.
Den indiske regering i New Delhi har formentlig vurderet, at landets hastigt voksende økonomi ikke vil tage skade af angrebene, og at andre lande fortsat vil handle med og investere i Indien.
Denne opfattelse er formentlig også støttet af en handelsaftale med Storbritannien, som blev indgået 6. maj 2025 – efter tre års forhandlinger og lige før angrebene mod Pakistan.
\ Læs også
Indien og Pakistan må selv finde en løsning
Også når det gælder internationalt omdømme, har ingen af parterne ret meget at tabe.
Ved tidligere kriser har de vestlige lande hurtigt fordømt militære handlinger fra begge sider, men i dag ser de fleste det som en bilateral konflikt, som Indien og Pakistan selv må finde en løsning på.
Det største hensyn for begge lande lige nu er derfor den politiske pris, de ville betale internt ved ikke at reagere militært.
Før terrorangrebet 22. april 2025 hævdede den indiske premierminister Narendra Modis regering, at sikkerhedssituationen i Kashmir var blevet bedre, og at almindelige indere trygt kunne rejse i området. De påstande er blevet undergravet af det, der skete – og derfor blev det vigtigt for regeringen at reagere.
Og nu, hvis Pakistan ikke svarer igen på de indiske angreb, risikerer også den pakistanske regering – og især militæret – at betale prisen.
Selvom det ikke altid er faldet lige heldigt ud for hæren i Pakistan, har man i mange år brugt argumentet om, at det kun er det pakistanske militær, der står mellem det pakistanske folk og indisk aggression, til at retfærdiggøre hærens store rolle i landets politik.
Hvis man ikke reagerer nu, kan dette argument komme til at lyde noget hult.
Ikke meget hjælp at hente udefra
Så hvordan vil situationen udvikle sig?
Håbet er, at der kun bliver tale om begrænset militær handling i ganske få dage, hvorefter situationen hurtigt vil falder til ro – som det tidligere har været tilfældet. Men det er der ingen garanti for.
Der er ikke mange, der står klar til at hjælpe med at nedtrappe konflikten.
USA's præsident, Donald Trump, er allerede dybt involveret i andre kriser – i Ukraine, Gaza og med Houthi-oprørerne i Yemen – og desuden har Trump-administrationens diplomati indtil videre været både klodset og ineffektivt.
Da Trump blev spurgt ind til det indiske angreb i dag, svarede han blot, at det var 'en skam', og at han 'håber', det snart er overstået.
Det er noget helt andet end den stærke og klare retorik, vi tidligere har hørt fra amerikanske præsidenter, når Indien og Pakistan er røget eftertrykkeligt i totterne på hinanden.
New Delhi og Islamabad må formentlig løse konflikten selv, men den, der blinker eller trækker sig først, risikerer at skulle betale en kæmpe politisk pris.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
