Se kortet: Verden er fyldt med krige, du ikke hører om 

Mens medierne bombarderer os med nyheder fra fronten i Israel og Ukraine, overser vi bomber, drab og ødelæggelser i de andre væbnede konflikter i verden.

Ifølge Uppsala Conflict Data Program var der således 182 igangværende væbnede konflikter på verdensplan i 2022, og det er nok de færreste læsere, der både kender til konflikten i Mozambique, hvor regeringen bekæmper islamistiske grupperinger, borgerkrigen i Somalia og ‘Den glemte krig’ i Yemen.

Videnskab.dk har spurgt fredsforsker Therese Petterson, som har været med til at producere tallene, hvordan man skal forholde sig til de mange ukendte, væbnede konflikter.

Konflikter forsvinder ikke

Det mest bekymrende ved de mange væbnede konflikter i verden er ikke, at medierne glemmer dem.

Sådan lyder første pointe fra Therese Pettersson, der er projektleder på Uppsala Conflict Data Program (UCDP) ved Uppsala University, til Videnskab.dk.

Faktisk kan det manglende mediefokus være en fordel for krigsramte lande og endda redde menneskeliv, hvad de to fredsforskere har fortalt i en tidligere artikel på Videnskab.dk. Derfor skal du ikke nødvendigvis have dårlig samvittighed over ikke at være ajour med alle verdens konflikter.

Det mere bekymrende perspektiv er, at antallet af væbnede konflikter og dødsfald er stigende, mener fredsforskeren.

»Jeg ser ikke, at antallet af konflikter forsvinder over de næste par år. Når det handler om dødsfald, vil det nok falde i 2023, men det vil stadig være på et meget højt niveau,« siger Therese Pettersson.

Dødstallene for statslige, væbnede konflikter var i 2021 og 2022 de højeste siden slutningen på Den Kolde Krig i 1989.

Årsagen til, at dødstallene sandsynligvis kommer til at falde, er, at der i 2022 blev forhandlet fred i Etiopien. Borgerkrigen var klart den blodigste konflikt sidste år, hvorfor fraværet af konflikten vil få dødstallene i væbnede konflikter til at falde betydeligt.

Religion spiller en faktor

Therese Pettersson kommer med to årsager til, at de igangværende konflikter ikke forsvinder i den nærmeste fremtid.

1. Konflikter med indblanding fra tredjepartslande varer længere

Når et tredjepartsland blander sig i en væbnet konflikt, bliver den forlænget og blodigere, forklarer Therese Pettersson og henviser til et studie, der har undersøgt borgerkrige i perioden 1946-2002.

Nogle af de konflikter, vi står med nu, som Israel-Palæstinakonflikten eller krigen i Ukraine, vil ifølge den nævnte forskningslitteratur tage lang tid at få løst, da flere nationer blander sig med militær bistand.

2. Konflikter med religiøs karakter er mere nådesløse

De sidste 10-20 år har vi ifølge Therese Pettersson på verdensplan set flere konflikter, som har en religiøs karakter. Flere af konflikterne på kortet viser således islamistiske grupperinger, som bekriger hinanden eller stater.

»De her konflikter er væsentlig sværere at løse med fredsforhandlinger, fordi værdierne i konflikten er så stærke, at det gør det sværere at gå på kompromis,« siger hun og fremhæver et studie, der har brugt UCDP’s data til at undersøge emnet.

Hvis der er stridigheder i et land over regeringsmagten mellem to ikke-religiøse grupper, er det ofte nemmere at lave kompromis og opdele magten.

Internationalt splittet samfund

Efter den kolde krig i 1989 var der en periode med overvejende fred og en del færre dødsfald i konflikter, end vi ser nu.

Therese Pettersson mener, at freden dengang skyldtes et stærkere internationalt samfund. Lige nu har FN meget svært ved at handle i Sikkerhedsrådet grundet de spændinger, der er på verdensplan; krigen i Ukraine, det anstrengte forhold mellem Kina og USA og så videre.

Den splittelse gør det sværere for FN at handle og sikre fred, hvilket ifølge Therese Pettersson er en af forklaringerne på de voldsomme tal i statistikken.

Fredsforhandlinger er næsten umulige, når flere parter er involveret i konflikter og skal høres under forhandlingerne.

Humanitær bistand er endda besværlig at yde til krigsførende nationer. Det kan forværre korruption i landet eller gøre landet afhængig af bistanden.

»Selvfølgelig vil vi alle sammen gerne hjælpe, det er svært ikke at ville hjælpe, men hjælpen er virkelig svær at give, fordi konflikter er så besværlige at blande sig i,« siger Therese Pettersson.

For at intervenere med tropper eller humanitært bistand kræver det et grundigt arbejde med først at forstå konflikternes kompleksitet, mener hun, og fremhæver en bog, hvor humanitær bistand problematiseres.

Fredsforskeren ser dog ikke kun dårlige nyheder, når hun kigger på tallene. Selvom antallet af væbnede konflikter og dødsfald er højt, er det meget lavere end for 50 eller 80 år siden.

»Hvis du tager endnu et skridt tilbage og kigger på hele det 20. århundrede, så er billedet et andet. Vi så nogle meget intense krige i Vietnam, i Korea og selvfølgelig de to verdenskrige. De var meget mere voldelige og blodige, end hvad vi ser nu,« siger Therese Pettersson.

»Så afhængigt af, hvor meget du zoomer ind, kan vi sige, at vi har en fredeligere verden, end vi havde dengang,« afslutter forskeren.