Ig Nobel 2014: Grim kunst gør fysisk ondt at kigge på
Den mest gakkede forskningspris, Ig Nobelprisen, blev uddelt i nat. Prisen gik i år blandt andet til bananskræl-forskning, men også til babylort som sund ernæring og grim kunst, som det gør ondt at kigge på.

Ig Nobelpriserne blev uddelt med show underholdning på Harvard Universitetet. (Foto: Ig Nobel)

Ig Nobelpriserne blev uddelt med show underholdning på Harvard Universitetet. (Foto: Ig Nobel)

En række gakkede forskningsresultater har fået en af videnskabens mest omtalte priser – Ig-Nobelprisen.

Priserne blev i nat uddelt på Harvard Universitet, og de gik blandt andet til forskningsresultater om, hvorfor man kan glide i en bananskræl, at mennesker forklædt som bjørne kan skræmme rensdyr og den italienske stats kreative bogføring. Dem vender vi tilbage til om lidt.

Kunst-Ig Nobelprisen gik til en gruppe forskere, som har fundet ud af, at smerte er mere smertefuld, når forsøgsdeltagere ser på grim kunst, end når de ser på smuk kunst.

Professor i kunsthistorie Jacob Wamberg mener umiddelbart, at det giver god mening, at grim kunst sætter mere i gang i os end smuk kunst.

»Grimhed fylder meget mere i moderne kunst, end det har gjort tidligere i kunsthistorien. Kunst er i dag noget, der peger væk fra det indlysende smukke. Det kan være grimt, men det behøver ikke at være det. Det kan for eksempel være chokerende, formløst eller direkte kedeligt,« siger kunsthistorie-professoren, og nævner maleren Michael Kviums malerier af deforme kroppe med åbne kranier og sammenvoksede legemer som et eksempel på grim kunst, som mange danskere godt kan lide.

Farlige motiver tænder instinkter

Tidligere i historien var skønhed kunstens hovedideal, men blev et privilegium for de få, som havde råd til at købe den eller kom i kredse, hvor man havde penge til kunst. Skønheden var forbundet med positive følelser som glæde og behag.

Men i 1700-tallet begyndte man at reflektere over andre typer mere negative reaktioner på sanseoplevelser, der foregriber smerteoplevelsen i nutidens grimme kunst. Filosoffen Edmund Burke formulerede for eksempel forskellen på det skønne og den dengang nye kategori, det ’sublime’.

Det skønne var kendetegnet ved at være velproportioneret med en glat og jævn overflade, og det vakte umiddelbart velbehag. Det kunne fx opleves i et madonnabillede af Rafael eller en skulptur af Thorvaldsen.

Det sublime tog derimod udgangspunkt i fænomener, som man umiddelbart ikke kunne overskue. For eksempel en stormfuld himmel, nattemørket eller et andet landskab, som virkede voldsomt. 

Først følte beskueren sig truet ved at kigge på naturfænomenet men derefter kom lettelsen, når man blev bevidst om at være på sikker afstand af det.

»På den måde kan der være fysiske instinkter knyttet til smerte på spil, når man kigger på grimme motiver,« forklarer Jacob Wamberg.

De italienske forskere bag det gakkede Ig Nobel-forskningsresultat har således måske fat i noget. De øvrige prisbelønnede forskningsresultater har måske også fat i et eller andet. Nedenfor kan du blandt andet læse om ansigter i pizzaer, og hundes foretrukne stilling, når de skal af med afføring.

Derfor glider du i en bananskræl:

Du kender måske mest fænomenet fra tegnefilm.

Men nu har forskere fundet ud af, hvorfor vi kan risikere at glide, hvis vi træder på en bananskræl.

Forskere testede 12 forskellige bananskrællers friktion, når en sko-sål trådte på dem. De sammenlignede resultatet med friktionen mellem en sko-sål og et linoleumsgulv. Det viste sig, at bananskræller reducerer friktionen med en femtedel.

Fakta

Jacob Wamberg forklarer, at smuk kunst i dag nok nærmere må betegnes som kitsch. Den skønne ’kunst’ er nemlig i dag overalt for eksempel i form af reklamer, og derfor er det skønne blevet allemandseje.

For dette resultat fik forskerne Kiyoshi Mabuchi, Kensei Tanaka, Daichi Uchijima and Rina Sakai Ig Nobelprisen i fysik. Forskningsresultatet er udgivet i tidsskriftet Tribology.

Jesus i din pizza:

Jesus viser sit ansigt i osten på din pizza, hvis du forventer, han gør det. Det viser hjerneforskning i fænomenet pareidolia, som kan få os til at se ansigter på for eksempel marslandskabet men altså også grillet på ost. Forskerne mener, at det er vores forventninger, som koder hjernen til at se mønstrene som ansigter. Du kan læse mere om forskningsresultatet i denne artikel, vi tidligere har bragt på Videnskab.dk.

Forskerne Jiangang Liu, Jun Li, Lu Feng, Ling Li, Jie Tian og Kang Lee fik Ig Nobelprisen i Neurovidenskab for dette resultat, der er udgivet i tidsskriftet Cortex.

Katte-parasitter kan give psykopatiske lidelser:

Her er et af de mindre ’sjove’ resultater som alligevel fandt vej til Ig Nobelpriserne. At have en kat som kæledyr er forbundet med at få diagnosen depression. Forskerne mener, forklaringen kan være, at en katte-parasitter kan ændre katteejerens hjerne, men forklaringen kan også være, at deprimerede mennesker får sig en kat for selskabets skyld.

Forskerne fik Ig Nobelprisen i sundhed for deres arbejde. Deres forskningsresultat er blevet beskrevet i tidsskriftet PLOS ONE

Hundes foretrukne skide-position:

Hunde har nogle sære vaner. Når hunde skal af med afføring, foretrækker de at stå i nord-syd aksen på Jordens magnetfelter. 

Forskerne har for det fund fået Ig Nobelprisen i biologi. Resultatet er udkommet i tidsskriftet journal Frontiers in Zoology.

Videnskab.dk har tidligere bragt en lille kort nyt-artikel om resultatet

Kreativt fund af penge:

Den italienske stat får Ig Nobelprisen i økonomi for sin kreative regnskabsføring, hvor staten blandt andet har medregnet indtægter fra prostitution i det nationale regnskab for, at regnskabet kunne opfylde EU’s krav.

Bacon standser næseblod:

Ig Nobelprisen i medicin går til en gruppe forskere, som har fundet ud af, at svinekød kan stoppe næseblod. Du kan læse hele historien her på Videnskab.dk.
Resultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Annals of Otology, Rhinology and Laryngology.

Forskere forklædt som bjørne:

Mennesker klædte sig ud som bjørne for at forskerne kunne se, om de kunne skræmme rensdyr. Det kunne de.

Forskningsresultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Arctiv Antarctica and Alpine Research. Forskerne fik Ig Nobelprisen for Arktisk Videnskab.

Babylort gør pølsen sundere: 

Probiotiske bakterier i små babyers lorte kan være en sund tilsætning til spegepølser. Resultatet er beskrevet i en længere artikel på Videnskab.dk. Forskerne fik Ig Nobelprisen i ernæring.

Natteravne med psykopatiske træk: 

Holder du af at holde dig vågen i nattetimerne, så er du måske lidt mere psykopatisk end andre mennesker. Forskerne fandt også ud af, at natteravne er mere glade for sig selv end andre mennesker.

Resultatet er udgivet i tidsskriftet Personality and Individual Differences. Forskeren fik Ig Nobelprisen i psykologi for deres præstation.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.