Måske er du ét af de mennesker, der har lavet lister over potentielle børnenavne siden barndommen. Måske er din interesse af nyere dato, fordi du nu venter dit første barn.
Uanset hvad, bider du mærke i fornavne overalt. Tankerne kredser måske pludseligt gang på gang om ældre medlemmer af familien.
I Storbritannien plejede navne som Evelyn eller Arthur at lyde gammeldags, men nu føles de friske og smukke.
Vordende forældre røber måske ikke deres favoritnavne for vennerne: Det er deres specielle navn, og de vil ikke risikere, at nogen ‘stjæler’ det.
Alligevel virker lille Arthur eller Evelyns navn på mystisk vis ikke så originalt længere, når poderne starter i børnehave eller skole.
Ikke længere et spørgsmål om skik og brug, men om smag
Det viser sig nemlig, at der faktisk er tre piger, der hedder Evelyn i børnehaven, og adskillige drenge, som hedder Arthur på legepladsen, på trods af at børnenes forældre måske aldrig har mødt en Evelyn eller Arthur, før de fik deres egen.
Ifølge den amerikanske sociolog Stanley Liebersons bog fra 2000, ‘A Matter of Taste: How Names, Fashions, and Culture Change‘ kan vordende forældre lide de samme navne på samme tid, men af forskellige årsager – fra generationsmæssige præferencer til samfundsmæssige ændringer og kulturelle påvirkninger.
Men mest fordi det siden slutningen af 1800-tallet ikke er blevet et spørgsmål om skik og brug, men om smag.
Som sådan følger navnevalget de samme gradvise forandringer og omslag som andre modemæssige manifestationer.
Derfor kan navne føles overbrugte
Når vi tænker på de navne, som vi selv kan lide, er det interessant at undersøge, om de er almindelige i vores egen generation eller i vores forældres generation.
Svaret på begge disse spørgsmål er sandsynligvis ‘nej’.
Navne, som vi forbinder med vores jævnaldrende eller vores lærere, føles ofte for ‘almindelige’ til at virke attraktive og passende til et buttet, nuttet spædbarn.
Navne fra vores bedsteforældres eller endda oldeforældres generation er derimod langt mere attraktive.
Forskning i Danmark viser, at pigenavne med to stavelser, der ender på ‘a’ (som Alma eller Clara), er steget i popularitet siden 2000 – et helt århundrede efter sidste gang disse (og lignende) navne toppede.
Dette mønster på 100 år giver mening, fordi vi ikke har nær så mange oplevelser med navne fra disse generationer.
Og selvom vi som nybagte forældre tror, at vi har ramt plet ved at finde et navn, der er lige så unikt som vores dyrebare nyfødte, er vores smag ofte helt på linje med andres fra vores egen generation.
Ligesom der er generationsmæssige præferencer i forhold til indretning møbler, musik og frisurer, er der også med babynavne.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Inspireret af populærkulturen
Selvfølgelig kan ikke alle populære fornavne spores tilbage til ældre generationer. Nogle gange bliver forældrene inspireret af populærkulturen.
I Danmark var Liam ikke et almindeligt navn før 2000’erne, hvor navnet begyndte at toppe listerne over drengenavne.
Det kan i hvert fald til dels have noget at gøre med den danske rapper og TV-vært L.O.C. med det borgerlige navn Liam O’Connor.
I 1991 blev 14.087 Kévins født i Frankrig, formentlig på grund af to filmudgivelser året før: Kevin Costners ‘Danser med ulve’ og ‘Alene Hjemme’, hvor hovedpersonen hedder Kevin McCallister.
Engelske navne blev populære efter Anden Verdenskrig
Bredere kulturelle forandringer har også effekt på navnets popularitet. Efter Anden Verdenskrig var Danmark ikke længere afskåret fra kulturelle påvirkninger fra USA og Storbritannien.
Som et resultat blev engelske navne som John og Tommy ekstremt populære.
Borgerrettighedsbevægelsen i USA oplevede i mellemtiden, at de mest populære afroamerikanske navnemønstre gik fra bibelske navne som Elijah og Isaac til navne som Kareem efter basketballspiller og aktivist Kareem Abdul-Jabbar.
Og efterhånden som flere af os lever i samfund med stor diversitet, vælger forældre med forskellige baggrunde navne, der kan fungere på tværs af kulturer.
Her er navnet ofte lige så meget et udtryk for personlig smag som en måde at videregive en kulturel arv.
Navnetrends kan krydse grænser
Som med enhver trend varierer navnemoden fra land til land – og også inden for en sproglig kontekst.
Alfie er ét af de mest populære drengenavne i England og Wales, men det er næsten overhovedet ikke brugt i USA.
Nogle gange kan en tendens dog krydse grænser. Noah og Ella er på alle navnehitlisterne – lige fra Danmark, Norge og Sverige til Storbritannien.
Og der er meget stor sandsynlighed for, at du kender flere Emma’er, for det er et navn, der har taget næsten hele den vestlige verden med storm siden slutningen af 1900-tallet.
Mere nyligt viser forskningen, at der i de seneste år er sket en forandring i den traditionelle opfattelse af, hvad der er drengenavne, og hvad der er pigenavne.
Der er i dag stigende fokus på navne, der kan bruges uanset køn.
Data fra fødselsregistreringer i England og Wales for 2020 viser, at Ivy-Rose var det højest rangerede navn med bindestreg for piger (nummer 229, med 202 babyer).
Tommy-Lee var det højest rangerede navn med bindestreg for drenge (nummer 454, med blot 87 babyer).
Så hvis du virkelig ønsker, at din lille podes navn skal skille sig ud blandt deres jævnaldrende, kan et todelt navn med bindestreg være vejen frem.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Kilder
- Jane Pilchers profil (Nottingham Trent University, England)
- Birgit Eggerts profil (KU)
- Katrine Bechsgaards profil (KU)
- “A Matter of Taste – How Names, Fashions, and Culture Change”, Yale University Press (2010)
- “Mannheim’s Sociology of Generations: An Undervalued Legacy”, The British Journal of Sociology (1994). DOI: 10.2307/591659