»Tør jeg slå dyret ihjel, så vi kan få noget at spise, eller ej?«

Svaret på det spørgsmål har det formentlig ikke været smart at være alt for usikker på, når vores forfædre skulle skaffe føde. Alligevel går en af vores læsere, Magnus Friborg, ud fra, at usikkerhed har eksisteret hos mennesket, også i tidernes morgen. Han stiller følgende spørgsmål, der handler om usikkerhed og selvtillid, til Spørg Videnskaben.

»Hvorfor er vi i overvejende grad usikre på os selv? Det er let at se en evolutionær fordel i at være selvsikker, men hvorfor er usikkerhed så ikke blevet kasseret gennem selektion langt tilbage i vores evolutionære historie? Ligger svaret i den evolutionære psykologi, i neurologien, eller måske et helt tredje sted?« spørger han.

Ph.d. Dea Siggaard Stenbæk, er krisepsykolog og hjerneforsker på Rigshospitalet. Hun slår med det samme fast, at det er komplekse spørgsmål, som det vil være svært at svare entydigt på. Hun har dog nogle kvalificerede bud, som hun gerne deler ud af.

Usikkerhed kan opstå, når forældre fejltolker børn

Når Magnus Friborg spørger, hvorfor vi er usikre på os selv, skal vi blandt andet kigge på, hvordan et menneskes selvopfattelse og tilhørende usikkerhed grundlægges. Og det skal vi blandt andet lede efter i vores barndom, mener Dea Siggaard Stenbæk:

Vores selvopfattelse grundlægges i barndommen, og her kan såkaldte ’forkerte spejlinger’ spænde ben for, at vi trygt kan orientere os senere i livet. (Foto: Shutterstock)

»Hvis et barn kommer med en ytringer til sine forældre, ytringer, som ofte bliver spejlet forkert, skaber det rod i det, jeg kalder vores indre kort. Det vil sige vores evne til at orientere os i os selv og i forhold til andre.«

Et eksempel på en forkert spejling kunne være, hvis et barn udtrykker angst, men forældrene opfatter det som vrede. Sker den form for fejlkobling kontinuerligt, vil barnets indre kort blive svært at orientere sig i, forklarer hun. Forkerte spejlinger vil vi alle møde før eller siden, men sker det gentagne gange, kan det udvikle sig til en uhensigtsmæssig usikkerhed.

Sammenstød med andre fører til usikkerhed

Udover misforståelser børn og forældre imellem, opstår der også andre situationer gennem livet, hvor vores usikkerhed dukker op til overfladen. Det kan være i teenageårene eller andre livsovergange, hvor vi bevæger os fra noget kendt til noget ukendt og kan blive meget usikre på, hvem vi overhovedet er. Det kan også være på arbejdet i mødet med krav og forventninger, fortæller Dea Siggaard Stenbæk:

»Kort sagt er det situationer, hvor det indre kort ikke er stærkt nok til, at vi trygt kan orientere os, og hvor vores samspil med andre derfor kan blive mindre hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel vise sig som en konflikt på arbejdet eller enhver anden situation, hvor vi støder sammen med andre,« siger hun. 

Sociale medier booster vores usikkerhed

Også de sociale medier, vi i dag bruger meget af vores vågne tid på, kan påvirke vores tro på os selv.

»Kravet om, hvad vi præsenterer på de sociale medier er stigende, fordi de skal vise en meget høj grad af selvsikkerhed,« bemærker Dea Siggaard Stenbæk.

Og kan vi ikke selv fremvise det perfekte liv, kan det, selvom vi ikke nødvendigvis tager andres sukkersøde billeder for gode varer, måske alligevel få os til at føle os usikre. Er vores eget liv lige så godt? Opnår vi det, vi bør? Eller: Hvorfor var jeg ikke med til Jørgens fødselsdag eller Tinas fernisering?

Selvopfattelse udvikles i samspil med andre

Dea Siggaard Stenbæk peger på, at spørgsmålet om, hvorfor vi er usikre på os selv, i virkeligheden mest af alt handler om, hvorfor vi har udviklet en selvbevidsthed i det hele taget. 

»Vi udvikler vores fornemmelse af, hvem vi selv er gennem vores samspil med andre. Selvbevidstheden er altså noget, vi skal bruge og konstruere i sociale sammenhænge, og derfor er det naturligt, at vi bliver usikre på os selv fra tid til anden, siger hun.

Hun tilføjer, at det såmænd ikke er så dumt indimellem at føle sig usikker på sig selv, for ellers er vi ikke fleksible i forhold til andre.

»Usikkerhed er en del af, at vi kan indgå i relationer, hierarkier og samfundsmæssige normer, fordi det gør os i stand til at tilpasse os,« siger hun.

Netop derfor ville det være en ulempe ikke at være i stand til at føle usikkerhed på sig selv, og dermed virker det også logisk, at den evne ikke er blevet afviklet i takt med evolutionen, mener Dea Siggaard Stenbæk.

Evolutionær psykologi er en svær størrelse

Skal vi grave dybere i den del af spørgsmålet, der går på det evolutionære aspekt, skal vi også videre i ekspertrækken. Derfor kontakter vi Thomas Mailund, der er lektor og evolutionsforsker ved Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet. Her bliver vi imidlertid også som det første mødt af en forsker, der stiller sig tvivlende over for Morten Friborgs spørgsmål.

»Svaret på, hvor man skal finde forklaringen, ligger jo i vores hjerne, så jeg ved ikke rigtigt, hvad forskellen mellem evolutionær psykologi og neurologi er — vores hjerner er jo formet af vores udvikling, og det er vores hjerner der gør at vi har den psykologi vi har,« siger han.

Efter hans mening er evolutionær psykologi nemlig en svær størrelse. Dog er det et aktivt forskningsområde, så måske der kommer et mere tydeligt svar en dag, filosoferer han. Indtil videre er det altså bare ikke tilfældet.

»Vi ved jo reelt set ikke ret meget om, hvad der er sandt eller falskt på det her område. Jeg kan selvfølgelig godt opfinde nogle gode forklaringer, men hvordan skal vi tjekke rigtigheden af det? Det kan nemt udvikle sig til røverhistorier, siger han og tilføjer, at det helt generelt er svært at sige noget sikkert om, hvordan vores hjerne og psyke er skabt evolutionært set.

Usikkerhed kan være en evolutionær fordel

En ting er dog ifølge Thomas Majlund sikkert: Var vores usikkerhed på os selv udelukkende en evolutionær ulempe, var den ifølge ham for længst blevet fjernet af evolutionen.

Usikkerhed behøver langt fra at være en dårlig egenskab. For eksempel kan det, at man ikke er skråsikker på alt, hvad man foretager sig, give anledning til kreativitet og innovativ tænkning, mener antropolog Sita Kotnis. (Foto: Shutterstock)

»Jeg vil tro, forklaringen er, at det jo heller ikke er smart at være for selvsikker, medmindre man virkelig har noget at have det i. Det er ikke smart at mene, man kan banke løven, hvis det ikke er tilfældet. Det er selvfølgelig heller ikke en fordel at være meget tvivlende og gemme det væk, hvis man er verdensmester i noget. Det bedste er at kunne bedømme sine egne evner nogenlunde realistisk over for sig selv om sine omgivelser,” siger han.

Vi ved ikke, om vores forfædre følte usikkerhed

Da vi efterfølgende kontakter Sita Kotnis, der er antropolog og videnskabelig assistent ved Institut for Kultur og Samfund PÅ Aarhus Universitet, tislutter sig straks koret, der synger, at svaret nødvendigvis må blive en smule spekulativt. Hun ser sig tilmed nødsaget til at stille spørgsmålstegn ved selve spørgsmålets præmis – altså at vores forfædre også indimellem har været usikre på sig selv.

»Jeg synes, det er et enormt spændende spørgsmål. Men det er næsten umuligt at svare på, fordi vi fortaber os i en mytisk fortid,« siger hun, og tilføjer, at vi jo dybest set ikke rigtig ved, hvordan stenaldermennesket gik rundt og havde det, og hvor meget deres tankeprocesser lignede dem, vi har i dag.

»Betingelserne for overhovedet at kunne være usikker på sig selv, eller måske rettere at være bevidst om at have et selv, man kan være usikker på, er historisk genererede, og manglende selvtillid derfor formentlig ikke noget, stenaldermanden- og kvinden døjede med på samme måde som i dag. Men det er svært at prøve at sidestille de to tidsaldre. Men naturligvis kan vi ikke vide det med sikkerhed,« siger Sita Kotnis.

Har du selv et spørgsmål til videnskaben?

Tja, efter endt læsning er det ikke sikkert, Magnus Friborg føler, han har fået et sikkert svar, men en stor tak til forskerne for deres interessante svar. Men når det kommer til usikkerhed, er en sikker konklusion i hvert fald, at der er en del usikkerhed på området. Vi belønner Magnus Friborg med et stort tak og en T-shirt, der uden tvivl vil booste hans selvtillid og forhindre enhver form for sved forårsaget af usikkerhed.

Skulle du selv gå og undre dig over stort eller småt, som du gerne vil have videnskabens svar på, så send en mail med dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Du kan også købe en af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?