Hvorfor er magtfulde narcissister tiltrækkende?
Det er vores narcissisme, som får os til at hungre efter anerkendelse og indflydelse. Men den kan også gøre os magtsyge.
Narcissisme hjernen magt personligheder tiltrækkende

Hvad får mennesker til at blive magtsyge, og hvorfor er der mennesker, som stemmer på dominerende ledertyper som Donald Trump, der af mange psykologer er udråbt som narcissist? Brainstorm undersøger sagen! (Illustration: Mathilde Valsgaard, Shutterstock)

Hvad får mennesker til at blive magtsyge, og hvorfor er der mennesker, som stemmer på dominerende ledertyper som Donald Trump, der af mange psykologer er udråbt som narcissist? Brainstorm undersøger sagen! (Illustration: Mathilde Valsgaard, Shutterstock)

I krisetider vælger mange mennesker ledere, som kan fjerne deres angst. 

Er du typen, der higer efter at få magt?

Så er det i virkeligheden, fordi du gerne vil have anerkendelse.

Der er nemlig sammenhæng mellem, hvor narcisistisk du er, og hvor meget du hungrer efter at blive magtfuld og få indflydelse.

Eller er du i stedet typen, som gerne vil have, at en dominerende skikkelse står i spidsen, når der er krise på arbejdspladsen, i familien eller i nationen? 

Ja, så handler det i stedet om din egen angst.

Begge de ovenstående udsagn kan faktisk være med til at forklare, hvorfor Donald Trump de seneste fire år har været verdens mægtigste mand.

Har du brug for en mere uddybende forklaring?

Det skal du få!

Narcisisme gør os magthungrende

I denne uges afsnit af Brainstorm undersøger Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, hvad der får nogle mennesker til at blive magthungrende eller ligefrem magtsyge.

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Værtsduoen ser også på, hvorfor mange mennesker tiltrækkes af magtfulde og dominerende ledere.

Den videnskabelige magt overgiver de til Katrine Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og Lasse Laustsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. 

Katrine Zeuthen er - ligesom andre psykologiforskere - ikke bleg for at kalde Donald Trump »ekstremt narcissistisk«.

Hun fortæller, at det er narcissisme og en higen efter anerkendelse og indflydelse, som gør, at nogle vil have magt - og den narcissisme er ikke kun skidt. 

Men når et menneske udvikler en slå-i-bordet-insisterende-narcissisme, hvor individet er overbevist om, at dennes sandhed er den eneste sandhed, kan det skyldes, at barnet har fået forkert kærlighed, i den fase der kaldes spejlingsfasen.

Spejlingsfasen forekommer, når et barn er mellem 6 og 18 måneder gammel, og det er her, barnet finder ud af, hvem det er som menneske ved at blive bekræftet af sine forældre.

Bliver der sat for få eller for mange grænser, og bliver barnet bekræftet for meget eller for lidt - ja, så kan det altså være, at det udvikler en forvrænget forestilling om sig selv, og måske får det endda som voksen en enorm lyst til at købe Grønland.

Ledere skal fjerne vores angst 

Men hvad er det så, der gør stærke og magtsøgende ledertyper så tiltrækkende for mange mennesker?

Det korte svar er, at vi gerne vil have ledere, som kan fjerne vores angst og stå op mod de trusler, vi står overfor.

Det lange og gode svar - ja, det får du, når du lytter til ugens afsnit af Brainstorm.

Find det der, hvor du lytter til podcasts, eller lige her i artiklen!

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk