I krisetider vælger mange mennesker ledere, som kan fjerne deres angst.
Er du typen, der higer efter at få magt?
Så er det i virkeligheden, fordi du gerne vil have anerkendelse.
Der er nemlig sammenhæng mellem, hvor narcisistisk du er, og hvor meget du hungrer efter at blive magtfuld og få indflydelse.
Eller er du i stedet typen, som gerne vil have, at en dominerende skikkelse står i spidsen, når der er krise på arbejdspladsen, i familien eller i nationen?
Ja, så handler det i stedet om din egen angst.
Begge de ovenstående udsagn kan faktisk være med til at forklare, hvorfor Donald Trump de seneste fire år har været verdens mægtigste mand.
Har du brug for en mere uddybende forklaring?
Det skal du få!
Narcisisme gør os magthungrende
I denne uges afsnit af Brainstorm undersøger Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, hvad der får nogle mennesker til at blive magthungrende eller ligefrem magtsyge.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Værtsduoen ser også på, hvorfor mange mennesker tiltrækkes af magtfulde og dominerende ledere.
Den videnskabelige magt overgiver de til Katrine Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, og Lasse Laustsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Katrine Zeuthen er - ligesom andre psykologiforskere - ikke bleg for at kalde Donald Trump »ekstremt narcissistisk«.
Hun fortæller, at det er narcissisme og en higen efter anerkendelse og indflydelse, som gør, at nogle vil have magt - og den narcissisme er ikke kun skidt.
Men når et menneske udvikler en slå-i-bordet-insisterende-narcissisme, hvor individet er overbevist om, at dennes sandhed er den eneste sandhed, kan det skyldes, at barnet har fået forkert kærlighed, i den fase der kaldes spejlingsfasen.
Spejlingsfasen forekommer, når et barn er mellem 6 og 18 måneder gammel, og det er her, barnet finder ud af, hvem det er som menneske ved at blive bekræftet af sine forældre.
Bliver der sat for få eller for mange grænser, og bliver barnet bekræftet for meget eller for lidt - ja, så kan det altså være, at det udvikler en forvrænget forestilling om sig selv, og måske får det endda som voksen en enorm lyst til at købe Grønland.
Ledere skal fjerne vores angst
Men hvad er det så, der gør stærke og magtsøgende ledertyper så tiltrækkende for mange mennesker?
Det korte svar er, at vi gerne vil have ledere, som kan fjerne vores angst og stå op mod de trusler, vi står overfor.
Det lange og gode svar - ja, det får du, når du lytter til ugens afsnit af Brainstorm.
Find det der, hvor du lytter til podcasts, eller lige her i artiklen!
