Hvor blev snehegn af?

Det er ikke alle, der kender til de såkaldte snehegn. Hvis man er gammel nok, kan man til gengæld huske, at de hvert vinterhalvår var at finde ved siden af nærmest alle hovedveje i Danmark.

Siden cirka 1980’erne er snehegn dog blevet et mere og mere sjældent syn langs de danske veje, og det undrer Pernille, en af Videnskab.dk’s læsere, sig over.

»For 50-60 år siden var snehegn et almindeligt syn på danske marker. De tjente til at undgå, at sne igen og igen blæste ud på vejene og spærrede for trafikken. Hvor er de blevet af?,« skriver hun i en e-mail til Spørg Videnskaben.

For at undersøge årsagen til at snehegn nærmest pludseligt forsvandt i Danmark, har vi først og fremmest talt med historiker Jørgen Burchardt.

Han har specialiseret sig inden for mange felter, herunder også transporthistorie, og skal i første omgang hjælpe med at sætte scenen for, hvordan snehegn opstod.

Vi hopper altså langt tilbage i tiden til dengang, hvor sne på vejene ikke altid var så ringe endda.

Kaner og hestetrukne plove

For flere hundrede år siden var snerydning ikke altid noget, som myndighederne tog sig af, især ikke ude på landet. Her var det i stedet de lokale bønder med skovle under armene, der tog sig af det slidsomme arbejde.

Det var dog ikke nødvendigt at fjerne alt sne dengang. Det var nemlig ret almindeligt at eje slæder og kaner, der havde behov for sne som underlag.

»Nogle veje skulle gøres farbare, men ellers var det fast, at man havde en slæde, så man kunne komme rundt på trods af sne,« siger Jørgen Burchardt.

Med industrialiseringen kom jernbanerne. Tog kunne – i modsætning til hestevogne – dog ikke byttes ud med slæder, så her måtte man finde andre løsninger. Derfor blev snehegn introduceret allerede i sidste halvdel af 1800-tallet.

Der skulle stadig gå en del år, før de også blev brugt ved de danske veje.

»Behovet for snerydning kom først, da trafikken blev regulær. I begyndelsen af det 20. århundrede var transporten stadig begrænset,« siger Jørgen Burchardt.

Opel med plov

Biler blev mere og mere almindeligt at eje i begyndelsen af det 20. århundrede, men de havde svært ved at færdes, når der var sne på vejene.

Stille og roligt udkonkurrerede behovet for at køre i bil om vinteren behovet for at kunne bruge slæden, og derfor blev snefrie veje efterhånden en større prioritet.

I begyndelsen brugte man hestetrukne sneplove, men med tiden monterede man plove på forskellige køretøjer såsom biler, traktorer og busser.

»Amterne er på det her tidspunkt med til at holde veje snefri, og i 1936 viser en opgørelse, at man har anskaffet sig mekaniske sneplove,« siger Jørgen Burchardt.

Opgørelsen viser dog, at man kun havde 106 sneplove. Der blev derfor stadig brugt hestetrukne sneplove og hyret håndkraft til at skovle sne af vejene mange år frem i tiden.

Snehegn skaber begejstring

Det ændrer muligheden for brug af snehegn ved hovedveje i slutningen af 1930’erne til gengæld ved.

Det blev bestemt, at de her nye og smarte hegn hvert efterår skulle sættes op langs de danske hovedveje. De skulle være med til at holde den værste sne væk fra kørebanerne, så man stadig kunne færdes med bil.

I en artikel fra Danmarks Tekniske Museum kan man læse et citat fra en begejstret inspektør på vegne af amterne, der er ude for at observere en nyopfundet variant af snehegn.

»Hegnet er saa godt og enkelt, at man egentlig kan ærgre sig over ikke selv at have opfundet det. Der har paa Grund af den laadne Overflade en særlig Evne til at mindske Vindens Hastighed, saaledes at der dannes lange Driver.«

Snehegn generelt var et stort hit de næste fire-fem årtier. Hvert efterår blev snehegnene sat op på marker og deslige langs de danske hovedveje, og hvert forår blev de ligeledes pillet ned igen.

Men pludselig i 1980’erne forsvandt de.

Konkurrencen blev for stor

Som årene gik, kom der mere effektive midler til at fjerne sne fra vejene. Maskinerne blev ganske enkelt kraftigere.

Og det er netop en af årsagerne til, at snehegn forduftede fra det danske landskab, fortæller Freddy Emil Knudsen, der er chefkonsulent i Vejdirektoratet.

»Før krigen havde man ikke materiel til at kunne fjerne de store snemasser. Derfor brugte man snehegn helt op i 80’erne. I dag har vi langt tungere køretøjer end tidligere, og så er det blandt andet også for dyrt at sætte snehegn op,« siger Freddy Emil Knudsen.

Der var mange danske veje, som fik sat snehegn op langs sig, men nogle år kom der aldrig noget sne. Det var derfor både en dyr omgang og til ingen verdens nytte, når de mange kilometer hegn skulle købes og sættes op hvert år.

Det var desuden også nødvendigt at stille snehegn op på marker til gene for de landmænd, der ejede marken. De skulle selvfølgelig kompenseres, og det kunne også blive dyrt.

»Det er ikke formålstjenligt at bruge snehegn længere, især også fordi sne bliver mere og mere sjældent,« siger Freddy Emil Knudsen.

Køre fast eller køre galt

Når det sner bare en lille smule i Danmark, vil man se en sneplov komme kørende på hovedvejene cirka for hver to en halv time. Det skyldes, at et lille lag sne på kørebanen kan blive til et farligt islag, når køretøjer presser det ned i asfalten.

Det er også derfor, at sneplovene spreder salt ud, når de rydder vejene for sne.

»Salten er der ikke for at fjerne sneen. Den sørger i stedet for, at sneen ikke binder sig fast til kørebanen, og så kan vi fjerne det meget nemt, når vi kommer kørende med plovene igen,« siger Freddy Emil Knudsen.

Det handler altså i dag ikke kun om at sørge for, at bilister ikke kører fast, men også om at holde vejene fra at blive isglatte.

Selv med snehegn i dag skulle sneplovene stadig fjerne det mindre lag sne, og så giver det jo ikke meget mening at bruge mange ressourcer på at sætte hegn op hvert år. Særligt nu, hvor en hvid vinter føles som en sjældenhed.

Et levn fra det 20. århundrede

Spørgsmål er, om vi så har set det sidste til snehegn på vejene i Danmark. Er det virkelig gået hen og blevet et regulært levn fra fortiden?

Den danske virksomhed EXPO-NET var med til at fremstille snehegn til de danske veje fra 60’erne, til det stilnede af. Her forventer man ikke, at efterspørgslen på snehegn når op på samme højder inden for den nærmeste fremtid.

»Prøv at kigge ud ad vinduet. Sidst vi havde rigtig voldsom sne, var vinteren 2010-11. Da jeg mødte ind på arbejde efter den weekend, var det til gengæld bare snehegn, snehegn, snehegn, men siden er efterspørgslen faldet, « siger Morten Eriksen, der er sælger hos EXPO-NET.

I dag er det primært private, der køber snehegn til deres lange indkørsler eller landejendomme, men nogle kommuner og et par danske lufthavne har også investeret i snehegn de seneste par år.

»Det er trods alt dyrere med flyaflysninger sammenlignet med at sætte snehegn op,« siger Morten Eriksen.

På markerne ved siden af de danske hovedveje kommer snehegn dog nok fortsat til at være en sjældenhed fremover.

Tak til Pernille for det gode spørgsmål. Vi kvitterer naturligvis med en Videnskab.dk-T-shirt for det.

Hvis du selv går rundt med en undren, som du gerne vil have et videnskabeligt svar på, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister kaster sig over spørgsmålet, og at du efterfølgende får tilsendt en Videnskab.dk-T-shirt.