Forsker: Danmark taber, når regeringen skærer på engelsksprogede uddannelser
OPINION. Danmark er et lille land, og vi er afhængige af relationer til resten af verden. Nu skærer regeringen over 1.000 pladser på de engelsksprogede studier – og det kommer til at koste os dyrt, skriver forsker i denne artikel.
internationale studerende uddannelse

Det bliver både dyrt i længden og hæmmende for Danmarks internationale relationer, når regeringen skærer pladser væk på de engelsksprogede studier, mener lektor Hanne Tange. (Foto: Shutterstock)

Den 23. august meddelte Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers, at der skal skæres mellem 1.000 og 1.200 pladser på universiteternes engelsksprogede uddannelser.

Begrundelse: De studerende rejser tilbage til deres hjemlande efter afsluttet uddannelse og bidrager ikke til det danske arbejdsmarked.

For dem, der har fulgt den danske debat omkring engelsksprogede uddannelser, kom beslutningen ikke som en overraskelse. For her kan der slås to fluer med et smæk:

  1. På den ene side kan man imødekomme et ønske fra Dansk Folkeparti om at sikre videregående uddannelser, der er ’danske’.
  2. På den anden side er der en forventning om, at man kan spare – både penge til at betale for selve uddannelsen, men også SU, som studerende fra andre EU lande har mulighed for at optjene ret til.

Derfor er der også god grund til at forvente, at det ikke bliver sidste gang, der skæres på vores engelsksprogede uddannelser.  

Danmark har brug for resten af verden

Men hvorfor skulle engelsksprogede uddannelser også være så vigtige for et land som Danmark?

Når vores videregående uddannelse nu engang betales af skattepenge, er det vel rimeligt at se på, om gevinsten ved at internationalisere også kan matche udgifterne?

Absolut.

Det korte svar er: Vi har brug for internationale uddannelser, fordi vi er et lille land, der er afhængig af at skabe relationer til vores omverden.

Det kræver sprog, global indsigt og interkulturelle kompetencer – som netop er noget, der i særlig grad udvikles på vores internationaliserede, engelsksprogede uddannelser.

Derfor er det heller ikke mærkeligt, når både dansk erhvervsliv og universiteterne reagerer negativt på Tommy Ahlers beslutning.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fremtidens arbejdere er globale vidensarbejdere

I de seneste 25-30 år har politikere og eksperter været enige om, at vi i Danmark skal leve af at producere viden.

Universiteternes opgave har været at uddanne unge mennesker, der kunne forholde sig innovativt til eksisterende og nye udfordringer, skabt af og i et samfund under konstant forandring.

Der er så bare sket det, at de opgaver, vores vidensarbejdere skulle løse, i stigende grad ikke lader sig begrænse lokalt og nationalt.

Samtidens store udfordringer er ’store’ netop, fordi de krydser nationale, faglige, kulturelle og politiske grænser.

Derfor er det altafgørende, at vores unge lærer at være på tværs – i bogstaveligste forstand.

FN har med sine 17 mål for bæredygtig udvikling udstukket en kurs for nationalstater, multinationale virksomheder, NGO’er og borgere i verdenssamfundet. Det er mål, som også forpligter danske universiteter.

En dansker og en russer går ind på et universitet…

Og de mål kræver internationalt samarbejde.

Hvad nytter det, at vi i Danmark sætter grænsehegn op omkring vores indre farvande? Det stopper jo ikke olie spildt i den russiske del af Østersøen!

Her kan den danske og russiske studerende, der eksempelvis har mødt hinanden på Aalborg Universitets engelsksprogede uddannelse i Development & International Relations, spille en afgørende rolle.

De har en fælles interesse i at håndtere situationen på en måde, der er god for såvel Danmark som Rusland. Selvom de arbejder i henholdsvis en dansk og russisk organisation, relaterer de til hinanden som studenterkammerater, og en sådan personlig forbindelse gør det nemmere at fokusere på det fælles problem frem for deres respektive regeringers nationale interesser.

Relationer på tværs giver efterspurgt global indsigt

Relationer er centralt, når man snakker viden i det 21. århundrede. Vi snakker problemløsning på kryds og tværs – imellem discipliner, institutioner, offentlige og private partnere, kulturer og nationalstater.

Den slags kræver som sagt de sproglige, interkulturelle og tværfaglige kompetencer, som er fokus for mange af de engelsksprogede uddannelser, der udbydes af danske universiteter.

Siden 2016 har vi for eksempel på Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, udviklet et ’Global Graduate’-program, hvor studerende kan optjene point til et særligt diplom ved at deltage i multikulturelle grupper, tage på udveksling, modtage sprogundervisning eller engagere sig i foreninger i deres lokalområde. 

Repræsentanter for de arbejdspladser, der aftager vores studerende, er glade for programmet, for det hjælper dem med at finde de dimittender, der er klar til at gøre en særlig indsats.

Vi er inspireret af britiske og australske universiteter, hvor ’globale dimittender’ anses som attraktive, fordi:

  1. De har udviklet kompetencer i at samarbejde på tværs af sprog, kulturer og fagligheder
  2. De er aktive i deres nærmiljø
  3. De har global indsigt – opnået igennem udlandsophold og samarbejde med studerende fra en anden baggrund.

Den slags kompetencer får vi sværere ved at opdyrke i Danmark, nu hvor vi har plads til færre studerende på de engelsksprogede uddannelser.  

Tommy Ahlers nedskæring engelsksprogede studier

Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, har meddelt, at der skæres mellem 1.000 og 1.200 pladser væk fra de engelsksprogede universitetsuddannelser. (Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Internationalisering er en billig model

At skære på optaget af internationale studerende kan virke som en nem måde at spare penge på. Det rammer vel primært internationale studerende, gør det ikke?

Nej. Ud fra den viden vi har omkring internationalisering, er der god grund til at forvente, at det bliver vores egne, danske studerende, der kommer til at betale prisen.

Accept af udenlandske studerende på uddannelser i Danmark er nemlig en af de mest effektive – og billigste – måder at sikre, at danske studerende opbygger sproglige og interkulturelle kompetencer.

Når vi taler om internationale uddannelser som billig kompetenceudvikling, handler det om at give så mange som muligt af vores danske studerende mulighed for at opnå den ekstra læring, der giver at have kontakt med kammerater fra andre dele af verden.

Vi kan selvfølgelig sende danskerne til udlandet, men tal for studentermobilitet viser, at kun en lille andel vælger at udnytte en sådan mulighed.

Vi har en stor gruppe danske studerende, der ikke tager på udveksling. De har brug for, at vi har internationale studerende på danske universiteter for, at de også får mulighed for at udvikle deres sproglige og interkulturelle kompetencer.

Her er regnestykket ret simpelt:

Hvis syv danske studerende fra et hold på 35 tager på udveksling, er der kun syv, der opnår international viden og netværk.

Hvis vi derimod inviterer 7 internationale studerende til at følge undervisning sammen med de 35 i Danmark, får alle 42 mulighed for internationale erfaringer.

Derfor er internationalisering en god og billig løsning.

De danske studerende taber

I første omgang betyder beslutningen om at skære på engelsksprogede uddannelser, at det bliver sværere for internationale studerende at læse på danske universiteter.

Men i sidste ende er det altså danske studerende, der taber på det her. 

Helt konkret bliver der mindre viden at trække på.

Tag nu for eksempel en time i europæisk politik. Her vil opfattelsen af fælleseuropæiske institutioner som EU eller Europarådet være afhængig af, om man kommer fra Danmark, Grækenland, Estland eller Storbritannien.

Det kan bruges aktivt på en engelsksproget uddannelse, fordi danskere sidder sammen med studerende fra andre dele af Europa.

Hvis de internationale studerende forsvinder, kan kun den danske erfaring komme i spil.

Studerende kan læse sig til estiske eller franske perspektiver, men det bliver viden hentet via litteratur skrevet på dansk eller engelsk, og det er ikke det samme som den, der opnås igennem dialog med mennesker opvokset andre steder i Europa.

Danske studerende vil heller ikke have samme mulighed for at opbygge globale netværk. Det har betydning for vores adgang til information, der i mange tilfælde er hurtigere at hente via en personlig forbindelse end igennem officielle kanaler.

Der er ingen tvivl om, at det bliver sværere for danske virksomheder at begå sig på markeder i Kina og Rusland, hvis vi ikke har dimittender fra vores engelsksprogede uddannelser til at bygge broer.

Vi får dårligere engelskfærdigheder

Endelig har et reduceret optag på de engelsksprogede uddannelser konsekvenser for danske studerendes sprogudvikling.

Fra interview med undervisere ved vi, at antal internationale studerende på et hold har afgørende betydning for danskernes vilje til at bruge engelsk i undervisningen.

Og at de studerende har brug for at tale, skrive og høre så meget engelsk som muligt, hvis de skal tilegne sig et sprog, der er godt nok til en global arbejdsplads.

En sideeffekt af Tommy Ahlers nedskæringer bliver derfor dårligere engelskfærdigheder blandt danske dimittender.

Og koblet med en dårligere adgang til viden og færre internationale forbindelser, stiller det Danmark svagere på et moderne globalt arbejdsmarked.

Det tror jeg ikke, at regeringen, eller nogen andre, ønsker.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.