Hvor gode er vi egentlig til engelsk?
KRONIK: Forskningsministeriets planlagte nedskæringer rejser spørgsmålet om værdien af sprog i Danmark. Et nøgleord her er internationalisering, som kræver sprog generelt og engelsk i særdeleshed. Men er vi virkelig så dygtige til engelsk i Danmark, som vi går og tror?

Do you speak English? De fleste af os taler engelsk til husbehov, men det er en anden sag for eksempel at modtage undervisning i indviklede emner på et fremmedsprog. (Foto: Shutterstock)

Do you speak English? De fleste af os taler engelsk til husbehov, men det er en anden sag for eksempel at modtage undervisning i indviklede emner på et fremmedsprog. (Foto: Shutterstock)

 

Et omdrejningspunkt for forskellige regeringers forskningspolitik de seneste ti år har været ønsket om at styrke Danmark som globalt vidensamfund.

Tilbage i 2011 foreslog Sofie Carsten Nielsen således at indføre engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter. Udgangspunktet for et sådant forslag var, at engelsk er en givet kundskab hos såvel undervisere som studerende.

Som engelskspecialister vil vi hævde, at ’godt’ engelsk kræver en investering i sprogundervisning fra folkeskole til universitet.  Imidlertid viser vores forskning, at vi er oppe imod nogle meget faste forestillinger om danskeres engelskfærdighed.

Myte: Engelsk kan indføres uden videre

Et eksempel på en sådan forestilling er, at vi i Danmark uden videre problemer kan indføre engelsk som undervisningssprog.

I en kommentar til en artikel i Information den           om varslede nedskæringer på en række af Københavns Universitets sproguddannelser, foreslog en anonym læser at 'indføre engelsk som undervisningssprog i folkeskolen'.

En lignende pointe blev fremført af Sofie Carsten Nielsen i Information den 8. september 2011, fordi det ville redde danske universiteter fra 'provinsiel tænkning' at indføre engelsk som koncernsprog.

Hverken Informations anonyme kommentator eller ministeren har dog forholdt sig til, om danske folkeskole- og universitetslærere har tilstrækkelige engelskkompetencer til at formidle matematik, geologi, eller statistik på dette sprog.

Myte: Andre lande bruger kun engelsk

En anden myte er, at vi 'klarer os med engelsk' i virksomhederne. De fleste ved, at samhandelshandelspartnere i Tyskland, Kina og Mellemøsten har andre modersmål, men mange mener, at de vel kan bruge engelsk lige som os.

En sådan forestilling underbygges af udviklingen i en globaliseret verden, hvor flere og flere vælger at bruge engelsk, fordi det opfattes som neutralt verdenssprog.

Det betyder, at mange ikke længere mener, at det er vigtigt, om den danske sælger kan bruge tysk på det tyske marked.

Alligevel viser interview med medarbejdere i danske virksomheder, at det måske ikke går så godt med engelsk, som mange går og tror.

Engelsk på universiteterne?

Hvis vi starter i uddannelsessektoren er der blandt danskere en udpræget holdning om, at det er relativt uproblematisk at ændre undervisningssproget fra dansk til engelsk. Således har vi i Danmark internationale børnehaver, privatskoler, gymnasier og videregående uddannelser.

En sådan omstilling er foregået de sidste tyve-tredive år og har ikke tiltrukket sig nogen særlig opmærksomhed, endsige krav om lovgivning til at beskytte det danske sprog.

Tværtimod synes mange at opfatte overgangen til engelsk som uproblematisk for såvel undervisere som elever eller studerende.

På universiteterne er internationalisering styret af en ideologi, om at alle kan fungere på engelsk. Således finder vi eksempler på hele uddannelsesområder, der er blevet omlagt til engelsk, fordi internationalisering i sig selv er blevet et mål for mange universiteter.

Det har givet reaktioner fra såvel studerende som undervisere, som har udtrykt utilfredshed med det faglige og sproglige niveau i den engelsksprogede undervisning.

Svært at undervise på engelsk

I interview fortæller underviserne, hvordan de oplever det som mindre tilfredsstillende, når de skal formidle en ofte meget specialiseret viden igennem engelsk.

De mangler de nuancer og hverdagsregistre, der i en undervisningssituation bruges til at oversætte et abstrakt, teoretisk indhold til hverdagseksempler, der kan støtte de studerendes læring.

En del af problemet er, at eksempelvis økonomer og ingeniører ikke har haft engelsk siden gymnasiet og derfor ikke er specielt godt rustede til at undervise på dette sprog. Det kan afhjælpes ved at tilbyde lektorerne sprogkurser.

Fakta

Forsknings- og Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen lægger med sin plan om dimensionering op til, at en række humanistiske uddannelser beskæres med op til 30 procent på kandidatniveau. Dertil kommer nedjusteringer på de BA-uddannelser, der har 'retskrav' på en bestemt kandidat. Det har ramt sproguddannelser med meget små kandidatoptag hårdt. Der tales om en mulig lukning af sprog som arabisk, japansk og russisk. Men på flere universiteter står også engelsk til meget kraftige nedskæringer. Kilde: Hanne Tange og Sharon Millar

Men mange studerende har heller ikke de nødvendige sprogfærdigheder til at tilegne sig viden igennem engelsk. Det kommer blandt andet til udtryk på den måde, at de bliver mere tilbageholdende med at stille spørgsmål i timerne og deltage i faglige diskussioner. 

Kræver sprogspecialister

Og hvad er det for et sprog, der kommer ud af det, når undervisning fra folkeskole til kandidatspeciale skal foregå på engelsk?

Hvis en dansk underviser uden særlige engelskkompetencer sættes til at formidle matematik til danske studerende kan resultatet nemt blive en temmelig dansk variant af engelsk, hvilket sådan set er fint nok.

Men de studerendes sproglige udvikling kræver, at de fra underviserne kan få hjælp til at udbygge deres ordforråd eller rette grammatikfejl.

Disse opgaver kan ikke nødvendigvis varetages af folk, der ikke er specialiserede inden for engelsk. Hvis vi med internationalisering mener bedre engelsk til alle, er det derfor nødvendigt, at der på alle uddannelser findes sprogspecialister.

Udvandet engelsk i virksomhederne

Hvad virksomhederne angår, viser vores forskning to ting: For det første kan danske og internationale medarbejdere godt få det til at fungere på engelsk, når de skal.

Så selvfølgelig er det bedre for virksomhederne at bruge engelsk, hvis der er ansatte i organisationen, som ikke kan klare sig på dansk.

Selvfølgelig skal møder, nyhedsbreve, MUS-samtaler og alt det andet kunne foregå på engelsk i en international virksomhed. Og det gør de også i meget høj grad.

Men når vi spørger, hvordan det rent faktisk foregår i hverdagen, er det ligeså klart, at det kan være svært at blive integreret i en dansk virksomhed, hvis man som medarbejder ikke kan fungere på dansk.

Det er nemmere at fortælle vittigheder på modersmålet, og derfor vil danske medarbejdere ofte foretrække at drikke kaffe og lave projekter med folk, der forstår og taler dansk. At en virksomhed har en sprogpolitik om at bruge engelsk i virksomheden, er således ingen garanti for, at der også tales engelsk i dagligdagen.

Samler sig i sprogklynger

Hvad vores forskning understreger, er derimod, at kun de færreste danske medarbejdere i de internationale virksomheder har et så højt niveau på engelsk, at de kan fungere lige så godt på dette sprog som dansk.

Vi kan se to tendenser i danske virksomheder, der har indført engelsk som koncernsprog.

For det første er der en tilbøjelighed til, at medarbejdere samler sig i sprogklynger. Til frokost vil mange danskere således foretrække at snakke dansk, og det betyder, at ikke-dansktalende kolleger udelukkes fra den videndeling der foregår i en sådan samtale.

I situationer som for eksempel møder, hvor der skal bruges engelsk, oplever mange så til gengæld, at de holder sig tilbage, fordi de synes det er svært ved at formulere helt præcist, hvad de mener på engelsk.

I stedet samler de sig ved kaffemaskinen når mødet er slut, og drøfter de mere følsomme emner – på dansk!

Mere sprog, please

Internationalisering kræver, at vi danskere lærer meget mere sprog. Derfor er vi nødt at gøre op med myten om, at det er uproblematisk at indføre engelsk i undervisningen eller som koncernsprog, fordi danskerne fungerer helt fint på engelsk.

Nogle klarer sig udmærket, men andre har fortsat svært ved at udtrykke sig mundtligt, og rigtig mange har problemer med at skrive engelsk på et niveau, der er godt nok til et kandidatspeciale eller virksomhedens internationale kommunikation. 

Det er tankevækkende, at i lande som Kina og Malaysia investerer man i engelskundervisning, fordi der er en forståelse for, at engelsk giver adgang til de gode universiteter, job og netværk.

Samtidig er der i Danmark en reel risiko for, at vi er blevet så selvtilfredse med vores engelskkundskaber, at vi overser faren i forskningsminister Sofie Carsten Nielsens angreb på sprog.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.