Kan vi lære at elske de medmennesker, der tror på noget, vi selv synes er gak-gak? Det spørgsmål undersøger professor Søren Brier fra CBS i en ny kronik her på Videnskab.dk.
Søren Brier mener, at vi lever i to adskilte verdener:
En naturvidenskabelig-teknisk - der ingen mening har - og en social-kulturel verden, etableret som ét stort luftkastel af konstruerede menneskelige fortællinger og stræben efter mening.
Men det er svært at se bort fra religionerne som en kilde til tydning af tilværelsen, mener Brier. Derfor må vi etablere en bro mellem de to verdener og finde en ny fornuft, »der er bredere end den, videnskaben indtil nu har givet os.«
»Vi har brug for en produktiv dialog med religionerne, så de selv kan tage sig af deres egne fanatikere. Det vil give mulighed for, at religioner og videnskab på globalt plan kan trække på samme hammel for at skabe demokratiske samfund, der bygger på viden og frihedsrettigheder,« skriver han.
Nøglen til den dialog, forslår Søren Brier, kan man måske finde hos den amerikanske filosof C.S. Peirce, der grundlagde ’semiotikken’:
»Det meget fine i Peirces filosofi på dette område er efter min mening, at han opstiller et religiøst-filosofisk fundament, der er vagt af natur og dermed på ingen måde er imod videnskaben,« skriver Brier.
Læs hele kronikken her: Religion, videnskab, følelse og fornuft – kan de virke frugtbart sammen?
\ Læs også - andre nye blogindlæg fra forskere:
Hypotese om evolutionen af blå sommerfugle bekræftet efter 66 år
Caroline Schaffalitzky: Tanja Juul Christiansen:Det er digitaliseringens skyld - forenklinger, overdrivelser og syndebukke
































