Hjernen er et rigtig smart organ. Men det er ikke den, der har fået os til at udvikle os til en helt unik art. Det mener en gruppe forskere fra University College London.
De har netop offentliggjort en ny undersøgelse i tidsskriftet Science, som viser, at det er befolkningstætheden, som har drevet udviklingen af moderne menneskelig adfærd, da den begyndte for 90.000 år siden.
Det vil for eksempel sige, at tegne symboler på væggen i en hule, lave fælder i forbindelse med jagt og fremstille musikinstrumenter.
Det britiske forskerhold viser i deres undersøgelse, at fortidsmennesket kun kunne bibeholde de komplekse færdigheder, som det havde lært fra sine forfædre, hvis det havde tilstrækkelig interaktion med andre mennesker. Forskerne fandt ved at bruge computersimulationer over social læring ud af, at grupper med mere og mindre veludviklede færdigheder har eksisteret på samme tid, og at graden af deres udvikling har hængt sammen med befolkningstætheden i deres lokale miljø.
Forskerne fandt også ud af, at befolkningstætheden var den samme, da mennesket i Syd-Sahara, Europa og Mellemøsten fik en moderne adfærd på trods af, at dette skete på forskellige tidspunkter. Det forklarer, at udviklingen i Syd-Sahara forsvandt i en periode. Årsagen var ifølge forskerne, at området blev tyndere befolket.
»Forskere er kommet med mange forslag til, hvorfor de kulturelle eksplosioner opstod, når de gjorde, og hvor de gjorde. For eksempel at nye mutationer ledte til bedre hjerner, at udvikling af sproget, og at mennesket bredte sig til nye miljøer, som krævede at man udviklede nye teknologier for at overleve,« siger professor Stephen Shennan fra University College London.
Han mener, at ingen af disse forklaringer kan redegøre tilfredsstillende for, hvorfor sporene fra moderne menneskelig adfærd er dukket op forskellige steder på forskellige tidspunkter, og hvorfor denne udvikling i en periode forsvandt fra Afrika igen.
Det kan den britiske undersøgelse forklare, siger Stephen Shennan.
Interaktion afgørende for udvikling af evner
\ Fakta
Det er den danske biologiske antropolog Pia Bennike ikke helt så sikker på. Hun er gæsteprofessor på Saxo Instituttet ved Københavns Universitet og har forsket i fortidsmennesket.
Pia Bennike synes, at den britiske teori er et interessant indspark i den videnskabelige diskussion, om hvad der startede menneskets unikke udvikling, men at billedet er mere nuanceret:
»Der er jo rigtig mange forskellige faktorer, som kan forklare den forandring, der er sket. Men det er da klart, at gruppen af mennesker skal have en vis størrelse, før der sker en udvikling. For eksempel i forhold til udviklingen af adfærd og symboler, hvor gruppen skal være stor nok til, at der er nogen at vise sin status til ved hjælp af et symbol, som for eksempel et ravsmyke eller en frugtbarhedsgudinde. Men en stor befolkningstæthed har også visse ulemper,« siger antropologen.
Når befolkningstætheden er stor, er det ofte relateret til, at flere sygdomme kan opstå og at flere skal kæmpe om de samme ressoucer. Det kan have hæmmet udviklingen.
Pia Bennike hælder mere til, at det er forskellige sammenfaldende omstændigheder som har startet udviklingen af vores arts unikke adfærd.
Vi udvikler os på samme måde som fortidsmennesket
Forskerne på University College London er knap så usikre på deres opdagelse. Dr. Mark Thomas er en del af forskerteamet og siger:
»Ironisk nok lader vores opdagelse om, at succesfuld innovation handler mindre om, hvor klog man er, end om i hvor tæt kontakt man er med andre mennesker, til at være lige så relevant i dag som for 90.000 år siden,« siger dr. Mark Thomas
