Har vi fundet Valdemar den Stores tipoldefar?

»Det er en teori, en ide, men jeg tør godt stå frem med den. Nogen skal jo sige det først.«

Ordene er arkæolog Bjarne Henning Nielsens, og teorien er en simpel, men opsigtsvækkende en af slagsen:

Den nordjyske arkæolog mener måske at stå med graven fra den berømte vikingehøvding Ulv Galiciefarer, også kendt som Galicieulv, et tilnavn han fik fra sine korstog i Galicien i Nordspanien. Ulv var, ifølge datidens skriftlige kilder »jarl i Danmark og en stor kriger«.

Og så var han tipoldefar til Valdemar den Store, konge af Danmark fra 1157 til 1182.

\ Læs mere

Se grafik over vikingernes rejser

Forbinder historie og arkæologi

Jarlen var datidens højeste kongelige embedsmand, som i kongens fravær styrede en landsdel eller et helt land - næsten som en vicekonge. En sådan person vil formentlig have gjort sig fortjent til en fyrstelig begravelse.

Ordet formentlig er valgt med fuldt overlæg, for arkæologerne har faktisk aldrig fundet en jarls grav; på trods af, at jarlerne ofte optræder i de skriftlige kilder. Men måske skyldes det først og fremmest, at vi ikke tidligere har vidst, hvad vi skulle kigge efter, funderer Bjarne Henning Nielsen.

»Hvis det er rigtigt, at det er Ulv, vi har fundet, åbner det måske nogle muligheder for at tolke på andre grave. Der må være nogle sociale regler, som siger, at jarlene skal begraves på en særlig måde, og hvis vi ved, hvad vi skal kigge efter, kan vi pludselig begynde at forbinde historie og arkæologi og komme på sporet af noget lys i historiens mørke,« siger Bjarne Henning Nielsen, som er museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum.

\ Læs mere

Se enestående arkæologisk udgravning i billeder

En bygning rejser sig

Ulveteorien opstod blandt andet, fordi Bjarne Henning Nielsen for en del år siden undersøgte en fornem kvindegrav ved Over Hornbæk uden for Randers. Over graven var der opført et hus af en særlig konstruktion.

Det samme gør sig gældende i en fornem kvindegrav i Hørning, syd for Randers, hvor arkæologer i begyndelsen af 1960’erne fandt ud af, at man først havde anlagt en gravhøj, som siden blev jævnet og derpå erstattet af en trækirke over graven og senere en stenkirke. Nogle arkæologer mener, at en tilsvarende udvikling kan være fundet sted i forbindelse med en kammergrav under Jelling kirke.

Som et lyn fra en klar himmel slog det Bjarne Henning Nielsen: Det samme kunne være tilfældet for en rigt udstyret ryttergrav i Næsby, som han har arbejdet med siden 2009. Den flotte, store grav, som stammer fra første halvdel af 1000-tallet, er omgivet af en mørk ’firkant’; en aftegning i jorden, som han i første omgang tolkede som en indhegning – men som pludselig rejste sig foran ham som en egentlig bygning.

»Da går det op for mig: Det er sguda det samme, jeg har halvdelen af i Næsby!«

\ Læs mere

Unikt fund på vikingegravplads

Opdager stolpehuller og døråbninger

»Pludselig går det op for mig, at det store, sorte hul midt for den vestlige gavl må være et stolpehul. Og der er da minsandten også en døråbning. Og pludselig ser jeg et kapel rejse sig for mig. Det var simpelthen ikke gået op for mig før da, at der var tale om et hus – et temmelig stort hus.«

Huset er faktisk mindst 100 kvadratmeter stort. Og noget kunne tyde på, at det er bygget på et senere tidspunkt end den oprindelige grav.

Resterne af en stenformation inden for firkanten tyder nemlig på, at der til at starte med har været en gravhøj på stedet. Nogen har så, ifølge Bjarne Henning Nielsen, senere hen haft behov for at understrege vigtigheden af graven ved at nedbryde gravhøjen og bygge et kapel hen over den.

Med en indhegning ville den begravede kunne placeres meget højt i det sociale hierarki. Med den nye tolkning bliver han anbragt endnu højere, fortæller Bjarne Henning Nielsen.

\ Læs mere

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Del af kongens 'fædrene arv'?

I dag ved vi, at Næsby-området med stor sandsynlighed har hørt ind under Valdemar den Stores ’fædrene arv’; det vil sige, at det har været kongens ejendom – ikke kongemagtens eller statens, men kongens selveje, som er gået i arv til ham personligt.

»Det er noget privat ejendom, som han har arvet fra sin fars side, og der ligger den mulighed, at han har arvet det gennem den række af forfædre, som godt nok hedder Thrugot-slægten, men hvor Ulv alligevel må være stamfaderen,« forklarer Bjarne Henning Nielsen.

Valdemars far, Knud Lavard, var søn af Bodil, som var datter af Thrugot – som var søn af Ulv. Thrugot-slægten regnes for en af de helt store, jyske familier, og man ved fra skriftlige kilder, at de har holdt til i Nordjylland, fortæller Bjarne Henning Nielsen.

»Der ligger jo ikke en seddel i graven, hvor der står ’Her ligger Ulv’. Men sted- og tidsmæssigt ville det passe, og Ulv er jarl – altså hærfører og kongens personlige beskytter – så han har været gode venner med kongen og højt på strå. Og så kan man jo godt forestille sig, at kongen har villet ære ham med en bygning.«

\ Læs mere

Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Næsby var del af et knudepunkt

I dag regnes området omkring Næsby måske af nogle som Udkantsdanmark. Men sidst i 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet har der været tale om et knudepunkt, fortæller Bjarne Henning Nielsen.

»Den vestlige del af Limfjorden har været et ekstremt magtfuldt område og en vigtig handelsrute. Man skal huske, at ikke ret lang tid forinden stod den enorme vikingeborg Aggersborg ikke så langt derfra. Der var virkelig gang i den i det her område, og det er en del af grunden til, at jeg tror, at vi med denne grav kan være helt oppe på jarl-niveau.«

De skriftlige kilder fortæller desuden, at Valdemar gav et stort område omkring Limfjorden og Vitskøl, knap to kilometer i fugleflugt fra Næsby, til cisterciensermunkene som tak for, at han vandt slaget ved Grathe Hede. Det er også her, vi læser, at der er tale om kongens ’fædrene arv’.

»Næsby har nok ligget lige på sognegrænsen, men det kan godt have hørt med til Vitskøl på det tidspunkt. Men altså; det er nok her, man kan stille spørgsmålstegn ved min argumentation, for i dag ligger det faktisk lige akkurat ind under Malle sogn,« fortæller Bjarne Henning Nielsen.

Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge

Nogen har villet ære en stor helt

Men HVIS vi nu antager, at Næsby hørte med ind under det område, Valdemar forærede munkene, kunne man for eksempel forestille sig, at han havde bedt dem opføre et kapel for sin forfader, funderer Bjarne Henning Nielsen.

Måske skulle kapellet understrege kongens tilknytning til kirken? Eller måske byggede han det selv for at understrege vigtigheden af sin slægt og dermed sin egen ret til tronen?

Måske var det Ulvs egen kone, som også hed Bodil, der valgte at sløjfe den oprindelige gravhøj til fordel for et kapel for at være sikker på, at hendes mand ville blive husket for eftertiden?

Eller måske er forklaringen en helt fjerde, som fortaber sig i historiens dyb.

»Alt det kan vi kun gætte på i dag, men nogen har i al fald ønsket, at vi skulle huske og ære den store helt, der ligger der – og hvis navn vi desværre i dag har glemt,« siger Bjarne Henning Nielsen.

\ Læs mere

Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen

Kollega: Spændende teori

Glemt er han ikke desto mindre. Og selvom det er tillokkende at prøve at koble historien med de arkæologiske fund, skal man huske at bide mærke i alle »hvis’erne«, lyder det fra seniorforsker Anne Pedersen, da hun bliver bedt om at forholde sig til teorien.

»Det er et interessant forslag; der er ingen tvivl om, at det er en højtstående person, der ligger her. Men spørgsmålet er, om det bliver lidt for fabulerende, når vi er ude i en så specifik personidentifikation. Man må tage hensyn til, at de skriftlige kilder langt fra nævner alle personer fra den tid,« siger Anne Pedersen, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet og selv har interesseret sig for graven i Næsby.

Det er en mulighed, at det er Ulv, der ligger i graven; men det kunne også være rigtig mange andre, hvis navne vi bare ikke kender, lyder det fra seniorforskeren.

»Som et moderne formidlingsgreb, hvor man gerne vil have personer på, kan man vælge at gå den vej, og det ser jo umiddelbart godt ud. Men det er kun så længe, man ikke har fundet en grav mere af samme kaliber. Det bliver måske lidt fortænkt, at man har en grav, og så finder man en person, der passer til.«

Geografiske regler for begravelser?

Selv hvis det kunne bevises, at det var Galicieulv, jarl af Danmark, der lå i graven, ville Anne Pedersen være varsom med at udbrede analysen af begravelsesformen til øvrige grave i Danmark.

»I så fald ville vi stadig have en diskussion om, hvorfor man i nogle områder vælger den gravform, og hvorfor man i andre vælger en anden. Der er en skæv fordeling i landet, og på Østsjælland har man eksempelvis slet ikke denne type grave,« siger hun og fortsætter:

»Der er efterhånden mange, der har advaret mod at sætte lighedstegn mellem en særlig gravform og samfundsniveau. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der har været nogle retningslinjer for, hvem der skulle begraves hvordan, men det kan bare variere geografisk. Så man skal i hvert fald være opmærksom på problemerne i de slutninger, man drager.«

Måske skal man også være varsom med at konkludere, at der faktisk har stået en bygning hen over graven, mener en tredje arkæolog. Hans argumenter kan du læse om i boksen under artiklen.

»Der vil altid være for og imod«

Bjarne Henning Nielsen mangler stadig at få dateret og nærmere stedbestemt oprindelsen på de øvrige dele i graven, som ud over sværdet tæller et meget flot sæt rytterudstyr. Udstyret er indtil videre indsnævret til at stamme fra Mellemeuropa, lige bortset fra et sæt smukke, sølvbelagte stigbøjler.

»Det kunne jo være en gave, for eksempel fra en der er endnu mere højt på strå, for det er ikke noget, man bare lige går ud og køber. På det tidspunkt er det stort set kun kongen, der har lov til at behandle guld og sølv,« argumenterer han.

Måske vil vi ved nærmere analyse af gravens indhold blive klogere på, hvad det er for en person, der ligger i graven, håber Bjarne Henning Nielsen.

»Der vil altid være for og imod, men man kan også gå til i forsigtighed, og der skal jo være ideer. Jeg kan ikke give nogle procenter på, hvor sandsynligt det er, at der er Ulv, der ligger der. Men jeg vil tro, at jeg bliver mere sikker, når jeg får analyseret det materiale, der er i graven.«