Gravpladser har taget sig forskelligt ud gennem historien. Deres udseende afhænger af, hvornår de er blevet lavet, og hvor de befinder sig. De sidste 250 år har grav-trends, der startede i centrale dele af Europa spredt sig videre ud, også til Skandinavien. På den måde har nye traditioner blandet sig med gamle, og lokale variationer er opstået. Ny viden, nye behov, trends og mode fører igen til nye tanker og ideer om, hvordan gravpladsen skal se ud.
»Man kan sige, at gravpladsen afspejler tiden,« siger Rannveig Søndergaard Holm.
Hun har rejst rundt og set på gravpladser i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, England og Holland.
Traditionel stil tilpasses moderne trends
Holm beskriver en række forskellige gravpladser, der viser, hvor forskelligt de kan tage sig ud.
Den traditionelle norske gravplads, som Solheim gravplads i Bergen, viser, hvordan måden, landskabsarkitekten former pladserne på, ændres med tiden.
Denne gravplads var planlagt med stramme hække omkring små gravsteder. Men efterfølgende, som gravstederne er blevet større, måtte hækkene også tilpasses de nye trends.
»Landskabet omkring ændrer sig fra snorlige linjer til skrå og tilpassede hække, og gravområdet ændrer karakter fra at være stramt og formelt til et legende og uformelt udtryk,« siger Holm.
Et gravsted i naturen
Naturligt landskab, hvor gravene er placeret i et område med træer og vildtvoksende planter, er en trend, der er særligt populær i Danmark. I eksemplet på billede to vokser efeuen op langs træerne, og selve gravstederne er rullesten, som bare stikker op af skovbunden. Navnet på personen, der ligger begravet er næsten ikke synligt bag efeuen.
Der findes også skovområder inde på gravpladsen, hvor pårørende kan sprede de afdødes aske.
»Det er ikke tilladt inde på norske gravpladser i dag, men askespredning praktiseres blandt andet på Skogskyrkogården i Stockholm,« siger Holm.
I Sverige er det også muligt for folk at sprede asken i vand inde på gravpladserne.
»En løsning som formentlig vil være interessant for hinduister,« siger Holm.
Hollændere sætter brikker på en væg
Holland er et lille land, hvor der er trangt med plads, og de må derfor ofte tænke i alternative baner. På billede tre ser vi et eksempel fra en mindelund i Holland, hvor navnepladerne er placeret samlet på en væg.
Den hollandske løsning er i stor kontrast til flere samiske gravpladser, hvor hver enkelte lille grav er en tue. Muslimer har en tilsvarende tradition, hvor man ikke må betræde graven. Sådan var det også i Norge for hundrede år siden. Modellen på billede fire viser et udsnit fra Sejs Svejbæk kirkegård i Danmark, hvor den samiske tuegrav har fået et moderne designudtryk.
Landskabsarkitekter kan hente inspiration fra studiet
Holm har lavet omkring 60 modeller af forskellige typer gravpladser. Sammen med studiet ønsker hun at lave en gravpakke til fremtidige landskabsarkitekter, så de kan få et værktøj at arbejde ud fra.
»I løbet af deres karriere tegner landskabsarkitekter måske en eller to gravpladser, og så vil mange have behov for et indblik i gravpladsens repertoire. Mit forskningsresultat er et værktøj, der viser variation, virkemidler og muligheder, og som kan ligge til grund for at tegne en gravplads, der kan tilpasses tidens ønsker, behov og krav,« siger stipendiaten.
Forskningsmaterialet kan frit benyttes. Et gravareal med en bestemt type udformning, som i dag rummer kistegrave, kan i et nyt anlæg for eksempel rumme urnegrave.
Visuelle forskningsmetoder
I landskabsarkitektens arbejde indgår der ofte feltobservationer, fotografier, skitseringer og modelarbejde. Det er også arbejdsmetoder, som Holm har gjort brug af. Billederne, som hun har taget under feltobservationer, viser allerede eksisterende gravområder. Enkelte af gravarealerne er verdenskendte, andre er blot kendt i lokalmiljøet.
»Mens flere af gravarealerne er typiske eksempler, er andre helt unikke. Nogle viser detaljer, andre helheden. Flere er tydeligvis tegnet med en bagvedliggende formel, mens mange er blevet til over tid,« siger Holm, som har besøgt op mod 300 gravpladser.
Hun har både brugt billeder som dokumentation fra feltobservationer og som en del af afhandlingens visuelle fremstilling. Et omfattende antal billeder danner udgangspunkt for at udvikle modeller.
Kistegrave er ved at gå af mode
Folk forbinder ofte gravpladser i dag med traditionelle kiste- og urnegrave. Trenden er nu, at andre begravelsesformer også bliver en del af gravpladsen – og i byerne vil dette først og fremmest være kremationsgrave.
Mere end 80 procent bliver kremeret i Sverige og Danmark i dag, mens der fortsat er et flertal af kistegrave i Norge. Det kan der være flere grunde til, blandt andet at der i distrikterne kan være langt til et krematorium. Men også i Norge bliver kremering mere og mere almindeligt, og det er næsten 40 procent, der bliver kremeret.
»Gravpladsers udformning vil også ændre sig i fremtiden. Med kendskab til variation, bevidsthed om virkemidler og forståelse for muligheder vil landskabsarkitekten kunne imødekomme de nye krav med et spektrum af forskellige tilgange,« siger Holm.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
