Gaver gør en forskel

Vi giver og modtager gaver i alle livssammenhænge.

Ved fødsler giver vi barselsgaver. Ved fødselsdage markerer vi med gaven fødselarens fortsatte forbindelse til os og til verden. Vi anerkender og mærker hendes betydning for os gennem gaven. Fødselsdagen er en mærke-dag.

Ved begravelsen tager vi afsked med den døde. Vi lægger en bårebuket, og er vi tæt nok på, kommer vi på særlige dage til graven og lægger blomster.

Gavegivning er et afgørende element i den måde, vi skaber samfund og kultur på. Gennem gaven etablerer og fastholder vi relationer med hinanden, i det små som i det store.

Men vil vi for alvor forstå, hvad der er på spil i gavegivning, og hvorfor den spiller en så stor rolle i alle livsforhold og på alle samfundsniveauer, kræver det, at vi ser på fænomenet i en større sammenhæng: altså ikke kun gaver snævert.

Gavegivning drejer sig nemlig ikke specifikt om gaver, men om det langt bredere fænomen: Udveksling.

Vi kommunikerer med gaver

Udveksling betyder, at vi skaber og former relationer til hinanden gennem de ord og ting, vi giver til og modtager fra hinanden. Derfor kan gaven heller ikke reduceres til spørgsmålet om den fysiske gave.

En undskyldning eller en tak er også en gave. Det samme er et brev. Ve dig, om du ikke besvarer mit brev. Det er blot en anden måde, hvorpå du giver mig en kurv.

Jeg er åbenbart ikke betydningsfuld nok til, at du finder det umagen værd at svare, eller endnu værre: Du har sendt mig et klart signal. Du ønsker at bryde forbindelsen.

Gaveudveksling må derfor forstås som et afgørende kommunikationsmiddel. Ja, vi kan ikke være den foruden i vore relationer med hinanden.

Jeg vil vove et øje og hævde, at det er det mest grundlæggende fænomen, hvormed vi på alle niveauer etablerer, bevarer og bryder forbindelser med vore medmennesker.

Undskyldning gør underværker

Den tyske komiker Jan Böhmermanns pubertære spas med den tyrkiske præsident Erdogan udløste i foråret 2016 en national konflikt mellem Tyskland og Tyrkiet. Han latterliggjorde Erdogan med stærkt injurierende seksualmetaforer: »Helst vil han kneppe geder, undertrykke mindretal, træde på kurdere, slå kristne, alt imens han ser børneporno.«

Smagfuldt var det langtfra! Man skal i den sammenhæng ikke være blind for, hvad selv en undskyldning kan udrette af underværker.

Den gave, mange af os umiddelbart tænker på som den egentlige gave, er i den forbindelse blot en materiel forlængelse af og udtryk for det, der allerede ligger i erkendelsen af egen skyld. Samtidig er den lig en henvendelse til den anden om at tage imod den.

Det er dog ikke kun i negativ form, at gavegivning finder udtryk på samfundsniveau. Den har i mange tilfælde en afgørende positiv betydning. Gaver kan være med til at løsne op for forhold, der er gået i hårdknude. Tilbagelevering af krigserobringer eller slet og ret det uventede initiativ til at mødes kan iværksætte en forsonings- eller forligelsesproces med modparten.

Den overraskende åbning kan af den anden opfattes som udtryk for, at man vedkender sig brøde og skyld. Derved vedgår man en form for asymmetri, der efterlader udspillet hos den anden med risiko for, at denne afviser, og at man derfor selv lider nederlag eller mister ære, som det formuleres i mere højstemte nationer.

Hvis ikke vi har blik for den slags, kommer vi aldrig til at forstå international politik.

Forsoning og forligelse

Tænk blot, hvad en tyrkisk vedkendelse af det tidligere Osmanniske Riges folkemord på armenierne i 1915 politisk vil kunne betyde; hvad en israelsk undskyldning til palæstinenserne vil kunne føre til; eller hvad hutuers erkendelse af egen skyld i folkemordet på tutsier og moderate hutuer i 1994 i Rwanda vil kunne lede til.

I den sammenhæng var Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydafrika i 1995-98 et verdenspolitisk unikt forsøg på at skabe grobund for forligelse mellem sorte og hvide. Den skulle dokumentere og fremskaffe vidnesbyrd om menneskerettighedsovertrædelser under apartheid, både i det hvide styre og blandt de forskellige modstandsbevægelser.

Den var et øjenåbnende eksempel på, hvad den slags gaver kan medføre. Der blev i nogle tilfælde givet amnesti til personer, som havde medvirket i overtrædelserne. Bestræbelserne var beundringsværdige og udtryk for dyb indsigt i den menneskelige psyke.

En undskyldning er en åbning

Grundlæggende burde det ikke være så vanskeligt at begribe. Parforhold fungerer på samme måde, om end de fleste nok er tilbageholdende med at forstå forholdet til kæresten på grundlag af begreber som ære, skam, skyld, soning, forsoning eller forligelse.

Men en undskyldning til den anden er ikke væsensforskellig fra den åbning, et eventuelt initiativ fra Israel over for palæstinenserne vil kunne fremkalde.

Vi påtager os en skyld og appellerer til den anden om, at det nu er op til hende at træffe en beslutning om, hvordan ‘vi’ kan komme videre. Dermed sætter jeg mig selv på spil.

Risikoen er, at den anden afviser tilnærmelsen, mens jeg selv håber på, at hun accepterer vedkendelsen af egen brøde og derfor giver forholdet en ny chance.

Selvsagt kan det også være mindre melodramatisk: Skilsmisse og skibskatastrofer er ikke nødvendigvis den toneart, alle undskyldninger udspilles i.

Det materielle sonemiddel

Nu vil en og anden måske mene, at dette i og for sig er interessant nok. Men hvor blev gaven af? Har diskussionen ikke bevæget sig væk fra fysiske gaver såsom buketter og andre sonegaver? Nej, tingene hænger sammen.

Har jeg gjort min hustru ked af det, kan jeg sige undskyld. Men jeg ved også godt, at hvis jeg virkelig har såret hende, er ord ikke altid en tilstrækkelig bod.

Ord er luftige. De kan være omkostningsfrie, og de kan være løgnagtige. Jeg kan sige et og mene noget andet. Med sprog kan jeg tale om ting, som drejer sig om i morgen og i går, fremtid og fortid. Jeg kan henvise til forhold eller ting, som ikke behøver at omgive mig.

De sproglige tegn eller symboler, som vi også kalder dem, kan optræde uafhængigt af, hvad de som tegn henviser til. Jeg kan sige gave uden at have en gave med.

Der skal et større offer til. Den materielle gave bliver i den sammenhæng et sonemiddel, hvor jeg som krænker vedkender mig krænkelsen og beder om tilgivelse.

»Sig det med blomster«, som Interflora frimodigt forkynder − uden nødvendigvis at vide, at forretningen derved trækker på en flere millioner år gammel tradition.

En ged eller en blomsterbuket

I religionernes verden er gavegivning udbredt. Man ofrer til guderne, de får gaver. Uden sammenligning i øvrigt modsvarer min buket den type offergave, man i antikke religioner bragte guddommen, når man havde forbrudt sig mod den: »Der er handlinger, som siger mere end ord.« Det skyldes, at offergave og buket har en indeksikal karakter.

ndekser er den type tegn, der peger direkte hen mod det, de som tegn betegner – de in-deksikerer eller på-tegner. Man kan tænke på den fineste danske orden: elefantordenen, der almindeligvis gives til fremmede statsoverhoveder og kun undtagelsesvis almindelige dødelige væsener. Ordenen har fysisk og materielt lod og del i, hvad den som tegn betegner – statsoverhovedets udmærkelse.

Giver jeg guden en ged eller min hustru en buket – for guds skyld ikke omvendt − bliver geden eller blomsterne et fysisk, materielt udtryk for min anger og oprigtigheden i min undskyldning.

Det koster ikke noget at sige ord; men ofrer jeg en buket eller en ged, har jeg givet afkald på noget af min ejendom. Et ‘dyrt’ signal, kalder man det teknisk, uden at jeg her forfalder til tilsigtet moro. Det har ikke været billigt. Den type omkostningstunge gaver giver det budskab, de formidler, tyngde.

Gaven er en op-gave

I gavegivning er der meget på spil. Det gælder også, når man som led i en soningshandling forærer den anden en buket blomster − hvormed jeg selvsagt ikke hævder, at enhver buket er udtryk for soning, vedkendelse af skyld og ønske om tilgivelse.

Vi bruger også blomster som led i et kompliceret spil, der handler om følelser, moralske værdier og normer for, hvordan vi skal opføre os over for hinanden.

For gaven er vejen til nye relationer og til at fastholde eksisterende fællesskaber, ligesom der indgår en op-gave eller forpligtelse knyttet til gaven. For ingen gave er gratis.

Gaver skaber positive følelser. Om det er smilet, værtinde- eller julegaven, gør ingen forskel. Gaven er et materielt udtryk for den positivitet, vi møder den anden med. Ord kan også være gaver; men nogle gaver vejer tungere end andre.