Det er ikke tit, at der ud af forhistoriens mørke dukker helt ukendte menneskearter op, men det synes at være tilfældet på en arkæologisk udgravning i Israel.
Her fandt arkæologer fra Tel Aviv University nogle over 100.000 år gamle fossile knogler, der lader til at tilhøre en hidtil ukendt menneskeart, som dengang levede i Levanten side om side med Homo sapiens.
Disse arkaiske mennesker ser ud til at have haft en unik blanding af egenskaber fra både tidlige menneskearter og neandertalere, som adskilte dem fra de Homo sapiens, der levede i området omkring samme tid.
Dermed kan denne gruppe måske vise sig at være en manglende brik i vores forståelse af neandertalernes udvikling.
Fordi de ældste neandertalerfund stammer fra Europa, har det længe været den regerende teori, at neandertalerne opstod her. En antagelse, der på det seneste er blevet sået tvivl om.
»Sammen med andre studier knuser det her studie det forsimplede billede af moderne mennesker, som bevæger sig ud af Afrika, og neandertalerne, som lever oppe i Europa. Billedet er langt mere komplekst,« fortæller arkæolog Yossi Zaidner til The Guardian.
»Ideen er, at vores fangst her er de sidste overlevende af en befolkningsgruppe, der bidrog til neandertalernes udvikling.«
Knoglerne blev fundet i et oldgammelt jordfaldshul ved udgravningsstedet Nesher Ramla, hvor de arkaiske mennesker sandsynligvis har jagtet de dyr, der kom for at drikke fra det dengang vandholdige hul.
Udover knoglerne fandt arkæologerne også dyreknogler og stenredskaber i hullet, der måles til at være mellem 120.000 og 140.000 år gamle, hvilket de beskriver i et andet studie.
Arkæologerne afholder sig endnu fra officielt at erklære det en ny menneskeart, men andre forskere kalder allerede fundet for »en større opdagelse,« skriver The Guardian.
Studiet blev udgivet i tidsskriftet Science.
\ Læs mere
cll
