Når det gælder urmenneskets vandring til Europa, havde neandertalerne, homo sapiens neanderthalensis, et forspring på hundredtusindvis af år før det moderne menneske.
Men det har vist sig svært, at kortlægge præcis hvor neandertalerne har boet. Og man ved til stadighed ikke, om de har opholdt sig i Danmark.
Men selvom man aldrig har fundet beviser på deres tilværelse i Danmark er iveren efter svar ikke aftaget, og nu skal et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Museum og Nationalmuseet forsøge at gøre os klogere.
Med afsæt i en udgravning ved Ejby Klint håber forskerne at finde endegyldige beviser.
Indtil videre har arkæologerne fundet 120.000 år gamle afslag af flintesten, der kan være efterladt af neandertalerne.
Men hvad ville egentlig udgøre et uomtvisteligt bevis på neandertalere i Danmark? Hvad skal der til for at vise, at neandertalerne har været i landet?
Videnskab.dk har spurgt både forskerne bag udgravningen og andre fagfolk, for at finde ud af hvordan man opsporer en neandertaler og sikrer, at sporene rent faktisk stammer fra dem.
\ Fakta om neandertalerne
- Neandertalerne, Homo sapiens neanderthalensis, levede fra for cirka 350.000 år siden indtil for 30.000 år siden.
- Det moderne menneske, Homo sapiens sapiens, er ikke så forskelligt fra neandertalerne, der var lidt lavere og mere kompakte.
- Genetisk set er neandertalere og moderne mennesker 99,8 procent ens, mens mennesker indbyrdes er 99,9 procent ens.
- Tidligere mente forskere, at de to arter var meget forskellige i deres kognitive formåen.
- Nu mener forskere, at der formentlig ikke har været stor forskel på de to arter.
LÆS OGSÅ: Hvor kom neandertalerne fra?
Forskerne fokuserer på flint-redskaber
Selvom man nødig selv ville kaldes en neandertaler, var de slet ikke så dumme, som mange kan tro. Det har Videnskab.dk blandt andet afdækket i en podcast: Hvor dumme var neandertalere egentlig?
Blandt neandertalernes levn i andre dele af verden har man fundet mange stenredskaber, der ser ud til at være hugget til bestemte funktioner.
»I 80’erne fandt arkæologen Flemming Rieck noget, der lignede en flint-håndkile på stranden ved klinten, så nu graver vi efter lignende redskaber, i et jordlag vi faktisk kan datere,« forklarer Ole Kastholm, udgravningsleder og overinspektør på Roskilde Museum.
»Håndkilen var et redskab, der kunne holdes og bruges på mange måder: en slags fortidig schweizerkniv« fortæller Lasse Sørensen, forskningschef på Nationalmuseet.
I det jordlag, udgravningen fokuserer på, har man indtil videre fundet små sten, der ligner afhug af flint, som efterlades, når man hugger et redskab ud af en flint-kerne.
Flintesten, der muligvis har været gamle håndkiler, er også blevet fundet i Danmark før, blandt andet af Erik Madsen, en dansk amatørarkæolog, i 1960’erne.
Er flintestenene forarbejdet af neandertalere eller af naturen?
Stenene er dog ikke et stærkt bevis for neandertalere, hvis man ikke ved med sikkerhed, om flint-stykkerne var fra værktøjer eller bare er opstået naturligt.
»Når neandertaleren har lavet sit redskab, har han slået på en flintkerne, for at få de her afslag,« forklarer Trine Kellberg Nielsen, ph.d. i arkæologi og projektleder for en udstilling om neandertalerne på Moesgaard Museum:
»Men flint kan også godt afslås af naturen, så det vigtige er at afgøre, om det er mennesker, der har lavet de her afhug.«
Stenene, man har fundet i Danmark, kan nemlig godt være endt i den tilstand, de nu er i, på grund af et mægtigt tryk fra gamle gletsjere, minder både Nielsen og Sørensen om.
Derudover er udgravningen af dem foregået i en strandvold, der virkelig er udsat for elementernes rasen.
»Der er så meget dynamik på en strand: både vind,og vand, så det kan også have formet flinten,« fortæller Nielsen, der selv var med på udgravningen i to dage.
Det skal der til, før forskerne kan være sikre
Problemerne med at afgøre flint-stykkers oprindelse er så omfattende, at de blandt arkæologer er kendt som ‘farligt flint’.
Trine Nielsen påpeger derudover to fokuspunkter i udgravningen, der skal gælde for det jordlag, man gør fundene i:
- Det jordlag, som fundet er gjort i, skal kunne dateres korrekt.
- Jordlaget skal være intakt, det vil sige uden sammenblanding med andre lag.
Hvis sidste krav er opfyldt, er det nemlig mindre sandsynligt, at flintredskaberne er formet af naturen, da de har ligget i en sikker ‘lomme’ i jorden.
Og heldigvis for forskerne er udgravningsstedet ved Ejby Klint glimrende, da jordlaget både kan dateres og er intakt.
»Et tydeligt flint-redskab i et lag, der kan dateres korrekt, ville være et stærkt bevis for mig,« siger Trine Nielsen.
Udfordring at finde neandertaler-levn i Danmark
Selvom udgravningen ved Ejby Klint har ‘farligt flint’ i sigtekornet, kan neandertalerne også have efterladt andre tydelige spor, som man endnu mangler at finde i Danmark
Dette inkluderer selvfølgelig deres knogler og tænder, men da man ved, at de brugte redskaber, kunne dyreknogler med skæremærker også udgøre et spor.
»Man fandt engang en dådyrknogle i en søaflejring ved Hollerup, som, man troede, var knækket af neandertalere, for at de kunne spise marven,« fortæller Lasse Sørensen:
»Desværre kunne man ikke demonstrere, at neandertalere havde noget med knoglen at gøre. Hvis der for eksempel havde været skæremærker i den, var sagen en anden.«
Hvis man fandt bevaret afføring, kunne man ved hjælp af DNA-analyse også afgøre, om det stammer fra en neandertaler eller ej.
Udfordringen er her, at organisk bevismateriale kan være svært at finde netop i Danmark:
»Danmark har visse udfordringer som udgravningssted, fordi store dele af landet altid har været tæt på havet, hvor organisk materiale ikke let overlever,« forklarer Trine Nielsen.
Og da arkæologiens afdækning af fortiden ofte er noget af et detektiv-arbejde, er man naturligvis ivrig efter så meget evidens, som man kan få.
Fund af tænder eller knogler fra neandertalere ville være overbevisende
Videnskab.dk har spurgt geolog Ole Bennike fra GEUS, de Nationale Geologiske Undersøgelser af Danmark og Grønland om, hvad han ville godtage som et uomtvisteligt bevis på neandertalere i Danmark.
»Et redskab er jo netop bare et stykke flint, så jeg så hellere en neandertal-tand eller ligefrem en knogle, før jeg var overbevist,« siger han.
Desuden påpeger han, at et fund af neandertal-rester også ville rejse flere spørgsmål, for eksempel om, hvordan de kom til Ejby Klint.
»Sjælland var jo stadig en ø dengang, og vi har ingen indikationer af, at neandertalerne beherskede både-teknologi,« forklarer Bennike.
»Udgravningen i Ejby er et pilot-studie«
Lasse Sørensen er dog stadig begejstret for de hidtidige fund af flintesten i udgravningen, som, han mener, skal fortsætte.
»Den her udgravning er nærmest et pilot-studie, og nu, hvor udgravningsstedet har vist sig nemt at datere, vil vi gerne grave i lignende strandvolde.«
»Det vigtige er at skabe interesse for det her felt. Når en amatør-arkæolog finder noget spændende, er det nemlig meget nemmere for fagfolk at gribe bolden og forøge vores viden om fortiden yderligere.«
På en særlig montre i Nationalmuseet kan man lige nu se de vigtigste af fundene fra Ejby Klint, mens vi venter på arkæologernes svar om fundenes ophav.
Forskningsprojektet går allerede nu i gang med at grave efter afhug i grusgrave og strandvolde, for at kunne kortlægge forskellen på menneskeligt og naturligt hugget flint.
Det vil give bedre muligheder for fremover at fastslå, om man har fat i et redskab eller bare en sten-stump.
