Regeringen har fremlagt sin nye forskningspolitiske strategi, som blandt andet indebærer en satsning på særlige nobelpriscentre. Disse centre skal »bedrive excellent forskning på højeste internationale niveau«, lyder det i strategien.
De fleste forskere, Videnskab.dk har talt med, synes grundlæggende, at det er positivt med et nyt udspil med fokus på basis- og grundforskning.
Men flere mener samtidig, at det er skudt ved siden af, når regeringen melder ud, at målet er nobelpriser. Én centerleder for et af de i forvejen etablerede ’Centers of Excellence’, som er grundforskningscentre støttet af Danmarks Grundforskningsfond, skriver ligefrem i en mail til Videnskab.dk:
»Man kan ikke lave en strategi, som vil sikre en nobelpris […] Det må betragtes som hybris at kalde et center for et 'Nobelpriscenter', en total mangel på forståelse af forskningens natur,« skriver centerlederen, som ønsker at være anonym.
Vi risikerer a- og b-hold i forskningen
Regeringens nye strategi er en politisk vision, der er svær at indfri, lyder det samstemmende fra professor David Budtz Pedersen. Det kan umiddelbart ikke lade sig gøre at planlægge en nobelpris, mener han.
\ Fakta om Nobelpriser
På listen over de 13 danske nobelpristagere er der 0 kvinder.
Gennemsnitsalderen for modtagere af prisen i kemi, fysk og medicin er henholdsvis 58, 55 and 58 for perioden 1901-2017.
Tendensen er, at prismodtagerne bliver ældre: I perioden 2011-2017 er gennemsnitsalderen hhv. 69, 68 og 68.
Kilde: Nobelprize.org
»Jeg synes, at det er udmærket at komme med et nyt, ambitiøst udspil. Vi har brug for nye fortællinger for at imødekomme befolkningens tillidskrise til forskerne. Men det virker på mig skudt ved siden af at sigte efter at planlægge nobelpriser og bruge dét brand,« siger David Budtz Pedersen, som er forskningsleder ved Humanomics Research Centre på Aalborg Universitet København.
Som det er i dag, bliver Nobelpriser i udgangspunktet vundet af én, maksimum tre personer, og Nobelpriser er derfor i udgangspunktet bygget op om individuelle præstationer.
»Nobelprisbrandet kaster et skær af individualisme af sig, som er uheldig. Vi risikerer at skabe et a- og et b-hold af forskere, hvor nogle skal sidde og producere virkelig excellent forskning, og så skal vi andre sidde og krydse fingre for, at den viden siver ned og ud til samfundet. Men vi ved, at virkeligheden er en anden, nemlig at forskning fra højexcellente miljøer har svært ved at sive ud til det omkringliggende samfund.«
Sådan skrev David Budtz Pedersen på Twitter om regeringens udspil:
Grundforskningsfonden: »Det er mere af det samme«
Regeringen skriver i strategien, at den skal udfoldes i samarbejde med forskellige fonde, der i forvejen støtter forskning. Det gælder eksempelvis Carlsbergfondet og Danmarks Grundforskningsfond.
\ Respekten for fakta skal genskabes
I forskningsstrategien berører regeringen selv udfordringen med at få forskningen ud til befolkningen og få genskabt »respekten for fakta og viden«.
Regeringen foreslår i den forbindelse endnu et initiativ, men dette for at få styrket formidlingen af forskningen. Det går blandt andet ud på at skrue op for brugen af sociale medier samt etablere borgermøder rundt om i landet, hvor forskerne kan formidle deres viden til borgerne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil desuden gennemføre en befolkningsundersøgelse, der kan belyse danskernes viden om og tillid til forskningen, skriver de i strategien.
Professor og formand for Grundforskningsfondens bestyrelse, Liselotte Højgaard, er positiv over for initiativet, som hun mener er en videreførelse af det arbejde, fonden i forvejen bedriver.
»Vi støtter i forvejen excellent forskning, selvom vi selvfølgelig ikke gør det for at vinde priser. Vi går efter at give forskerne de bedste betingelser, som er vigtige for at få den bedst mulige forskning ud til samfundet. Dels for selve resultaterne, som måske kan blive til opfindelser, men også for uddannelse og internationalisering af samfundet,« siger hun.
Formanden er glad for, at regeringen i sin nye strategi lægger vægt på grundforskning og tør satse på noget, som ikke kommer til at bone ud i deres egen regeringstid.
»Det er jo ikke sådan, at de giver penge, og i morgen ligger der en Nobelpris. Man kan ikke spå om fremtiden, og man kan ikke sige, hvor priserne kommer fra, så på den måde er den her satsning bare mere af det samme, som Grundforskningsfonden hele tiden har gjort,« siger Liselotte Højgaard.
Centerleder: »Jeg kan godt se et uudfyldt behov«
Videnskab.dk har skrevet rundt til en række centerledere for Grundforskningsfondens eksisterende ’Centers of Excellence’ (CoE) og spurgt, om de kan se behovet for at satse på en ny type centre, som altså tilsyneladende, ifølge regeringen, vil have større chancer for at sikre Danmark Nobelpriser.
Centerlederne har fået muligheden for at optræde anonymt. Det har to centerledere benyttet sig af.
Nobelpriserne kommer typisk i de mindst ventede områder. Et historisk eksempel er Einstein, som var kørt helt ud på et sidespor af det etablerede forskningsmiljø, da han lavede sine banebrydende opdagelser.
Anonym CeO-centerleder
Professor Poul Nissen, som tidligere har været centerleder for CoE-centret PUMPKIN (Center for Membranpumper i Celler og Sygdom Center) og i dag står i spidsen for neuroforskningscentret DANDRITE ved Aarhus Universitet, er helt enig med David Budtz Pedersen og Liselotte Højgaard i, at det ikke kan lade sig gøre at planlægge nobelprisforskning.
Men hvis man læser regeringens strategi som et udtryk for, at man er ude efter den fremmeste, nyeste og mest originale forskning, kan han godt se behovet for også at tænke større end de nuværende centre.
»Det er ved at være sådan, at de nye, store opdagelser kræver sammenkøring af mange komplekse data, alt imens de spændende, pudsige iagttagelser, der vender verden på hovedet, bliver færre. Mange ukendte spørgsmål adresseres i dag på basis af store, komplicerede datasæt, og det kræver meget store ressourcer at kunne etablere sig konkurrencedygtigt. I stedet for institut og center for dit og dat, ville det nogle gange være bedre at lave store,
sammenkørte satsninger på bestemte temaer.«
Men er det ikke det, I allerede gør på Centers of Excellence?
»Man kan selvfølgelig gøre det med grundforskningscentre, men de er ikke altid store nok i forhold til mange af de internationale forskningsinstitutter, så på den måde kan jeg godt se et uudfyldt behov. Hvis det er tænkt som, at man vil skalere op i nogle ressourcer og lave en fælles strategi for nogle bestemte satsningsområder, er det positivt. Spørgsmålet er, hvorfor man ikke har gjort det noget før,« siger Poul Nissen og tilføjer:
»Hvis vi som et ret lille land skal være i front på viden og forskningsbaseret økonomi, er det ikke nok at gøre lige som andre lande – vi skal gøre mere og gøre det bedre som for eksempel Schweiz.«
Fremragende forskning skal fremavles
Andre centerledere er dog knap så positivt stemt over for ideen. Én svarer, at grundforskningsfonden allerede opfylder behovet ved at støtte fremragende forskning - en anden at man skal passe på ikke at ødelægge de miljøer, der i forvejen leverer top-forskning.
\ Centers of Excellence kan blive til Nobelpriscentre
I strategien lægger Uddannelses- og Forskningsministeriet op til, at nuværende centre og institutioner vil kunne ophæves til Nobelpriscentre.
Ifølge professor Kenn Gerdes, som står i spidsen for CoE-centret BASP (Center for Bakteriel Stressrespons og Persistens) på Københavns Universitet, ville det danske forskningssystem være bedre tjent med, at flere midler blev fordelt ud til mindre forskningsgrupper - for eksempel ved at øge antallet af succesfulde ansøgninger ved forskningsrådene.
»Fremragende forskning kan ikke bare sådan lige købes eller ’stampes op af jorden’ – det skal fremavles ved at støtte grundforskning over mange år,« skriver Kenn Gerdes som svar på Videnskab.dks rundspørge.
Humanistisk forskning bliver glemt
Endnu en centerleder, som også ønsker at optræde anonymt, påpeger, at man med en Nobelpagt risikerer at skabe et bias – dvs. ensidighed eller partiskhed – inden for forskningen.
\ To forskere er Nobelprisværdige
I regeringens egen omtale af Nobelpagten, fremhæves to forskere som ifølge Undervisnings- og Forskningsministeriet er på 'Nobelprisniveau'. Den ene af de to er professor i medicinsk fysiologi Jens Juul Holst, som arbejder ved Københavns Universitet.
»Det er jo vidunderligt og meget ærefuldt at blive omtalt på den måde, men selv om det er gået godt på det seneste, har der bestemt ikke altid været nogen, der stod parat med store bevillinger til at støtte éns skøre ideer. Jeg har hele tiden været ret meget imod, at man samler de få offentlige forskningsmidler på få stjerner,« lyder det fra Jens Juul Holst, efter at Videnskab.dk har gjort ham bekendt med ministeriets fremhævelse af hans arbejde.
»Der er ingen garanti for succes ved at fokusere på enkelte stjerner. Samtidig svigter og udsulter man vækstlaget,« tilføjer Jens Juul Holst.
»Nobelpagten er ensidigt rettet mod en bestemt type forskning. Den vil altså yderligere forstærke den eksisterende tendens til at underkende værdien af forskning inden for de tørre videnskaber. Det er måske en god idé at styrke Danmarks forskningsindsats i retning af Nobelpriser, men meget forkert, hvis/at den form for forskning efterhånden opfattes som den eneste form for excellent forskning, Danmark bør investere målrettet i,« skriver centerlederen, hvis navn Videnskab.dk er bekendt med.
Denne pointe bakker David Budtz Pedersen op om.
»Nobelpriser bliver ikke givet til humanister. Det kan meget hurtigt komme til at lugte af et ekstremt bias,« siger han.
Nobelpris er et hult mål
Sidste gang Danmark vandt en Nobelpris var i 1997. I anledningen af 20 års-jubilæet udgav Videnskab.dk podcasten ’Hvorfor får Danmark ingen Nobelpriser?’, hvor tre forskere gav deres bud på, hvad der skulle til for at skabe forskningsmiljøer, der kunne kaste Nobelpriser af sig.
En af de tre var lektor Simon Glerup fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, som blandt andet drømte om etableringen af grundforskningscentre, hvor unge forskere kunne få lov at boltre sig uafhængigt af universiteterne.
Men selvom regeringens nye udspil umiddelbart taler godt ind i denne agenda, er Simon Glerup alligevel påpasselig med de helt store armbevægelser.
»Det er i sig selv et hult mål at ville vinde en Nobelpris, men det nævner Søren Pind heldigvis også selv (i et interview med Politiken, red.). Det egentlige mål er at hæve niveauet generelt, og jeg hilser velkommen, at vi sætter ambitionerne højere og tør italesætte det.«
»Men jeg er spændt på, hvad det er for konkret handling, der skal ligge bag det her udspil. Regeringen siger, at de vil satse på få Nobelcentre. Hvad ligger der i det? Hvordan skal det foregå? Skal der være en leder, som så er ham eller hende, der skal have Nobelprisen? Så er jeg godt nok spændt på, hvem der vælger dem, og hvad den udvælgelse skal baseres på.«
Hvordan skaber vi blivende værdi af forskningen?
Ifølge Simon Glerup bør målsætningen først og fremmest være at skabe en blivende værdi af dansk forskning. Det bedste, der kan komme ud af regeringens nye udspil, er derfor en diskussion om, hvordan vi skaber det blandt andet gennem rekruttering og talentpleje, mener han.
I sin egen omtale af initiativet skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet, at Nobelpagten skal danne ramme om en ny strategisk indsats for at fremme og anerkende fremragende forskning med potentiale til at skabe fundamentale videnskabelige gennembrud til gavn for menneskeheden – den type forskning, som kan give Nobelpriser.
Derudover er det endnu ikke udfoldet nærmere, hvordan Nobelpagten skal gennemføres, ud over at det skal ske »efter input fra universiteterne og i samarbejde med forskellige fonde, der støtter forskning.«
Nobelpagten er bare ét ud af 28 initiativer i regeringens nye forskningspolitiske strategi, som blev fremlagt tirsdag 5. december 2017. Læs mere i pressemeddelelsen her.
