Forskningens troværdighedskrise skaber endnu engang overskrifter takket være en artikel af John P. A. Ioannidis og medforfattere.
John P. A. Ioannidis, ekspert i statistik, medicin og sundhedspolitik ved Stanford University, har gjort mere end nogen anden for at få alarmklokkerne til at ringe i forbindelse med forskningens problematiske kvalitetskontrol, der betyder, at forskere publicerer resultater, som andre forskere ikke er i stand til at reproducere.
Krisen brød ud i medierne i 2013, og The Economist dedikerede forsiden til 'Wrong Science'. John P. A. Ioannidis' arbejde var afgørende for artiklens baggrundsmateriale.
John P. A. Ioannidis har kortlagt problematikken omkring prækliniske og kliniske medicinske studier i tidligere artikler, hvor han beskriver, hvordan klinisk medicin er blevet forvandlet til finanseret medicin som følge af markedpresset, så industrien nu står for hovedparten af finansieringen af den medicinske forskning.
Retter sigtekornet mod økonomiforskningen
\ Historien kort
- Forskningens troværdighed er kriseramt. Industrien betaler i stigende grad for forskningen med partiskhed og interessekonflikter til følge.
- Adskillige studier er blevet publiceret uden at andre forskere har været i stand til at reproducere resultaterne.
- Eksperterne er bekymrede for, at forskerne er ved at miste kontrollen over forskningens dagsorden.
Nu retter John P. A. Ioannidis og co. sigtekornet mod empirisk økonomiforskning.
De konkluderer, at forskningsfeltet halter og deres granskning afslører:
- i 20 procent af økonomiforskningens underforskningsfelter fandt forskerne, at 90 procent af studierne udviste tegn på underfinansiering, hvilket indikerer forskning af ringe kvalitet - og en tilbøjelighed til at rapportere positive effekter.
- Psykologiforskningen står over for en tilsvarende problematik. Psykologiprofessor ved University of Virginia, Brian Nosek, og hans kollegaer foretog en replikationsanalyse af 100 højt profilerede psykologistudier. Det viste sig, at kun omkring 1/3 af studierne kunne reproduceres.
Adskillige andre tilfælde af dårlig forskning har vakt mediernes opmærksomhed.
Forsøg på at reproducere mislykkedes
Problematikken omkring 'priming' af forskningen (at 'finpudse' eller påvirke, red.) - der er relevant for markedsføring og reklame - fik Nobelprismodtageren Daniel Kahneman til at udstede en advarsel omhandlende bølgen af mislykkede forsøg på at reproducere forskningsresultater.
Og et studie om de (meget omdiskuterede) såkaldte 'power stances', der lader til at påvise, at personer, der står med benene spredt, har et højere testosteron-niveau og derfor også en mere selvsikker personlighed med fornøden styrke til at sætte sig igennem, endte med at gå viralt lige efter publikation - og igen da en gentagelse af det oprindelige studie mislykkedes.
\ Læs mere
Vi observerer for tiden to nye fænomener.
- Kvaliteten af hele forskningsfelter og underfelter bliver betvivlet.
- Denne tvivl udspiller sig ganske offentligt - i medierne og i blogosfæren.
Foranstaltninger bør tages i brug
I sin seneste artikel beskriver John P. A. Ioannidis en række foranstaltninger, som forskningen hurtigst muligt bør tage i brug.
De omfatter blandt andet:
- At fremme reproduktionskulturen
- Deling og udveksling af data samt mere samarbejde og sammenlægning af større datasæt
- Forudspecifikation af protokol, herunder specifikationer af modeller og analyser
John P. A. Ioannidis og andre har tidligere foreslået yderligere foranstaltninger, der skal forsøge at udbedre forskningen.
\ Læs mere
Han foreslår blandt andet forbedrede statistiske metoder og bedre undervisning i statistik samt foranstaltninger, der skal genoprette det rette incitamentsystem i alle faser af det videnskabelige produktionssystem - lige fra peer review til akademiske karrierer.
Engagerede enkeltpersoner og videnskabelige samfund - blandt andet Noseks Reproducibility Project, Ioannidis Meta-Research Innovation Center, Ben Goldacres alltrials.net og Retractions Watch - udfører allerede vigtigt arbejde.
Disse initiativer - som tiltrak privat finansiering - er nødvendige og rettidige. Men hvad er chancerne for, at foranstaltningerne vil få en positiv effekt? Vil krisen snart være forbi?
Metodik, incitamenter og introspektion
John P. A. Ioannidis og hans medforfattere er bevidste om samspillet mellem metodik og incitamenter.
De siger for eksempel, at de vil afstå fra at antyde, at underfinansierede studier ikke publiceres, fordi: »....en sådan strategi vil lægge pres på efterforskerne til at rapportere urealistiske og oppustede estimater af effekterne baseret på falske antagelser«.
Det er et afgørende punkt. Bedre praksis vil kun blive indført, hvis de nye incitamenter får opbakning.
lncitamenterne vil til gengæld kun få opbakning, hvis de adresserer det rigtige sæt forskningsproblematikker, modsætninger og selvmodsigelser.
Etik er afgørende
Etikken er afgørende, men det er hér, at forskningsindsatsen mangler.
Økonomi-forskningsfeltet er bevidst om den etiske problematik, efter at Paul Romer - Verdensbankens cheføkonom - udtænkte udtrykket 'Mathiness', der er et udtryk for økonomernes skødesløse omgang med matematikken, og som bruges til at dække over en politisk slagside i økonomiske studier og arbejdsnotater.
Alligevel tøver man med at sammekæde metodikken og disciplinens etos eller videnskaben generelt.
I bogen 'Science on the Verge' foreslås en analyse af de bagvedliggende årsager til krisen; blandt andet den forsømte etiske dimension.
Forskningen skal reflektere over sin rolle
Formuleringen af de afhjælpende foranstaltninger afhænger af, hvad der er sket med forskningen, og hvordan den reflekterer over sin sociale rolle, eksempelvis når videnskaben fører til evidensbaserede politiske beslutninger.
Analyserne står i gæld til filosofferne Silvio O. Funtowicz og Jerome R. Ravetz, der brugte flere årtier på at studere forskningens kvalitetskontrol-foranstaltninger, og hvilken effekt kvalitet og usikkerhed havde på brugen af forskningen i politik.
Jerome R. Ravetz' bog 'Scientific knowledge and its social problems' fra 1971 forudsagde flere relevante aspekter ved den nuværende krise.
Ifølge Jerome R. Ravetz er det muligt for et felt at halte, så dårligt arbejde rutinemæssigt bliver både produceret og accepteret. Men han bemærker dog, at det langt fra er let at acceptere eksistensen af dette - og endnu vanskeligere at ændre det.
At forbedre et haltende felt eller at standse et andet felts begyndende nedtur er en svær opgave, tilføjer Jerome R. Ravetz, der foreslår:
»....integritet og en forpligtelse til veludført arbejde blandt en betydelig del af feltets medlemmer; samt engagerede ledere med forsknings evner og politisk dygtighed. Intet - hverken publicerede forskningsrapporter eller institutionelle strukturer - kan opretholde eller genoprette et felt, hvis det mangler det afgørende etiske element, der opererer gennem den interpersonelle kommunikationskanal.«
Image stemmer ikke overens med realiteterne
Jerome R. Ravetz fremhæver det afgørende etiske element.
I senere værker bemærker han, at videnskabens og forskningens nye sociale og etiske forhold bliver afspejlet i 'fremspirende modsætninger', nemlig det videnskabens og forskningens officielle image som oplyst, egalitær, beskyttende og retskaffen, og den nuværende realitet af videnskabelig dogmatisme, elitisme og korruption; af forskningen og videnskaben, der tjener industriens og erhvervslivets interesser; af videnskaben som en slags erstatningsreligion.
\ Læs mere
Jerome R. Ravetz’ analyse giver genlyd i mange nyere værker, omhandlende eksempelvis kommercialiseringen og kommodificeringen af videnskaben og forskningen, eller de nuværende problemer med manglende tillid til ekspertisen.
Nødvendigt at prioritere forskningskrise
John P. A. Ioannidis og hans medforfattere understreger vigtigheden af en tværfaglig tilgang, da både problemer og løsninger kan sprede sig fra den ene disciplin til den næste.
Det er måske en opfordring til socialforskerne - og de personer, der gransker forskningen - om at give håndteringen af krisen prioritet.
Her kolliderer vi med endnu en af forskningens og videnskabens modsætninger:
På nuværende tidspunkt skal man som akademiker kritisere forskningens og videnskabens mainstream image og rolle for at studere den.
Det sker ikke i den nærmeste fremtid
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Og det er ikke noget, der kommer til at ske i den nærmeste fremtid.
Som følge af 'forskningskrigens' skader (som spøger fra tid til anden) er socialforskerne varsomme med at angribe videnskab og forskning samt blive anset for at hjælpe præsident Donald Trump.
Forskerne ønsker overordnet at benytte deres moralske autoritet og tilknytning til oplysningstidens værdier, som vi også observerede i forbindelse med 'March for Science' tidligere på året.
Hvis modsætningerne er reelle, så kommer vi til at opleve, at den nuværende krise bliver forværret, før den kan blive bedre.
Andrea Saltelli hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
