Forskningen er i dag meget langt fra at være en isoleret beskæftigelse i støvede elfenbenstårne, hvor resultaterne kun har interesse for et fåtal af ligesindede.
I dag rækker forskningen langt ind i ikke bare samfundet, men i selve naturen. Vi kan opbygge menneskelige reservedelslagre, skabe kunstigt liv, genskabe big bang og ændre naturens opbygning af planter og dyr.
Det har bragt videnskaben på kollisionskurs med god gammeldags menneskelig irationalitet. Frygten for, at vi er inde at pille ved så fundamentale ting ved livet og universet, og at vi kan forurette ubodelig skade, bliver tydeligere og tydeligere.
Derfor har lektor Maja Horst fra CBS nu taget initiativ til en konference om Scientific Social Responsibility den 17. juni i København.
\ Fakta
»Mange mener, at vi er på vej ind at berøre nogle helt fundamentale ting ved det at være menneske. Vi er inde i selve skabelsesøjeblikket af både liv og universet. Der knytter sig mange myter til det, og når mennesket er inde at efterligne Guds skaberværk, så opfatter folk det som at røre ved noget meget helligt,« siger Maja Horst.
Mange spørgsmål
I sagens natur er hele Scientific Social Responsibility præget af langt flere spørgsmål end svar.
Man må famle sig gennem et virvar af nuancer for at nå en midlertidig konsensus. Men det er nødvendigt at komme i gang. Der er tydelige tegn på, at samfundets krav og reguleringer bliver stadigt striksere.
»I fremtidens videnssamfund vil nogle af de væsentlige politiske konflikter handle om kontrollen over forskning og viden, om fortolkning af risiko og om fordeling af ressourcer til forskning,« siger Maja Horst.
Derfor mener hun, at spørgsmålet om videnskabens sociale ansvar rækker langt videre end blot til de åbenlyse kollisionspunkter.
På et mere jordnært plan, funderet i den gode danske muld, handler det om, hvad forskerne skal forske i for de offentlige midler. Altså forskernes ansvar for, at forskningen på en eller anden måde kommer samfundet til gavn.
Breddere diskussion
»Jeg vil godt brede diskussionen lidt ud. Socialt ansvar over for samfundet handler ikke blot om de store spørgsmål, men også om forskerens rolle, om forskningens rolle og om forskerens ansvar for at forske i noget, der giver mening for skatteborgerne,« siger Maja Horst.
Op til konferencen vil Videnskab.dk sætte fokus på de spørgsmål konferencen rejser.
I fremtidens videnssamfund vil nogle af de væsentlige politiske konflikter handle om kontrollen over forskning og viden, om fortolkning af risiko og om fordeling af ressourcer til forskning
Maja Horst
Hvad er kravet til forskere for, at de kan forske frit? Har forskere et ansvar for, at deres forskning kan bruges samfundsmæssigt? Hindrer reguleringer fremskridt? Hvordan skal vi prioritere forskningsmidlerne? Tvivler ‘onde’ forskere?
En official definition på SSR, Scientific Social Responsibility, er stadig i sin vorden.
På den ene side har man talt om socialt ansvar i forskning (responsibility in science) gennem mange år. På den anden side er der ikke et etableret begreb med en bestemt definition. En del af konferencens formål er at undersøge, hvordan forskellige folk i og omkring forskningsverdenen giver mening til begrebet.
Maja Horst har tidligere i forbindelse med en forskningsrådsbevilling defineret SSR som ‘aktiviteter der sigter mod at holde videnskaben ansvarlig i forhold til brede sociale og etiske værdier’. I dag har hun justeret det til, at SSR handler om ‘aktiviteter, der sigter mod at holde videnskaben ansvarlig i forhold til værdier, der har generel tilslutning i samfundet’
SSR ses også som forskningsverdenens svar på erhvervslivets CSR, Corporate Social Responsibility, altså virksomheders sociale ansvar.
