»Når vi går gennem lågen, åbner der sig nærmest en balsal,« fortæller den danske fysiker Trine Holm Freiesleben om at træde ind i grotten La Roche-Cotard i Frankrig, hvor hun sammen med arkæologer har studeret en markant ny opdagelse:
Markeringer på en væg i grotten er dateret til at være 57.000 år gamle, og neandertalerhænder står bag. Det er dermed de ældste kendte graveringer lavet af neandertalere i Frankrig ifølge et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.
Indgangen til grotten ligger halvvejs oppe på en bakke i regionen Centre-Val de Loire. Der vokser træer - mange af dem egetræer - rundt om den, og man skal dukke sig for at gå ind. Længere inde i grotten er der et gitter, for den er ikke beregnet til turister eller andre nysgerrige.
Og for Trine Holm Nielsen, der er postdoc ved Institut for Fysik ved DTU, var det en stor oplevelse at træde igennem lågen til neandertalernes hjem for at studere de rekordgamle graveringer.
»I starten tænkte jeg: ’Hvor er de henne?’ Jeg er jo fysiker, og arkæologer kan se ting, vi ikke kan se. Men man kan se det, når man får det at vide. De er udført med fingre - forsøgt med mønstre,« siger Trine Holm Freiesleben, der var i grotten som en del af et stort, tværfagligt forskerhold.
»Det er helt fantastisk. Der er hvide kalksten, og i siderne er der bænke af sten. Vi ved ikke hvorfor, men vi tror måske, at isen, længe før hulen blev benyttet af mennesker, fik grottens stengulv til at knække, så det efterlod en slags stenbænke langs grottevæggene. Så forestiller vi os, hvordan neandertalerne har siddet der - måske i møder. Vi sad dernede, da det regnede udenfor - fysikere, geologer og arkæologer - i to timer og diskuterede mulige forklaringer. Det var magisk.«
Grotten er omkring to meter høj, så hun kan lige stå oprejst. Hvis man tør, kan man kravle længere ind, hvor der er så smalt, at Trine Holm Freiesleben kun lige kan komme igennem.
»Det er ind til et lille rum, men det er endnu ikke udgravet,« siger Trine Holm Freiesleben.
»Meget ekstraordinært«
Grotten blev fundet i 1846, da der skulle bruges jord til en jernbane. I 1912 blev dele af grotten udgravet første gang. Men det var først i 1976, at en fransk arkæolog fandt markeringer lavet af menneskehænder på væggene, fortæller Trine Holm Freiesleben.
»Det er særligt interessant, for mange har ment, at neandertalere slet ikke var dygtige nok til at lave den slags markeringer. Men det bliver mere accepteret, jo flere fund vi finder,« siger hun og tilføjer:
»Det her studie gør La Roche-Cotard til den ældste ’dekorerede’ hule i Frankrig og sætter de første grafiske grottedekorationer tilbage med flere titusinder af år, så det er meget ekstraordinært.«
Åbner for en ny måde at udforske grotterne
Ifølge Trine Kellberg Nielsen, leder af Moesgaard Museums arkæologiske afdeling og lektor Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, ved Aarhus Universitet, er studiet spændende, for det falder ind i diskussionen af, hvad neandertalerne var i stand til - i det her tilfælde hulekunst.
»Studiet åbner for endnu en spændende ny diskussion, for det er ikke en slags fund, vi har andre steder fra. Så det åbner for en ny retning for, hvordan vi kigger på de grotter, vi har,« siger hun og tilføjer:
»Det kræver nogle gange at få øjnene op for noget nyt for at se på andre lokaliteter. Så det bidrager til den vinkel, at vi skal kigge på hulevægge på en anden måde.«
Har analyseret sten og sediment
Trine Holm Freiesleben har været nede i den franske grotte tre gange siden år 2016 for at indsamle prøver. Som fysiker har det været hendes rolle at analysere sten- og sediment-prøverne i laboratoriet på Risø.
»Vi tog derned og hentede sten og sediment fra grotten. I Danmark har vi analyseret prøverne, for at blive klogere på hvor lang tid indgangen til grotten har været begravet og dermed har forhindret adgang til grotten,« siger hun.
Prøverne er indsamlet med et rør på 20 centimeter og en diameter på 5. De har hamret det ind i væggen, indsamlet materialet og tapet røret til i begge ender. Tilbage i Danmark gik de i mørke-laboratoriet, hvor de tog prøverne ud og målte den akkumulerede energi fra begravelsen.
»Vores analyser viser, at grottens indgang allerede var begravet for 57.000 år siden, og der var det moderne menneske slet ikke kommet til området,« siger Trine Holm Freiesleben.
Dette kombineret med det faktum, at stenværktøjer i grotten kun er såkaldt Mousterian, en teknologi forbundet med neandertalere, giver en sandsynlig forklaring: Altså må det være neandertalerne, der har lavet graveringerne, argumenterer forskerne i studiet.
Vi kigger i dag på neandertalerne på en ny måde
Ifølge Trine Kellberg Nielsen giver det god mening, at forskerne undersøger, hvor længe grotten var begravet som argument for, at det var neandertalerne, der lavede markeringerne.
»For var hulen åben, altså aldrig forsejlet, kunne de jo ikke vide, hvornår mærkerne blev lavet,« siger hun.
Og det er interessant, at studiet ser på, om det faktisk er intentionelle graveringer pågrottens vægge, mener hun.
»Det falder jo ind i den debat, der allerede rykker lige nu i forhold til, hvad neandertalerne gjorde,« siger hun.
Hun henviser her til diskussionen af, hvor meget vi mennesker er i familie med neandertalerne. Vi har fundet ud af, at vi deler DNA - altså gener - så der er indirekte bevis på, at vi har haft samkvem og fået børn ud af det.
»Neandertalerne er blevet en aktiv del af vores egen historie og fortælling, så vi kigger også på dem på en ny måde,« siger Trine Kellberg Nielsen.
Kan mærkerne være lavet af Homo sapiens?
Trine Kellberg Nielsen tilføjer dog også, at hun savner en mere detaljeret beskrivelse af hule-graveringerne.
»Jeg bemærker, at de i artiklen ikke nævner, at der i Mandrin-grotten cirka 600 kilometer væk fra La Roche-Cotard-grotten for ganske nyligt er blevet fundet mulige spor efter Homo sapiens - for ca. 54.000 år siden. Jeg savner en diskussion af alternativer, for det er interessant, hvad sker der i den her periode, og hvad vi ved, om overgangen fra, neandertalerne uddør, og Homo sapiens spreder sig,« siger hun.
Det er uden tvivl en spændende diskussion, og svaret ligger i samspillet mellem videnskaberne, mener Trine Holm Freiesleben.
»Dog vil jeg, med nutidens fund, stille mig kritisk over for hypotesen om, at Homo sapiens var til stede tidligere end grottens lukning,« siger hun og uddyber:
»På nuværende tidspunkt er tilstedeværelsen af Homo sapiens i det sydøstlige Frankrig - og faktisk i Europa før ~45.000 år siden - baseret på en enkelt tand, der blev fundet i et lag lige under et lag besat af Homo sapiens for 33.000 til 43.000 år siden.«
Men hvis Homo sapiens var til stede på det tidspunkt, er det usandsynligt at de ikke efterlod sig andre spor end graveringerne, som de aldrig efterlod sig nogen andre steder i verden på samme tidspunkt, vurderer hun.
»Til forskel ved vi med sikkerhed, at neandertalere besatte området længe før og længe efter hulens lukning. Vores dateringer, i samspil med de mange genstande forbundet med neandertalere fundet i grotten, indikerer, at en neandertalerbesættelse af grotten - snarere end Homo sapiens’ - er den mest sandsynlige forklaring på, at grottegraveringerne blev lavet af neandertalere,« slutter Trine Holm Freiesleben.
