Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance
Donald Trumps konkurrenter til at blive præsidentkandidat har trukket sig. Men vejen til Det Hvide Hus er stadig usandsynlig lang for den kontroversielle kandidat, skriver forsker.
Trump politik USA præsidentvalg

Ifølge historien, stemmeafgivnings-data og demografien får Trump mere end svært ved at vinde præsidentvalget til november. (Foto: Shutterstock)

Ifølge historien, stemmeafgivnings-data og demografien får Trump mere end svært ved at vinde præsidentvalget til november. (Foto: Shutterstock)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Nomeringen af Donald Trump som det republikanske partis præsidentkandidat er inden for rækkevidde.

Trumps afgørende sejr ved primærvalget i delstaten Indiana tirsdag aften fik hans to sidste udfordrere til at trække sig fra kapløbet (ved primærvalgene vælger partierne stat for stat, hvem de peger på som præsidentkandidat, red.)

Uanset hvilke håb det republikanske parti etablerede elite, der også kaldes GOP-etablissementet, red, nærede om flere mulige kandidater, døde det, da den forhenværende senator fra Texas, Ted Cruz, trak sig fra valgkampen og John Kasich faldt fra om onsdagen. Trump bliver den republikanske præsidentkandidat ved valget i november 2016.

Alt tyder på et dundrende nederlag

Trumps fremmarch har chokeret GOP-etablissementet og trodset den konventionelle visdom. Kan han få båden til at gynge endnu mere ved at vinde præsidentvalget i november?

Historisk og demografisk set, og ifølge data om stemmeafgivelser, er svaret 'nej'. Alt peger på, at Trump kommer til at lide et dundrende nederlag ved præsidentvalget.

Det republikanske partis demografiske huskekage

Præsidentvalget i 2012 danner et godt analysegrundlag for valgkampen i 2016.

For at vinde præsidentposten har en kandidat brug for 270 valgmandsstemmer. (Den amerikanske præsident bliver teknisk set ikke valgt af det amerikanske folk, men af 538 personer i et såkaldt valgmandskollegium, der har forpligtet sig til at pege på den præsidentkandidat, de repræsenterer. Det gælder om at få hovedparten af de i alt 538 valgmænd. Hvis en kandidat har 270 valgmænd, har han eller hun vundet præsidentvalget, red.)

Barack Obama besejrede i 2012 Mitt Romney med en komfortabel margin på 332 mod 206 valgmænd.

Obama slog Romney med 51 procent (mod Romneys 47 procent); en forskel på omkring fem millioner stemmer. Obamas sejr afspejlede den langsigtede tendens, hvor demokraterne har vundet afstemningen i fem ud af de seneste seks præsidentvalg.

Det er en tendens Donald Trump mener, han kan vende ved at appellere til de vrede og frustrede hvide vælgere - også selvom resultatet fra 2012 viser, at denne taktik ikke virker.

Trump har ingen støtte blandt minoritetsgrupperne

I tumulten omkring Trumps kontroversielle udtalelser og mediealarm er det gået tabt, at republikanerne allerede nu vinder de hvide stemmer med en stor margin. I 2012 vandt Romney opbakningen fra de hvide vælgere med 20 procentpoint - og alligevel tabte han.

Årsagen er, at Obama vandt minoritetsvælgerne med en endnu større margin. Han fik 93 procent af afroamerikanernes stemmer, 71 procent af latinoernes stemmer og 73 procent af de asiatiske stemmer.

Vælgerdemografien er endnu mere ugunstig for republikanerne i 2016. Ikke-hvide vælgere udgjorde 28 procent af vælgerne i 2012, men i 2016 er omkring 38 procent af amerikanske vælgere fra forskellige minoritetsgrupper, hvilket betyder, at det potentielle loft for minoriteternes valgdeltagelse er ekstremt høj.

Trumps polariserende valgkampagne virker så godt som sikker på at fyre godt op under minoritetsgruppernes valgdeltagelse; især blandt latinoer. New York-milliardæren har gentagne gange ytret demagogi, der appellerer til fordomsfuldhed, snæversyn og frygt blandt andet ved at hævde, at Mexico sender 'kriminelle, narkohandlere' og 'voldtægtsforbrydere' til USA.

Trump-effekten får vælgerne op af stolen

Hvis Trump har planer om at give latino-vælgerne anledning til at stemme imod ham, virker planen perfekt. Selvom præsidentvalget først er i november, har 'Trump-effekten' allerede udløst en enorm stigning i antallet af latinoer, som har registreret sig som vælgere.

Registreringen sker i så højt et tempo, at man forventer, at knap to millioner flere latinoer vil afgive deres stemmer i 2016 end i 2012. Desuden forekommer den kraftige stigning i antallet af latino-vælgere i vigtige stater som Florida, Nevada, Colorado og Texas.

Hilary Clinton er heller ikke en ønske-kandidat, og det hjælper ikke, at hun stort set aldrig svarer på spørgsmål.
(Foto: Shutterstock)

Republikanerne er nødt til at i det mindste kunne konkurrere blandt minoritetsrupperne for overhovedet at have en chance for at vinde præsidentvalget.

 

Latino-vælgerne gav Romneys kampagne døddsstødet

George W. Bush, som er den seneste republikaner, der har vundet et præsidentvalg, fik 40 procent af latino-stemmerne. Det hjalp han til at sikre sig en kneben sejr over John Kerry i 2004.

Men en stigning i antiimmigrantions-følelserne blandt Kongressens republikanere førte til, at latino-støtten til republikanerne faldt til 27 procent i 2012; et ømt punkt, der gav dødsstødet til Romneys kampagne.

Så ifølge 2012 står det klart; Trump har et meget lille håb om at vinde valget, når 84 procent af ikke-hvide vælgere absolut ikke vil stemme på ham.

 

Den største demografiske faktor

Trumps kampagne står over for en lige så skræmmende kønskløft. Ifølge en Gallup meningsmåling har 70 procent af kvinderne i USA en negativ opfattelse af Trump.

Kvinder udgjorde 53 procent af vælgerne i 2012, hvilket betyder, at de er den største demografiske gruppe. Kvindlige vælgere gjorde en stor forskel for Obama.

Selvom Romney vandt mændene med otte procentpoint, vandt Obama valget i 2012, fordi han vandt kvinderne med 10 procentpoint.

Trumps problemer med de kvindelige vælgere er langt større end Romneys problemer. De seneste meningsmålinger indikerer, at Hilary Clinton kan slå Trump blandt kvinderne med så meget som 40 procentpoint; det er en margin uden sidestykke i amerikansk politisk historie.

En kønskløft, der er bare halvt så stor, vil levere en historisk jordskredssejr til Hilary Clinton og et altødelæggende tab for republikanerne i kapløbet om Kongressen.

 

Trump skal ændre taktik over for kvindelige vælgere

For overhovedet at have en chance skal Trump ændre sin anseelse og status blandt kvinderne både dramatisk og hurtigt. Men det ser ikke lovende ud. I sidste uge hævdede han, at Hilary Clinton ikke engang ville 'få 5 procent af stemmerne, hvis hun var en mand'.

Denne kommentar fik tilsyneladende Chris Christies hustru (som stod lige bag Donald Trump, da han holdt talen) til at rulle med øjnene med hvad der kunne ligne afsky.

 

Se videoen her:

Video:Charles Johnson

Køns-anliggendet vil være altafgørende til efteråret. Der er ingen tvivl om, at Hilary Clintons kampagnefremstød ustandseligt vil minde vælgerne om Trumps tendens til at nedgøre og fornærme kvinder på en både primitiv og sexistisk manér.

På trods af hans manglende popularitet blandt kvinder og minoritetsgrupper håber Trump alligevel på, at ændre farverne på valgkortet ved at vinde blå stater som New York, Pennsylvania og Michigan.

 

Clinton kan vinde republikanske højborge

For nylig lovede Trump i en tale, at han 'vil vinde New York mod Hilary Clinton'.

Men de rå stemmesammentællinger fortæller en anden historie. Clinton har vundet langt flere stemmer end Trump i de blå statslige primærvalg (demokraternes farve er blå, republikanernes er rød, red).

Det Republikanske Parti, der ofte anvender en elefant som symbol, kaldes også GOP (Grand Old Party) skønt det er væsentlig yngre end sin hovedmodstander, Det Demokratiske Parti.
(Foto: DonkeyHotey via Flickr)

Trump vandt eksempelvis GOP-konkurrencen med 524.000 stemmer den 19. april i New York, mens Clinton vandt det demokratiske primærvalg med over en million stemmer.

Det samme var tilfældet i Illinois, hvor Clinton vandt mere end en million stemmer ved det demokratiske partis primærvalg, og Trump vandt 556.000 stemmer ved GOPs sidestykke. Clinton vandt også flere stemmer end Trump i andre blå stater som Michigan, Massachusetts og Pennsylvania.

Men Trump kan ændre farverne på visse røde stater - ved at tabe enkelte af dem til Clinton. I flere sydstater fik Clinton flere stemmer ved de demokratiske primærvalg, end Trump gjorde ved de tilsvarende republikanske primærvalg.

Clinton vandt for eksempel flere stemmer end Trump i Florida, North Carolina, Georgia, South Carolina, Arkansas, Virginia, Louisiana og Texas.

 

Clinton kan vinde i sydstaterne

Forandringer i Sun Belt-demografien er ved at splitte de amerikanske sydstater. Obama vandt i North Carolina i 2008, og han vandt i Virginia og Florida i både 2008 og 2012. (Sun Belt refererer til delstaterne Californien, Nevada, Arizona, New Mexico, Oklahoma, Texas, Louisiana, Mississippi, Alabama, Florida, Georgia, South Carolina, and North Carolina, red.)

Med Trump som politisk modstander kan Hilary Clinton meget vel gå hen og vinde alle tre stater i 2016 og måske også andre sydstater.

Vi skal huske at holde øje med Utah. Som en af USAs mest konservative stater har Utah ikke stemt på en demokratisk præsidentkandidat i mere end 50 år.

Men Trumps vulgaritet falder ikke på god jord i en stat, hvor 62 procent af befolkningen er mormoner. De første meningsmålinger viser, at Clinton fører i Utah. Og en republikaner, der ikke kan vinde Utah, kommer ikke i nærheden af præsidentsædet.

Det er ikke kun demokrater og politiske kommentatorer, der mener, at Trump er en katastrofe for republikanernes Grand Old Party.

 

Trump koster republikanerne mere end præsidentposten

Adskillige republikanske topstrateger og parti-insidere tror, at Trump vil tabe med en sønderlemmende margin til efteråret. Karl Rove har advaret om, at Trump vil koste republikanerne præsidentjobbet, Senatet og mange sæder i Repræsentanternes Hus.

For helt at forstå hvor udbredt republikanernes pessimisme er, skal vi ikke se længere end til Trumps potentielle vice-præsidenter.

Republikanske politikere vil normalt falde over deres egne ben for at få chancen som vicepræsident. Men denne gang løber de den anden vej. Som South Carolina senatoren Lindsey Graham udtrykte det, at stille om som Trumps vicepræsident 'er som at købe en billet til Titanic'.

Mange republikanerne vil ikke engang deltage i GOP-kongressen, heriblandt John McCain, Jeb Bush, Kelly Ayotte, Charlie Baker og Mark Kirk.

Selv Charles og David Koch, GOPs årelange generøse pengedonorer, har oplyst, at de har til hensigt at springe Cleveland-kongressen over.

Sagens kerne er, at republikanere med kikkerten indstillet på fremtiden ikke vil have noget at gøre med Trump. De ved, at Trump-navnet vil slutte sig til Goldwater, McGovern og Mondale; navne der altid vil være associeret med sønderlemmende nederlag ved præsidentvalgene. 

Anthony J. Gaughan hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.