Verden er i kaos. Lederne af den fascistiske regering har besluttet at samle klodens sparsomme ressourcer – mad og energi – hos dem selv og deres nærmeste. Derfor har de designet en mug-svamp, som udrydder alle andre mennesker ved at forvandle dem til zombier.

Du kan blive vaccineret mod zombie-svampen ved at møde op på et af regeringens hospitaler. Det er i hvert fald, hvad de officielle nyhedskanaler lover.

Scenariet er opfundet af horror-entusiasterne The Ferrymen, som står bag spøgelseshuset ’Dystopia Haunted House’, der er indrettet i Spinderihallerne i Vejle, og som kan opleves frem til halloween 31. oktober. Besøger du den bloddryppende forlystelse, bliver du ledt igennem et af den fascistiske regerings hospitaler, hvor der i hvert rum er skuespillere, som gør deres bedste for at skræmme dig.

For at skabe de frygteligste gys, har The Ferrymen allieret sig med monster- og uhygge-forsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet.

»Her får jeg bekræftet mine teoretiske antagelser om, hvad der skræmmer mennesker. Lige fra de helt primitive chok-effekter til nogle af de mere sofistikerede greb. For eksempel, at man fastholder folk i det uhyggelige univers ved at gøre dem til hovedpersoner i en historie,« siger Mathias Clasen.

Du indlever dig i gyset og gruen

Med Dystopia Haunted House forsøger The Ferrymen at indføre en amerikansk halloween-tradition i Danmark. I USA er opstået tradition for, at der i oktober måned åbner spøgelseshuse – såkaldte haunted houses – i nedlagte fabrikker og forladte huse.

Mathias Clasen ser den nye trend som en naturlig konsekvens af, at mennesker, der forsøger at skræmme os for sjov, hele tiden leder efter nye måder at optimere vores indlevelse i gruen.

»Der er sket en slags funktionsoptimering inden for de medieprodukter, der bliver lavet for at gøre publikum skidt tilpas. Det kan spores mere end 250 år tilbage i tiden, hvor horror-litteraturen opstod og krævede indlevelse af læseren. Siden gik vi fra litteratur til film, og illusionen blev stærkere.«

»I øjeblikket undersøger jeg, hvordan horror-computerspil bliver skræmmende, og det gør de ved at gøre gyset interaktivt. De her spøgelseshuse er et ekstra skridt på vejen. De er det seneste bud på en form for horror, som kræver, at publikum indlever sig. Indlever sig meget, endda,« siger Mathias Clasen.

Publikum græder og tisser i bukserne

På vandringen gennem de 20 rum i Dystopia Haunted House, bliver man blandt andet udsat for zombier, mørke, højdeskræk, insekter og gale læger. Nogle af effekterne giver et hurtigt chok – som da en zombie i kæder pludselig vælter frem fra en skygge. Den slags effekter resulterer i høje skrig fra husets gæster.

Andre – og i virkeligheden mere uhyggelige – effekter er sværere at høre resultaterne af. Det er de effekter, der skaber ængstelse og skræk.

Hvor chok-effekterne har resulteret i, at nogle besøgende har tisset i bukserne, har ængstelsen og frygten for, hvad der skulle ske på turen, betydet, at folk er kommet grædende ud fra huset.

Der er tale om to forskellige typer effekter. Chok-effekter er lette at skabe, hvorimod det er mere krævende at give sit publikum en følelse af rædsel. Mathias Clasen fortæller, at man kan lave et hierarki over uhygge-effekter i horror-film og ’hjemsøgte huse’, som rangordner dem efter, hvor svære de er at realisere.

#3: Chok

Chok-effekter er de mest primitive – og i virkeligheden er de meget nemme at skabe. Arrangøren af spøgelseshuset skal bare sørge for, at nogen laver en høj lyd eller springer frem foran publikum, når de mindst venter det.

»Fans af horror-film er da også enige om, at det er den ’billigste’ måde at skabe en reaktion på. Hvis en ny film har mange chok-effekter, bliver den nemt regnet for at være lidt primitiv,« siger Mathias Clasen.

#2: Frygt og væmmelse

Menneskeeksperimenter i videnskabens tjeneste. Et eksempel på et scenarie, der skaber frygt og væmmelse. (Foto: jonasnormann.com)

At skabe frygt og væmmelse er mere krævende. Men ifølge Mathias Clasen kan arrangørerne af et haunted house roligt bero på nogle meget enkle virkemidler, som alle mennesker har det svært med. For eksempel råddenskab, deformiteter, potentielt giftige kryb og store væsner.

Utroligt nok er det netop fordi, vi føler frygt eller ubehag ved de ting, at vi får lyst til at se horror-film eller besøge et spøgelseshus.

»Min teori er, at vi opsøger frygten og ubehaget, fordi vi har et behov for at træne vores reaktioner på farer. Da vores forfædre var jæger-samlere, var det vigtigt, at de kunne reagere hurtigt på farer fra blandt andet råddenskab og rovdyr.«

»Det kan forklare, hvorfor vi i dag frygter zombier, og hvorfor vi opsøger det ubehag, som det er, at se zombie-film. De træner nemlig vores reaktioner på de farer, som vi rent genetisk er programmerede til at være på vagt overfor,« siger Mathias Clasen og sammenligner fænomenet med dyreunger, der slås for sjov for at træne sig i at klare den virkelige, barske verden.

#1:Rædsel

Rædsel er det fineste, som et haunted house eller en skrækfilm kan levere. Rædsel hænger sammen med et totalt fravær af tryghed og kontrol. Det er altså den nok mest ubehagelige følelse, vi kan have. Mathias Clasen fortæller, at det er meget svært at skabe virkelig rædsel i et haunted house, for når man går ind i huset, ved man, at det bare er for sjov.

Skal det lykkes at skabe rædsel, må arrangørerne derfor sørge for, at de besøgende bliver så opslugte af fortællingen, at de lever sig helt ind i det fiktive univers. Publikum kommer på den måde til at føle det, der foregår.

Den viden har The Ferrymen taget til sig, fortæller Jonas Bøgh Pedersen, som er en af arrangørerne af Dystopia Haunted House. For ham handler det nemlig om at skabe rædsel.

»Der er ingenting, der kan gå galt, og folk ved, at de kommer herned for at blive underholdt. Men vores fornemste opgave er, at de i bare et splitsekund bliver usikre på, om de reelt er i fare, og om det, der sker, er virkeligt,« siger Jonas Bøgh Pedersen.

Fortællingen suger os ind i gyset

Da The Ferrymen skulle planlægge spøgelseshuset, havde de en meget klar fornemmelse for, hvad der ville virke uhyggeligt. Som alle andre mennesker, kendte de til ubehagelige følelser, og hvad der kunne fremkalde dem. Men nogle elementer i forlystelsen blev stivet af med Mathias Clasens forsker-viden.

»Noget af det interessante ved at arbejde med folkene her er, at jeg ikke på noget tidspunkt i detaljer har sagt, hvad de skal gøre,« fortæller Mathias Clasen.

En asiatisk pige, der kommer op af en brønd, leder tankerne hen på filmen The Ring. Men scenariet passer ikke super godt ind i den historie, som gæsterne i spøgelseshuset ellers bliver præsenteret for - og det kan bryde lidt af skræk-illusionen. (Foto: jonasnormann.com)

»De har fortalt mig, hvad de ville lave, og så har jeg fortalt, hvad der er grund til at tro virker – og hvad der er grund til at tro ikke virker.«

»For eksempel ved jeg, at narrativer – altså fortællinger – er utroligt effektive. At skabe en fortælling, som binder de forskellige rum i huset sammen, kan skabe en meget stærkere effekt, end hvis man går fra det ene løsrevne rum til det næste.«

»Vi mennesker forstår verden gennem små historier, og vi forstår vores liv som en historie – fortællingen er basal for os, og derfor virker den,« siger Mathias Clasen.

The Ring passer ikke ind i historien

På et tidspunkt på turen kommer der en langhåret asiatisk pige op af en brønd. Det passer egentlig ikke ind i den samlede historie, men Jonas Bøgh Pedersen fortæller, at de alligevel mente, scenen skulle med.

»Folk har set små asiatiske piger i gyserfilm som ’The Ring’ og ’The Grudge’. Så da vi opdagede, at der var en brønd i huset, og da vi havde en asiatisk aktør, var det oplagt at genopføre den berømte scene fra The Ring, hvor en pige kommer op af en brønd.«

»Det har vi fået lidt kritik for i de spørgeskemaer, som folk kan udfylde, når de har været igennem huset. For det passede ikke helt ind i den samlede fortælling,« siger Jonas Bøgh Pedersen.

Mathias Clasen mener, at det bekræfter hans pointe om, at en sammenhængende fortælling har stor betydning for, hvorvidt den uhyggelige illusion lykkes elle ej.

»Hvis der er et element, som ikke har narrativ berettigelse, er der nogen, der brokker sig. Det har været skægt for mig at se, at jeg kan få en slags bekræftelse på den slags indsigter, som jeg ellers mest har en teoretisk tilgang til,« siger Mathias Clasen.

Dystopia Haunted House er åbent frem til og med 31. oktober. Prisen for en tur er 150 kroner, hvis du køber ved døren, og 100 kroner, his du bestiller på forhånd. Huset ligger Spinderigade 11H i Vejle.