Forsker: Afskaf affaldssystemet, og lad maskiner sortere plast og emballage fra restaffald

Det er ikke ligefrem imponerende, hvad Danmark formår at genanvende af plastaffald.

De seneste tal viser, at det kun er 23 procent af plastemballagen, der bliver genanvendt.

Med det tal er der et stykke vej til EU's affaldsdirektiv, der siger, at 50 procent af plastemballagen skal genanvendes i 2025 og 55 procent i 2030.

At så lidt bliver genanvendt skyldes til dels, at vi er for dårlige til at sortere, men også, at kvaliteten af vores affald simpelthen er for dårlig til at blive genanvendt.

»Det viser sig, at vi ikke er så gode til at få lagt det i de rigtige spande. Vi er dovne, har travlt, og nogle gange ved vi ikke, hvilken spand der er den rigtige,« fortæller Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet.

Det er netop danskernes affaldsvaner, som 30.000 skoleelever er i gang med at undersøge i 'Masseeksperimentet'.

Henrik Wenzel mener, at vi burde skrotte det nuværende affaldssystem, som både er bøvlet for borgerne og dyrt for kommunerne. I stedet bør vi indføre centralsortering, når det gælder plast.

Maskiner kan ikke tage alt skraldet

Henrik Wenzel vil altså have maskiner til at sortere plast og emballage, men det betyder ikke, at danskerne slipper for at sortere resten af deres affald.

Maskinerne kan ikke tage alt besværet fra borgerne – det er en uopnåelig tanke, fortæller også Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

»Man kan diskutere, hvor mange kategorier vi skal sortere i, og om en robot lige så godt kan sortere nogle af de tørre kategorier fra hinanden, altså for eksempel glas, metal og plast,« skriver han i en mail til Videnskab.dk

»Men papir og pap vil blive ødelagt som ressource (hvis det bliver blandet med andet affald, red.), og især vil man ikke kunne få noget ud af den vigtige bioaffaldsressource, hvis madaffald er blandet sammen med alt andet.«

Med centralsortering af plast og emballage kan borgerne slippe for én af spandene, fordi de kan smide det direkte i restaffald.

Større klimagevinst

En form for inspiration kan findes i lande tæt på os.

I flere kommuner i Holland og Norge har man fritaget borgerne fra at sortere plast og overladt arbejdet til maskinerne.

Ulphard Thoden Van Velsen er seniorforsker i emballageteknologi og genbrug på Wageningen University & Research og har forsket i affaldssortering i Holland.

»Plastikkens kvalitet er nogenlunde den samme ved centralsortering som ved kildesortering (at affaldet sorteres på det sted, hvor det produceres, altså eksempelvis af borgeren, red.),« skriver han i en mail til Videnskab.dk

Desuden fortæller han, at Holland genanvender mere plastik, efter de har indført centralsortering.

Spørger man Henrik Wenzel, så kommer den løsning til Danmark også:

»Analyserne viser simpelthen, at det er bedre.«

»Klimagevinsten er seks gange så høj ved at lade maskiner sortere affald centralt end ved at lade mennesker gør det derhjemme, og det er samme plastkvalitet, vi får ud af det,« fortæller han til Videnskab.dk

Derudover bliver kørselsomkostningerne lavere, hvis vi samler plast- og emballageaffald med restaffald.

Så hvorfor er vi ikke gået over til den maskindrevne centralsortering i Danmark?

Ifølge Henrik Wenzel er årsagen »uforklarligt dum«.

Genanvend plasten andre steder

Rigtig meget af den plastik, vi genanvender, bliver genanvendt som fødevareemballage: i eksempelvis mælkekartonen, det hakkede oksekød og vandflasken.

Genbrugsplasten er nemlig attraktiv for fødevareproducenterne, fordi der er en 'grøn profil’ i det, forklarer Henrik Wenzel.

Et EU-direktiv bestemmer, at plast, der skal bruges til fødevareemballage, ikke må have ligget sammen med restaffald. Hvis plasten skal genanvendes som fødevareemballage, er borgerne altså nødt til at sortere plasten fra derhjemme i stedet for at lade maskinerne klare det.

»Det er uforklarligt dumt, for vi kunne bare genanvende plasten et andet sted, hvor der ikke er lige så strenge krav – i en plastikstol, et vindue eller et fjernvarmerør for eksempel,« fortæller Henrik Wenzel.

Størstedelen af vores plast bliver brugt i ting, der ikke er emballage – for eksempel bygninger, møbler, tekstiler eller elektronik. For de ting er der ikke lige så høje kvalitetskrav som til fødevareemballage, og derfor giver det ifølge Henrik Wenzel bedre mening at bruge den genanvendte plast der.

En rapport lavet af EU’s Miljøagentur fra 2022 viste, at hele 74 procent af EU’s plastforbrug udgøres af andet end emballage.

Frustrerede skraldemænd

Henrik Wenzel vurderer samlet set, at vi på sigt kommer til at få indført centralsortering i Danmark.

»Der er masser af fokus på det, og det kommer fra både universitetsfolk som mig, fagforeningerne og skraldemændene selv,« pointerer han.

Eksempelvis fra renovationsgruppen i 3F Kastrup, der organiserer 600 skraldemænd i København. Her oplever man, at kildesorteringen ikke fungerer optimalt, som de har udtrykt det til Fagbladet 3F.

»Vi oplever, at affaldet er fejlsorteret i mange af beholderne, når vi skal tømme dem. Nogle gange står de helt åbne og vælter. Det er dårligt for vores arbejdsmiljø,« fortalte de til fagbladet

Desuden bliver det nødvendigt for alle kommuner at eftersortere, hvis Danmark skal leve op til EU’s affaldsdirektiv, lyder det fra Henrik Wenzel. Og hvis de alligevel skal eftersortere, er kildesorteringen en unødig omkostning ifølge forskeren.

I lyset af det kan man undre sig over, at overgangen til centralsortering ikke allerede har fundet sted.

»Det nuværende system beror på en løgn – borgerne sorterer nemlig skrald i den tro, at det er bedre for miljø og klima – Men det passer ikke, og det har miljøstyrelsen selv skrevet under på,« fortæller Henrik Wenzel og referer til en faglig vurdering, Miljøstyrelsen har lavet.

Vurderingen bygger blandt andet på en miljøvurderingsrapport fra Rambøll, hvor det fremgår, at centralsortering er omkring seks gange bedre for klimaet sammenlignet med kildesortering.

»At der stadig ikke er sket noget, kan skyldes, at det som politiker er pinligt at bakke, når de nu har indført systemet i samtlige 98 kommuner,« fortæller Henrik Wenzel.

Mens han og skraldemændene venter på nye løsninger, er de danske elever gået på jagt i skraldespandene derhjemme.

Elevernes resultater for, hvor gode danskerne er til at få plast- og emballageaffaldet i de rigtige spande, forventes at ligge klar i november 2024.