Når Formel 1-sæsonen sættes i gang i denne weekend kæmper danske Kevin Magnussen for første gang med om den bedste mulige placering i startfeltet.
Men måske kan det faktisk nogle gange betale sig at slække lidt på speederen for at undgå særligt risikofyldte placeringer i startfeltet. Det viser ny forskning.
I et studie, som skal publiceres i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sports, har to amerikanske forskere undersøgt, hvor i feltet der er størst risiko for at køre sammen med de andre biler i det så vigtige første sving i Formel 1-løbene.
Og resultat antyder, at det i nogle tilfælde paradoksalt nok kan betale sig at lade sig falde tilbage i kvalifikationen for at undgå de mest risikable startpositioner.
Det fortæller den ene forfatter til studiet, lektor Kurt Rotthoff, der forsker i sport, økonomi og adfærd ved Seton Hall University, USA.
Start skaber flaskehals i Formel 1
»Vi kan se i vores undersøgelse, at jo tættere du er på den 10. position i startfeltet, jo større risiko har du for at være impliceret i et uheld. Risikoen viser sig at være 10-15 procent større, hvis man er placeret som nummer 10 i forhold til, hvis du havde startet som nummer 1 eller nummer 20,« forklarer Kurt Rotthoff til Videnskab.dk.
\ Fakta
Hold øje med sidste træningsomgang Hvis du vi vil have et fingerpeg om kørernes form, så råder Jens Winther Jr. dig til at holde øje med den sidste træningsomgang. »Der er mange ubekendte faktorer i Formel 1 som kan ændre forholdene for rytterne i træning og kvalifikation. For eksempel morgenfugt eller lidt morgenregn,« siger Jens Winther Jr., Formel 1-ekspert for TV2 Sporten. »Men det er min oplevelse, at den sidste træningsomgang som regel giver en god indikation af kørerenes form.«
Det skyldes ifølge Kurt Rotthoff, at man i Formel 1 har en stående start, som skaber en slags flaskehals.
»Det første sving er særligt vigtigt, fordi det er det eneste tidspunkt, hvor alle bilerne er samlet og skal presses igennem et enkelt sving. Det er også et resultat af den stående start, som betyder at nogle biler starter længere tilbage og kan få større fart på inden svinget, så der sker en harmonika-effekt, hvor den bagerste biler kører hurtigst og de forreste langsommere.«
»De forreste biler har meget lille risiko for sammenstødene, fordi der ikke er nogle biler foran dem, mens de bagerste biler har mulig for at bremse, hvis der skulle ske uheld længere fremme i feltet, fordi de har større reaktionstid.«
Kan måske betale sig at sænke farten i kvalifikationen
Sammenstødene kan ifølge Kurt Rotthoff være katastrofale for bilernes videre færd i løbet.
»Vi valgte netop at undersøge Formel 1, fordi bilerne her på ingen måde er designet til nogen form for kontakt med hinanden. Det betyder, at selv et mindre brud på frontvingen kan sætte en kører markant tilbage. «
»Men der er selvfølgelig stor forskel på, hvor store konsekvenserne er, alt efter om du skader en forvinge, så må du tage et pitstop i første runde og blive sat tilbage i feltet, eller du får en strukturel skade på bilen, hvor du bliver sendt ud af løbet.«

(Foto: Ryan Bayona (Flickr: _RYN3683) [CC-BY-2.0], via Wikimedia Commons)
Det er sammenstødenes store konsekvenser for det resterende løb, som ifølge Kurt Rotthoff betyder, at det paradoksalt kan være en fordel at lade sig falde tilbage i kvalifikationen.
»På de baner, hvor der er størst risiko for sammenstød i første sving, kan kørere med en bil, som umiddelbart vil ende midt i feltet, have en fordel af at klare sig dårligere i kvalifikationen med vilje.«
»På den måde er det ikke altid bedst at køre sig helt ud, hvis man ikke har en bil, som sandsynligt vil ende i top 6, for den havner potentielt i gruppen mellem 8 og 12, hvor du har langt større risiko for at støde sammen med andre biler,« siger Kurt Rotthoff.
Svært at køre efter sekundær placering
Ifølge TV 2 Sportens Formel 1-ekspert Jens Winther Jr., der i mange år kommenterede Formel 1-løbene, er det måske ikke så simpelt.
»Det kan sagtens være, at det nogle gange vil kunne betale sig at lade sig falde tilbage i feltet for at undgå sammenstød, men problemet er bare, at det er rigtigt svært at jagte en plads, som ikke er den første i et felt,« forklarer Jens Winther Jr.
»Hvis du kører efter førstepladsen, kan de sige fra pitten, at du skal lige finde to hundrededele mere, så er den der, men det er svært med de andre placeringer, hvor tiderne som regel skifter indtil allersidste sekund.«
\ Fakta
Formel 1-sæsonen 2014 Der er 19 løb i årets Formel 1-sæsonen. Det første er grand prixet i Melbourne 16. marts. og det sidste er grand prixet den 23. november i Abu Dhabi.' Kilde: FIA
Til gengæld betyder de risikable positioner midt i feltetifølge Jens Winther Jr., at det er meget vigtigt ikke at slutte sidst i den tredje kvalifikationsrunde.
»Man kører jo et udskilningsløb over tre runder i kvalifikationen i Formel 1, og i den sidste runde med 10 kørere er det selvfølgelig meget vigtigt ikke at blive nummer 10, men det kan bare være utroligt svært at undgå, hvis du er en af de langsommste, der kommer videre til det tredje kvalifikationsrunde.«
Overhalinger er svære i Formel 1
Samtidig skal kørerne ifølge Jens Winther Jr. også overveje, om den lavere risiko for sammenstød kan opveje det stykke, kørerne bliver sat tilbage i feltet af at starte længere bagude.
»Generelt sker sammenstødene ikke særligt tit i Formel 1, men der er afgjort nogle baner, som er bygget på en måde, hvor risiko for sammenstød er større. Men det er faktisk ret svært at overhale på mange strækninger løbene i Formel 1 i dag, så hvis du bevidst lader dig falde tilbage fra for eksempel nummer 10 til nummer 15, så har du jo fem biler foran dig, som du skal passere.«
Forskerne har undersøgt alle Formel 1- løbene i sæsonen 2012, og studiet viser, at der er sammenstød i første sving i 14 ud 20 løb og i fire af løbene er der sammenstød, der involverer mange biler.
Ifølge Kurt Rotthoff bør strategien afhænge af, hvor risikofyldt banen er, og hvor gode rytterne er til at køre henholdsvis kvalifikation og selve løbet.
»Vi har alle set kørere, som er bedre i selve løbet end i kvalifikationen, og de kan få mest ud af at lade sig falde tilbage. Så hvis du forventer, at din bil er bedre i selve løbet end i kvalifikationen, så vil den bedste strategi formodentligt være at forsøge at undgå havari for enhver pris, selvom det så betyder, at du så skal starte lidt bagude i feltet.«
»Hvis du derimod har en bil, der klarer sig nogenlunde lige godt i kvalifikationen og i selve løbet, så kan det muligvis ikke betale sig for dig at lade dig falde tilbage, fordi det så er svært at komme op igen.«
\ Kilder
- Kurt Rotthoffs profil (Seton Hall University)
- Kurt Rotthoffs personlige hjemmeside
- Kurt W. Rotthoff & Larry McCarthy: "Incentives on the Starting Grid in Formula One Racing". Forthcoming in The Journal of Sport
- Kathleen M. Silva and Francisco J. Silva: "A Tale of Two Motorsports:A Graphical Statistical Analysis of How, Practice, Qualifying, and Past Success Relate to Finish Position in NASCAR and Formula One Racing". Working paper
\ Nogle er bedre i kvalifikation end i selve løbet
Når nogle kørere klarer sig bedre i kvalifikationen end i selve løbet kan det ifølge Jens Winther Jr. skyldes, at man i kvalifikationen bare skal koncentrere sig om at køre enkelte hurtige omgange, mens dæk, bil og kører i selve løbet skal kunne præstere optimalt over mange omgange.
»I selve løbet spiller faktorer som holdbarhed og dækslid en stor rolle, og det betyder, at der uvægerligt er en forskel mellem træning og kvalifikation på den ene hånd og selve løbet på den anden hånd.«
»Samtidig kan der være nogle afvigelser. Så har vi for eksempel set, at bilerne fra Mercedes var lynhurtige på en enkelt omgang, men havde et virkeligt dårligt dækslid over tid.«
Samtidig er nogle kørere ifølge Jens Winther Jr også bare bedre til det ene end det andet.
»Da jeg kommenterede Formel 1, talte vi om en Trulli-effekten, opkaldt efter den italienske kører Jarno Trulli, som var fantastisk til at lave en enkelt lynhurtig omgang i kvalifikationen, men ikke kunne følge det op i selve løbet.«
»Sidste år var der en tendens til, at Lewis Hamilton og Nico Rosberg var fantastisk gode i kvalifikationen, men ikke nødvendigvis kunne følge op i løbet.«

































