Bryst eller flaske? Det er et af de store spørgsmål som nybagt mor.
Mens amning bliver set som det mest naturlige, så bliver mælk fra flaske ofte set som et moderne alternativ for den travle mor.
Et nyt arkæologisk fund af flere tusinde år gamle kander kan dog udfordre den fortælling, skriver The Guardian.
Et britisk forskerhold har nemlig fundet flere keramiske kander fra mellem år 450 og 1.200 fvt., og de mener, at kanderne er blevet brugt som en slags forhistoriske sutteflasker - eller 'sutterkander'.
LÆS OGSÅ: Brystmælk-babyer får en længere uddannelse
De tidligste kander af denne type, som er fundet i Europa, er fra omkring 5.000 fvt., og man har tidligere været i tvivl om, hvorvidt de blev brugt til at fodre ældre og syge eller børn.
Forskerne bag det nye fund har fundet indikationer på, at det sidste er tilfældet.
Kanderne er udgravet fra børnegrave i Bayern i det sydlige Tyskland, og der er flere ting, der tyder på, at de kan være brugt til at fodre småbørn og spædbørn.
Kanderne er blandt andet udstyret med drikketude, der har spor fra tænder, de designet på en måde, der gør dem lette at holde for småbørn, og så er de udsmykket med fantasidyr, hvilket kan være et tegn på, at de også har været brugt som legetøj.
Man har også foretaget kemiske analyser af fedtstoffer i kanderne, og de viser, at der har været mælk fra køer, geder eller får i dem.
LÆS OGSÅ: Babylig kan stamme fra romersk bordel
Ifølge forskerne bag indikerer deres fund, at en tidligere fravænning fra brystmælk kan have spillet en vigtig rolle for det befolkningsboom, der skete under den tidlige stenalder.
Det var også under den periode, at de fleste mennesker gik fra at være et jæger-samlere til at blive agerdyrkere.
Fremkomsten af de her forhistoriske sutteflasker er desuden et tegn på, at moderskabet i højere grad blev et kollektivt ansvar i en tid, hvor folk begyndte at leve sammen i større samfund bestående af flere hundrede mennesker.
LÆS OGSÅ: Fodaftryk afslører, hvordan børn levede for 700.000 år siden
Nu vil forskerne bag undersøge flere arkæologiske fund af samme art, så de i endnu højere grad kan blive klogere på, hvordan det har været at være barn på den tid.
»I lang tid har man været mest interesseret i sværd og mænd,« fortæller en af forskerne bag, arkæolog Katharina Rebay-Salisbury, der forsker ved Det østrigske videnskabsakademi, til The Guardian.
»Efterhånden går det dog op for os, at der også er andre mennesker, der fortjener vores opmærksomhed, herunder børn og mødre,« tilføjer hun.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
LÆS OGSÅ: Barneskeletter fundet ved Københavns Rådhus
LÆS OGSÅ: Græske guder lærte kristne børn at læse
fghs
