Græske guder lærte kristne børn at læse
I de første fem århundreder efter Jesus' fødsel var kristendom, jødedom og græsk religion rodet sammen uden klare skillelinjer. Blandt andet brugte kristne Homers tekster om de græske guder i deres skoler.

I det romerske imperium var kristendom, jødedom og græsk/romersk religion blandet langt mere sammen, end man hidtil har troet. (Foto: wikimedia commons)

I det romerske imperium var kristendom, jødedom og græsk/romersk religion blandet langt mere sammen, end man hidtil har troet. (Foto: wikimedia commons)

Omkring år 200: På en kaotisk markedsplads ved Middelhavet sidder en lærer og underviser en lille gruppe børn i at læse og skrive.

Selvom børnene er kristne og tror på Jesus, læser de digteren Homers fantastiske fortællinger om de græske guder, helte og monstre.

På den måde lærer de om andre guder end den kristne. Men det synes hverken de otte-årige elever eller deres forældre er et problem. De er vant til at omgås de græske guder.

Børnenes familier deltager for eksempel, når romerrigets embedsmænd holder store offerfester for de græske guder. De kristne er ikke for fine til at spise kødet fra de dyr, der bliver ofret til de græske guders ære.

Oldtidens religioner var rodet sammen

Ny forskning er grunden til, at vi i dag kan male det nuancerede billede af de old-kristnes forhold til andre religioner.

Det fortæller Anders-Christian Jacobsen fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet.

Sammen med arkæologer og sprogvidenskabsfolk forsker han i, hvordan oldtidens religioner – jødedom, kristendom og græsk/romersk religion – i virkeligheden var rodet langt mere sammen, end man hidtil har troet.

»Datidens samfund var religiøst set langt mere blandet, end teologerne hidtil har ment. Før læste teologer nemlig kun de veludannede kristnes tekster.«

Fakta

VIDSTE DU

I antikken var det almindeligt, at børn lærte at læse og skrive ved at studere Homers tekster.

Det foregik på gaden eller markedspladser. Når børnene blev ældre, kunne de lære filosofi og retorik hos filosoffer.

Dengang lærte filosofi-studerende både naturvidenskab, musik og tænkning.

»Men de var 'ideologer', som skrev om, hvordan den rene kristendom skulle være, og hvordan kristne burde opføre sig.«

»I virkeligheden var de fleste old-kristne ikke specielt dannede, og de læste ikke de veluddannede filosoffers tekster. Det betød, at det religiøse landskab faktisk var meget komplekst og rodet uden klare skillelinjer mellem religionerne,« siger Anders-Christian Jacobsen.

Kristne 'lånte' jødernes hellige tekst

Han fortæller, at der skulle gå omkring 500 år efter Jesus' fødsel, før de kristne for alvor fik defineret sig selv som en klar religion, som ikke var sammenblandet med andre.

Et eksempel på, hvor meget religionerne var blandet sammen, kan graves frem fra omkring år 200 efter Jesus’ fødsel. Da blev de kristne interesserede i en 400 år gammel oversættelse af jødernes hellige tekst Toraen - det vi kalder 'det gamle testamente' - fra hebræisk til græsk.

De kristne besluttede sig for at 'låne' oversættelsen. Pludselig ville de have den som hellig tekst for de græsktalende kristne - til stor irritation for jøderne.

»Omkring år 200 før Jesus’ fødsel var der sandsynligvis flere jøder, der talte græsk end hebræisk. Derfor blev Toraen – der var skrevet på hebræisk – oversat til græsk. Da kristendommen opstod, så de kristne i den første lange tid stadig sig selv som jøder.«

Selvom kristendommen i år 380 blev officiel religion i det romerske imperium, fortsatte folk med at bygge templer til de græsk/romerske guders ære. (Træsnit: Virgil Solis)

»Derfor sagde de, at Toraen også var deres hellige tekst og tog oversættelsen til sig. Det skabte problemer for jøderne, som ikke mente, at de kunne bruge oversættelsen, når det var en ’officiel’ kristen tekst.«

»Det hele endte med, at jøderne så sig nødsaget til at lave en helt ny oversættelse af Toraen, som de kunne have for sig selv,« fortæller Anders-Christian Jacobsen.

Det romerske imperium holdt sammen på religionerne

Datidens religioner lånte altså fra hinanden og var langt fra færdigstøbte. Religionerne var som mennesker og dyr på en bazar i Mellemøsten – de bevægede sig kaotisk imellem hinanden. Der var reelt ikke styr på dem.

»Men der var alligevel noget, der samlede folk. Uanset om man bekendte sig til en religion, der var græsk/romersk eller jødisk/kristen, boede man samtidig i det romerske imperium. Og det havde indført regler og love, som alle skulle følge,« siger Anders-Christian Jacobsen.

Det romerske imperium forsøgte at holde styr på religionerne. Det betød blandt andet, at kristne blev forfulgt de første århundreder efter Jesus' fødsel.

For eksempel gjorde Kejser Nero (54-68) de kristne til syndebukke, da Rom brændte ned sommeren år 64.

Imperiet havde på den måde stor indflydelse på, hvilke tanker og religioner der var de mest fremtrædende i samfundet.

Fakta

VIDSTE DU

Da romerriget blev så stort, at det også omfattede de græske bystater, 'importerede' romerne de græske guder og myter. Blot fik guderne nye navne.

For eksempel blev den græske elskovsgudinde 'Afrodite' til 'Venus' og havguden 'Poseidon' blev til 'Neptun'.

Så da Konstantin den Store i år 313 tillod kristendommen som religion i det romerske imperium, begyndte den for alvor at få vind i sejlene.

Kristendommen udraderede ikke græske templer

67 år senere var kristendommen så etableret, at kejser Theodosius (378-95) kunne ophøje den til officiel statsreligion. Men den nye forskning viser, at selv efter den beslutning blev der bygget templer til de græske guder.

»Man kan arkæologisk se, at der er masser af templer og kultbygninger, som eksisterede og blev bygget i den periode, hvor man tidligere troede, at den græsk/romerske religion sygnede hen.«

»Som noget nyt ved vi nu, at den græsk/romerske religion - med visse popularitetsudsving - levede i bedste velgående helt frem til omkring år 500,« siger Anders-Christian Jacobsen.

Den nye viden er gravet frem af en blandet skare

Han fortæller, at den nye viden om verdenshistorien og oldtidens religioner kun er kommet frem, fordi den forskergruppe, han er en del af, arbejder tværvidenskabeligt.

»Selvom tekster er vores primære kilde til at lære om forandringerne i antikkens religiøse identitet, bidrager også materiel kultur til det samlede billede. Derfor består gruppen af forskere med speciale i teologi, arkæologi, historie og sprogvidenskab,« fortæller Anders-Christian Jacobsen.

De har forsket sammen i ti år, og det har været en succes. Så stor en succes, at de har fået oprettet et forskningscenter på det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet - The Centre for the Study of Antiquity and Christianity.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk