Universiteternes presseafdelinger opruster og bliver bedre og bedre til at udbrede deres historier. Betyder det, at videnskabsjournalistiske tiltag som for eksempel os hos Videnskab.dk godt kan begynde at grave ud til en kold, dyb grav?
Hvis man spørger et panel af nogle af Europas førende videnskabsjournalister og forskningsformidlere, så er der håb endnu.
»Flere undersøgelser har vist, at læsere er mere interesserede i at læse om videnskabsjournalistik end om for eksempel sport, kultur og lignende,« lagde Jens Degett, som er formand i Foreningen for Danske Videnskabsjournalister, ud med at sige.
Det gjorde han ved tirsdagens afsluttende debatarrangement på Videnskab.dk’s scene på Science in the City-festivalen.
Hobevis af gode eksempler på videnskabsformidling
Utraditionel magasinjournalistik, podcasts i høj kvalitet og ugentlige YouTube-videoer med udgangspunkt i populærkultur.
»Tag udgangpunkt i noget, publikum kan relatere til fra deres hverdag. Jeg bruger for eksempel tit superhelte til at forklare fysiske fænomener,« forklarede Atila Iamarino, der har en YouTube-side, der ugentlig fodrer portugisisktalende seere med underholdende videnskabsnyt.
Alt i alt gav paneldeltagerne udtryk for, at Videnskab.dk ikke er dødsdømt. Tværtimod. Der er et marked for god videnskabsformidling. Det skal også bare kunne betale sig.
Ifølge Videnskab.dk’s chefredaktrice, Vibeke Hjortlund, tilkendegav at de nye læringer og erfaringer med alternative medier selvfølgelig var interessante for Videnskab.dk, så mediet fremadrettet kan levere spændende videnskabsnyheder i hobetal.
I videoen kan du se et udpluk af nogle af de øvrige indslag fra dagen. I morgen har du endnu en chance for at opleve det mangfoldige udvalg fra Videnskab.dk’s scene.
