Fund af smykker og unik mønt: Her blev tre rige kvinder begravet i vikingetiden

En mønt og en broche med tekstilrester.

Disse fund dukkede op, da metaldetektorister sidste år ransagede Skumsnes-gården i Fitjar i Vestlandet i det sydlige Norge.

Nu kan arkæologer fra Universitetet i Bergen bekræfte, at genstandene kom fra en gravplads fra vikingetiden. De mener, at der kan være omkring 20 grave.

»Mange af de gravlagte har fine smykker på. Det er specielt at finde en gravplads med så smukt bevarede genstande,« siger arkæolog Søren Diinhoff fra Universitetsmuseet i Bergen.

»Forskningsmæssigt er der en lille guldmine her.«

Tre kvinder fra en stor gård

Tre af gravene blev udgravet i efteråret. Gravene tilhørte tre kvinder, der levede her i den tidlige vikingetid, i første halvdel af 800-tallet.

Dengang lå der en stor gård på Skumsnes, som sandsynligvis tilhørte en lokal eller regional konge i Vestlandet.

»På niveauet under kongegårdene finder vi de strategiske gårde som Skumsnes,« forklarer Søren Diinhoff.

Beliggenheden langs kysten har formentlig gjort stedet attraktivt for rejsende, der har haft brug for en sikker havn for at søge ly.

»På vegne af kongen har man givet husly til forbipasserende skibe, og det har formentlig skabt en ekstra indtægt,« mener Søren Diinhoff.

Det forklarer, hvorfor gravene er rigere, end hvad man almindeligvis finder.

46 glasperler og 11 sølvmønter

En kvinde blev begravet i en naturlig sprække i fjeldet, som derefter var dækket af sten. Det var ikke en usædvanlig måde at begrave mennesker på i vikingetiden ude ved kysten, siger arkæolog Søren Diinhoff.

Kvinden blev begravet med smykker og såkaldte skålspænder - de karakteristiske ovale spænder, som kvinder i vikingetiden fæstnede på deres spencerkjoler (løsthængende kjole uden ærmer og med stor halsudskæring) med seler.

Flere af smykkerne kom fra England eller Irland.

Den anden kvinde var af højere rang. I hendes grav lå sten, der formede en båd. I 'stenbåden' lå der bådnagler. Kvinden havde således taget en fire meter lang båd med sig til efterlivet.

Også her var der skålspænder, andre smykker og en halskæde lavet af 46 glasperler og 11 sølvmønter.

Det smukkeste fund

En af mønterne er en meget sjælden variant fra de danske vikingebyer Hedeby eller Ribe. Den blev lavet i Syddanmark i første halvdel af 900-tallet.

»Den mønt er måske det smukkeste fund herfra,« siger Søren Diinhoff.

»Jeg har tænkt mig at få den tatoveret i løbet af vinteren.«

De andre mønter ser ud til at være karolinger-sølvmønter. De er også fra første halvdel af det 9. århundrede, men fra Frankerriget. Kvinden havde altså forbindelser til kontinentet.

»Begge disse kvinder havde kontakter uden for Norge. Det er nok ikke en tilfældighed. Måske kom de udefra og blev gift ind,« spekulerer Søren Diinhoff.

Fik saks og spindehjul med sig i graven

Men kvinden i bådgraven havde ikke bare smukke smykker.

Hun var også udstyret med uldsaks, en karte, et spindehjul og et vævesværd – genstande, der var nødvendige for at producere tekstiler. Arkæologerne vurderer, at hun var leder af tekstilarbejdet på gården.

»Tekstilproduktion var prestigefyldt. Gårde, der lavede smukt tøj, havde høj status,« siger Søren Diinhoff.

Kvinden havde desuden en bronzenøgle med i graven.

»Det viser også, at hun har haft en rolle som overhoved i husstanden.«

Hvorfor bar hun ikke smykkerne til graven?

Ingen af ​​gravene gemmer på kvindernes jordiske rester.

»Det er problemet med Vestlandet. Knogleresterne bliver ædt af jorden her,« siger Søren Diinhoff.

Glasperlerne og mønterne, der dannede en halskæde i denne kvindes grav, lå oven på en mørk og organisk masse. Arkæologer spekulerer på, om de blev opbevaret i en læderpose.

Men hvorfor bar hun ikke sine smykker, da hun blev begravet? Kan det være, at hun aldrig blev lagt i graven?

Arkæologerne spekulerer på, om graven kunne være en såkaldt kenotaf – et gravmæle eller mindesmærke for en afdød, hvis grav befinder sig et andet sted, eller hvis lig er gået tabt.

For der er lige én ting til.

»Det er en lille detalje, men det er sindssygt interessant,« siger Søren Diinhoff.

Midt i bådgraven var der en sten, der markerede bådens mast. Da arkæologerne vendte den om, så de, at den lignede en 'vulvasten' – stenen lignede det kvindelige kønsorgan.

»At den sten minder om en kvinde, er ikke tilfældigt. Det er så tydeligt,« siger Søren Diinhoff.

Er den placeret der for at symbolisere kvinden, der måske ikke har været i graven? Teorien er en mulig forklaring på, hvorfor genstandene ikke var på et skelet.

Kan være op mod 20 grave i området

Den tredje grav er ikke helt udgravet. Arkæologerne fandt simpelthen for meget i de to første grave, så de løb tør for tid.

Men de sikrede sig en række genstande, blandt andet 20 perler og resterne af et sølvbelagt smykke.

De har også identificeret to grave mere, men mener, at der kan være op til 20 grave her, for der er udslag på metaldetektorerne rundt omkring.

»Gravpladsen ligger lige under græstørven. Vi kan næsten se, hvor skålspænderne er, så meget udslag er der,« siger Søren Diinhoff.

Metaldetektorister finder gravene - men det er et spørgsmål om tid

Udover de tre grave ved Skumsnes har arkæologer ved Universitetsmuseet i Bergen også udgravet fire grave fra vikingetiden ved Berstad i Norge.

»På et år har vi udgravet flere vikingegrave, end vi normalt gør på 10 år,« fortæller Søren Diinhoff.

Noget af det er tilfældigt, men meget er takket være metaldetektorister ifølge Søren Diinhoff.

Grave fra vikingetiden er ekstra nemme at finde, fordi de indeholder artefakter.

»Men når folk finder dem på deres marker, siger de det ofte ikke. Det sker utroligt ofte,« hævder han.

Om 50 år vil mange af dem være væk.

»Når vi er ude, får vi at vide, at der for nogle år siden blev fundet en grav, men den blev bare pløjet ned. Vi mister et uendeligt antal af disse grave.«

Der er en misforståelse, at det koster mange penge at få undersøgt ting – for det koster ingenting, forsikrer Søren Diinhoff. Staten betaler.

På den ene side er det fint, hvis nogle af tingene bliver liggende, siger Søren Diinhoff. For om 50 år vil vi have bedre metoder, end vi har på nuværende tidspunkt, til at finde ud af endnu mere, end vi kan i dag.

Men samtidig vil mange af gravene ikke være der om 50 år, fordi de ikke er særligt dybe og ofte ligger lige i udkanten af ​​dyrket jord.

»Metaldetektoristerne tvinger os nogle gange til at udgrave gravsteder, vi egentlig ville have beskyttet. Men meget af det, vi finder med en metaldetektor, har vi kun et par år til at finde, før det bliver ødelagt.«

Mønter som pynt og penge

Hedeby-mønten er et spændende møntfund, bekræfter arkæolog Unn Pedersen ved Universitetet i Oslo.

Hun er ekspert i vikingetiden og har blandt andet forsket i smykker, kunsthåndværk og pyntegenstande fra perioden.

»En sølvmønt som denne på en perlekæde viser, at vikingetiden var en overgangstid«, siger Unn Pedersen.

En ny form for handel var undervejs, men der var stadig gaveudveksling, som hovedsageligt foregik i Skandinavien. Derfor finder vi sølv fra perioden i mange forskellige former.

»For kvinden, der ligger begravet her, havde det måske haft større værdi som et smykke. Det kan have båret en historie om, hvem hun var, og hvad det var for et netværk, hun var knyttet til,« siger Unn Pedersen.

»Der er en løbende forhandling om, hvad dette sølv er. En mønt her blev til et smykke og forsvandt i en grav. Men det kunne også være blevet klippet op og forvandlet til betalingssølv.«

Typiske rige kvindegrave

Et af de andre smykker i graven var faktisk også til at begynde med noget andet: Et karolingisk sværdbæltebeslag er blevet forvandlet til et dragtsmykke formet som en kløvers trefingrede blade .

»Her har du omformningen af ​​militært udstyr fra Frankrig, som bliver et smykke i Skandinavien,« siger Unn Pedersen.

»Først brugte de beslagene og lavede dem om, som det er gjort her. Men så begyndte folk at producere smykker, der så sådan ud.«

Kløverspænder blev populære blandt kvinder i vikingetiden. De første efterlignede plante-ornamentikken fra de originale karolingiske beslag, derefter begyndte man at lave dem med dyreornamentik, som var mere populær i Norden.

Gravene på Skumsnes er ifølge Unn Pedersen typiske for rige kvindegrave fra vikingetiden med deres kombination af smykker og tekstilredskaber.

»Om ikke elite, så var disse kvinder højt oppe i det sociale og økonomiske hierarki,« siger Unn Pedersen.

Tekstilredskaber og smykker peger på en kvinderolle, men også en virkelighed, påpeger arkæologen. Øget handel med og efterspørgsel efter sejl og tekstiler gav kvinderne en mulighed.

»Gennem tekstilarbejde kunne kvinder oparbejde formuer i den tidlige vikingetid.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.