De bedste golfspillere putter på en god dag mod huller på størrelse med en spand eller en basketball-kurv, mens deres stakkels modstandere skal få kuglen ned i et hul på størrelse med det i en sodavandsflaske.
Sådan opfatter de det i hver fald, viser forskning i fænomenet.
Forsker i psykologi Jessica K. Witt fra Purdue University har kastet sig ud i krydsfeltet mellem perception og præstationer hos sportsfolk, og hun stillede sig selv spørgsmålet: Når nogle golfspillere ser huller som værende større, betyder det så, at de kan putte bedre? Eller er det det, at de putter bedre, der får dem til at se hullerne som værende større?
Det virker lidt som hønen og ægget, men ifølge Witt og hendes kollegaer fra University of Virginia var svaret ret klart.
»Hvad sportsfolk siger om, hvordan de ser hullerne, og hvor godt de spiller, er sandt. Golfspillere, der spiller bedre, bedømmer hullet i banen til at være større end golfspillere, der ikke spiller så godt.«
46 golfhjerner i spil
Historisk set er undersøgelser af atleters opfattelse blevet begrænset til studier af, hvordan øjet ser, og hvordan hjernen behandler den information, øjet opfanger, men de nye resultater, der er publiceret i Psychonomic Bulletin and Review Journal, griber udfordringen anderledes an i tre forsøgsrækker.
I den første blev 46 golfspillere bedt om at vurdere størrelsen af et hul, efter at de havde spillet en runde golf. Diameteren af et golfhul er 10,8 centimeter. Golfspillerne skulle efter at have spillet kigge på en plakat og vælge et af ni sorte huller, der var ni-13 centimeter store.
Resultaterne var tydelige. De, der valgte større huller havde også en bedre score ude på golfbanen denne dag. I det andet og tredje forsøg blev spillerne bedt om at tegne størrelsen på hullerne umiddelbart efter, de havde puttet, og mens de var i gang med at bedømme hullet, når de skulle til at putte. I begge forsøg tegnede de, der puttede bedst, en større cirkel end dem, der puttede dårligst.
Optisk bedrag
Ifølge cand. psych Ove Schroll, der er partner i NLP-huset og til daglig også coacher professionelle golf-spillere, er det et alment psykologisk fænomen, der er centralt inden for sportsgrene som golf, der nu dokumenteres eksperimentelt og beskrives videnskabeligt.
»Man kan sammenligne det lidt med den måde, vi opfatter størrelsen af månen på, når vi ser den på himlen. Når den står højt på en klar himmel, ser den lille ud, men når vi ser den nede i horisonten, kan den se enorm ud. Men holder du armen strakt foran dig, vil du konstatere, at månen i begge tilfælde er på størrelse med en fingernegl,« forklarer Ove Schroll.
Hjernen tolker ting ud fra kontekst. Når vi ser månen i landskabet med skove og dale, virker den længere væk, og hjernen opfatter den derfor som større. Der er tale om en optisk illusion. Og sportsgrene som golf er ifølge Ove Schroll i høj grad et spil om, hvem der bedst kan abstrahere fra optiske bedrag.
»Mange eksperimenter er lavet på at beskrive begrebet field dependence. Her skal en forsøgsperson for eksempel stille en stav vandret i forhold til en overflade - ligesom et flag på en green. Hvis fladen er vandret, er det nemt, men når fladen er skæv eller bølger, skal du kunne abstrahere fra de mange omverdens-faktorer, hvis du skal kunne aflæse greenen korrekt,« sammenligner Ove Schroll.
En kunstart om man vil
Golf er mere en mental tilstand - eller en kunstart, om man vil - end det er en sport. Det drejer sig om, hvordan man læser banen og kan abstrahere fra optiske bedrag og omverdenen
Cand. psych Ove Schroll
Og ifølge Witt og hendes golf-forskning, drejer det sig netop om meget mere end hjernens optiske tolkning.
»Hvis man ser på hullet, vil huller være sat i centrum for dit udsyn, hvor der er flere receptorer. Dette betyder, at du er mere tilbøjelig til at opfatte hullet klart, hvilket forhåbentlig vil hjælpe dig til at putte bedre,« forklarer hun, men fortsætter.
»Opfattelse eller perception er ikke blot baseret på optiske oplysninger. Det er en aktiv proces, fordi den omfatter aspekter af din krop og din krops evner. Selv hvis du ved, hullet er en vis størrelse, kan du ikke undgå at se det større eller mindre,« forklarer Witt
»Golf er mere en mental tilstand - eller en kunstart, om man vil - end det er en sport. Det drejer sig om, hvordan man læser banen og kan abstrahere fra optiske bedrag og omverdenen. Alle gode golfspillere befinder sig i en form for trance. De bliver opslugt af spillet og går ind i sig selv. Man siger, at de enten spiller i zonen eller i ikke-zonen,« forklarer Ove Schroll
Hvor skal vi hen du?
Ifølge Ove Schroll kan golfspillere mentalt træne hjernen. De spillere, der er gode til at visualisere, hvor kuglen skal hen og forestiller sig, at de vil have et fortrin, klarer sig normalt bedre end de andre. Hjernen er konstrueret til at tænke positivt, så fokuserer du på de ting, der kan gå galt i et slag, vil hjernen have en tendens til at styre kroppen til at lave den fejl, man netop søger at undgå.
»Det gælder i alle aspekter af livet, at man bør bruge sin energi på det positive, så får man mere af det,« slutter Ove Schroll, der sammenligner det med skærmtrolden Hugo og mener, at man ligesom den bør sige til sin hjerne »Hvor skal vi hen, du ?«
Witts fremtidige undersøgelser skal følge golfspillere i løbet af en sæson for at se, om deres opfattelse af golfhullers størrelse kan relateres til deres succes, men forskningen omfatter også en undersøgelse af, hvilke visuelle trick der kan hjælpe golfspillere til at se hullet større.
