Vi kender alle følelsen af at blive grebet af en umådelig lettelse, når man kommer ud for, at en overhængende fare driver over, og vi slipper for at blive ramt af den trussel, der skræmte os lige før.
De fleste af os forbinder en sådan lettelse med en stærk positiv følelse - det er simpelthen så rart at føle sig lettet. Men hvorfor egentlig?
Normalt får vi en positiv følelse, når der indtræffer en positiv begivenhed - et smil fra den elskede, ros fra chefen eller en gevinst i lotteriet. Men hvordan kan der opstå en positiv følelse ved en ikke-begivenhed - altså når der ikke sker noget, og hvor det noget, der ikke skete, var det, vi frygtede?
Det kan der ganske enkelt være to ret forskellige forklaringer på.
Den nyere hjerneforskning har vist, at positive og negative følelser tilsyneladende opstår i to forskellige områder i hjernen, der kan fungere temmelig uafhængigt af hinanden.
Den psykologiske udforskning af følelseslivet i de senere år har tilsvarende vist, at vores tendens til forskellige negative følelser såsom angst, depression eller vrede hænger nært sammen indbyrdes. Men udforskningen har også vist, at den 'samlede tendens' til negative følelser ikke hænger sammen med den samlede tendens til positive følelser.
Man kan altså godt have en - overvejende medfødt - stærk tendens til positive følelser og en svag tendens til negative følelser (hvis man er heldig) eller omvendt (hvis man er uheldig). De to følelsessystemer varierer altså helt uafhængigt af hinanden hos forskellige mennesker, således at styrken af det ene system ikke siger noget som helst om styrken af det andet system.
Hypoteser testes
På denne baggrund har den kendte amerikanske forsker Charles Carver opstillet to hypoteser:
\ Fakta
VIDSTE DU
Den nyere hjerneforskning har vist, at positive og negative følelser tilsyneladende opstår i to forskellige områder i hjernen, der kan fungere temmelig uafhængigt af hinanden.
Glæden ved en lettelse kan enten bero på, at den gunstige situation, hvor vi ikke bliver ramt af en trussel, stimulerer aktivitet i det positive følelsessystem i hjernen. Eller den kan bero på, at det simpelthen føles rart, når de negative følelser, der blev udløst af truslen, ophører med at plage os - fuldstændig som det føles rart, når en vedvarende smerte hører op.
For at teste hvilken af de to hypoteser, der er den rigtige, gennemførte Carver følgende eksperiment:
Først målte han ved en spørgeskemaundersøgelse styrken af henholdsvis de positive og de negative følelser i dagliglivet hos 80 yngre forsøgspersoner.
Styrken af negative følelser blev målt ved, at forsøgspersonerne på en skala fra 1 til 5 skulle angive, hvor meget en række udsagn passede på dem selv. Eksempelvis: »Kritik fra andre sårer mig altid dybt« og »Det bekymrer mig meget, hvis jeg har klaret mig dårligt i en vigtig situation«.
Tendensen til positive følelser blev målt ved udsagn som eksempelvis: »Jeg elsker nye og spændende begivenheder« og »Jeg vil gå langt for at få de ting, jeg ønsker mig«.
Ud fra besvarelser på disse spørgsmål blev hver forsøgsperson tildelt to tal for henholdsvis styrken af de negative og de positive følelser i dagliglivet.
Grad af lettelse
Herefter søgte Carver at måle styrken af forsøgspersonernes lettelsesreaktion, når de undgik en fare. Det foregik på den måde, at forsøgspersonerne skulle læse en række små historier, som de skulle forsøge at 'leve sig ind i så godt som muligt'.
Hver af historierne handlede om, at de blev udsat for en alvorlig trussel, som i sidste øjeblik drev over. Så skulle de - efter hver gang at have forestillet sig en sådan oplevelse af lettelse - angive på en skala fra et til fem, hvor 'stærkt' de følte sig lettede efter den pågældende begivenhed.
En af disse historier lyder i en forkortet version således:
Du er i et varehus, og hører en person råbe »Fang den butikstyv, jeg henter sikkerhedsvagten«, og du ser to ekspedienter komme løbende hen lige mod dig. Lige inden de to ekspedienter når at gribe fat i dig, hører du stemmen fra før, råbe »Nej, det er ikke ham. Det er den anden, der står derovre«.
En anden af historierne lyder således:
Du er om natten på vej ind på en stor indelukket parkeringsplads efter din bil og hører skridt bag ved dig. Du tænker på de mange overfald, der er sket om natten i den senere tid og bliver så nervøs, at du fumler med dine bilnøgler og taber dem på jorden. Mens du leder efter dem, kommer skridtene nærmere - og du ser det er en uniformeret p-vagt, der siger til dig, at man skal passe på herude om natten!
Efter at have sammentalt styrken af de lettelses-reaktioner, forsøgspersonerne oplevede ved at indleve sig i hver af de små historier, viste det sig ret klart, at styrken af lettelsesreaktionerne hang meget nært sammen med de tidligere indhentede mål for styrken af negative følelser, mens den ikke hang spor sammen med styrken af positive følelser i dagliglivet.
Charles Carver mener herefter at have påvist, at styrken af vores lettelsesreaktioner afspejler nedgangen i de negative følelser, der opstår i trusselssituationen, og næppe har noget med tilbøjeligheden til positive følelser at gøre.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
