Vi tror, at vi kontrollerer vores egne følelser. Vi udtrykker vrede eller glæde ved at justere vores stemme og kropssprog.
Men hvad hvis nu stemmeføringen og kropssproget alene kan gøre os vrede eller glade?
En international forskergruppe har foretaget et eksperiment for at se, hvordan folks humør blev påvirket af 'falske' følelser.
De manipulerede forsøgdeltagernes stemmer til at udtrykke følelser, som egentlig ikke var der. Mange godtog de manipulerede stemmer som deres egne, og deres humør blev ændret, uden at de selv var klar over det.
»Det er en meget finurlig og spændende metode,« fortæller Elisabeth Norman til forskning.no. Hun er førsteamanuensis (svarer til en dansk lektorstilling, red.) i almen psykologi på universitet i Bergen og har ikke deltaget i det nye studie.
Program fordrejede stemmerne
109 personer deltog i eksperimentet. Forsøgsdeltagerne skulle læse en historie af den japanske forfatter Haruki Murakami.
De læste historien højt i en mikrofon og hørte deres egne stemmer i høretelefoner.
Men systemet var manipuleret. Uden at deltagerne vidste det, gennemgik deres stemmer et program, som foretog små ændringer, der fordrejede stemmerne.
Programmet ændrede for eksempel tonelejet for at gøre stemmen lidt mere glad eller mere trist.
Den fordrejede stemme blev så ført tilbage til forsøgsdeltagerne. Det lyder, som om det ville være let at opdage, men det var det tydeligvis ikke.
Kun 16 personer opdagede, at der var sket noget med deres stemmer, og kun én forsøgsperson opdagede, at stemmen var blevet fordrejet.
De resterende 93 forsøgsdeltagere troede, at de hørte deres egne, ufiltrerede stemmer i høretelefonerne.
Stemmen påvirker humøret
Efter forsøget udfyldte de et skema om, hvordan de havde det følelsesmæssigt. De havde deltaget i en lignende undersøgelse før eksperimentet, så forskerne kunne sammenligne.
Det viste sig, at de falske stemmer havde påvirket forsøgsdeltagerne følelsesmæssigt. De, som havde fået triste stemmer, blev mere negative, mens de med glade stemmer var blevet mere positive.
»Det er en subtil måde at manipulere deres følelser på, mens de ikke ved, at de bliver påvirket,« forklarer Elisabeth Norman til forskning.no.
Et gammelt spørgsmål
Når man for eksempel bliver bange og får hjertebanken og begynder at svede, hvad er det, som egentlig kommer først? Er det følelsen af rædsel, som udløser de fysiske tegn, eller er det omvendt?
Elisabeth Norman, førsteamanuensis i almen psykologi på universitet i Bergen
Forskerne skriver, at der er forskellige teorier om, hvordan vores følelsesliv bliver påvirket.
De mener, at deres teorier modsiger teorien om, at vi kontinuerligt overvåger vores egen stemme for at tjekke, om den udtrykker de følelser, vi ønsker, at den gør.
Forsøgsdeltagerne ændrede faktisk ikke deres virkelige stemme undervejs, selvom stemmen i høretelefonerne var anderledes end den, de faktisk brugte.
De tror heller ikke, der kan være tale om et samspil, hvor vi også samler antydninger op om vores eget følelsesliv via kropsudtryk som vores egen stemme.
»Det er et af de helt store og gamle spørgsmål inden for emotionsforskningen,« fortælle Norman og fortsætter:
»Når man for eksempel bliver bange og får hjertebanken og begynder at svede, hvad er det, som egentlig kommer først? Er det følelsen af rædsel, som udløser de fysiske tegn, eller er det omvendt?«
Gælder måske ikke i det virkelige liv
Selvom det kan virke, som om folks følelser blev påvirket af deres egne, fordrejede stemmer i laboratoriet, er det fortsat ikke sikkert, om det også gælder i det virkelige liv.
»De fleste er ikke vant til at høre deres egen stemme, som den lyder for andre, så det kan have gjort det vanskeligere for forsøgspersonerne at bemærke manipulationen,« forklarer Norman.
Forsøgsdeltagerne blev også sat i en kunstig situation, da de læste højt for sig selv.
»I det virkelige liv vil vi ofte være motiverede til at komme ud af eller opretholde en emotionel tilstand. I mange tilfælde vil vi desuden forsøge at regulere, hvilke følelser vi kommunikerer til andre, og det er noget, som konstant kan justeres,« fortæller Norman og tilføjer:
»For eksempel kan man under et skænderi opdage, at man siger noget med en vredere stemme, end man egentlig mente. I dette eksperiment er der ingen grund til at foretage sådanne justeringer, fordi der ikke er nogen social interaktion.«
Dermed forsøger undersøgelsesdeltagerne måske ikke at følge så godt med, når de hører deres egne stemmer.
Norman fortæller, at hun synes, at det mest interessante ved forskningsprojektet er, at det viser, hvordan vores følelsesmæssige tilstand kan være påvirket af faktorer, vi ikke er bevidste om.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
