Derfor tror folk ikke på evolutionsteorien
Flere og flere europæere bekender sig til troen på, at Gud - ikke evolution - har skabt mennesket. Kreationistiske aktivister er i gang med at undergrave hele det videnskabelige samfund, advarer dansk forsker.

Kreationismen buldrer frem i Europa, hvor forskere har svært ved at trænge igennem med de videnskabelige beviser for evolutionsteorien. Nyt studie viser, at der skyldes, at kreationisme er blevet gjort til et kulturelt spørgsmål, og derimod virker videnskabelige argumenter ikke. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/index-in.mhtml" target="_blank">Shutterstock</a>)

Hvad er en kreationist?

Forestil dig en konservativ amerikansk protestant fra Bibelbæltet, der er overbevist om, at Gud skabte mennesket, og at evolutionsteorien er én stor konspirationsteori.

Sådan ser kreationisten ofte ud - I hvert fald ’over there’.

Her på den anden side af Atlanten har mange mennesker formentlig rystet på hovedet af den amerikanske ’Gud vs. Evolution’-debat, hvor kreationister vil have skabelsesberetningen på skoleskemaet i stedet for, eller som minimum på lige fod med, evolutionsteorien.

Men alt imens man har grinet af amerikanerne, er kreationisternes tilslutning vokset i Europa.

LÆS OGSÅ: København Zoo beskyldes for at udbrede kreationisme

Studie sætter fokus på kreationister i Europa

Nyt delvist dansk studie sætter fokus på kreationisme i Europa og baggrunden for, at der gennem de seneste 15 år er sket en stigning i antallet af mennesker, der forkaster evolutionsteorien.

Det nye studie er baseret på både nye og gamle spørgeskemaundersøgelser fra hele Europa, kreationistisk oplysningsmateriale og forskningsartikler på området.

Studiet viser, at kreationisme vinder frem, fordi der overordnet er kommet flere kreationistiske aktivister i Europa, men også fordi det er blevet mere acceptabelt at udbrede kreationistiske synspunkter i mange europæiske lande.

Studiets danske islæt forklarer:

»Kreationisterne har formået at gøre menneskets skabelse til et spørgsmål om kulturforståelse, og de har udnyttet europæisk accept af kulturel forskellighed til at gøre kreationisme til et kulturelt alternativ til evolutionsteori, som skal høres på linje med andre kulturelle verdensopfattelser,« fortæller professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet Peter C. Kjærgaard.

Studiet er for nylig offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift for religion Journal of the American Academy of Religion.

Kreationisme er under radaren i Europa

Ifølge Peter C. Kjærgaard er den velkendte amerikanske kreationisme til at tage og føle på.

Man ved, hvem kreationisterne er. Man ved, hvad de står for. Og man ved, hvad de vil – nemlig at erstatte evolutionsteori med skabelsesberetningen i landets skoler.

I Europa er billedet anderledes. Her er det ikke kun konservative protestanter, der bekender sig til kreationisme, viser det nye studie.

»I Europa er billedet meget mere broget. Kreationistiske aktivister er aktive i alle de europæiske lande. De opererer i alle samfundslag, og de rekrutterer fra mange forskellige grupperinger i samfundet. De europæiske kreationister omfatter også folk fra alle de store verdensreligioner,« siger Peter C. Kjærgaard.

Stigning i kreationistisk aktivisme

I modsætning til de meget medievante amerikanske kreationister, der gerne stiller op i eksempelvis talkshows, opererer de europæiske kreationistiske aktivister mere i det skjulte.

I England henvender kreationisterne sig til fattige unge, der er frustrerede over samfundet. Det gælder både kristne og muslimske unge.

Her sigter de kreationistiske aktivister ifølge Peter C. Kjærgaard efter at ramme de unges moralske og kulturelle værdier og gøre evolutionsteorien til fjenden, der er årsagen til, at de unge har det skidt.

Og kreationisternes tilgang til de unge virker.

I England er den største kreationistiske tilslutning således blandt unge protestanter i storbyer skarpt forfulgt af unge muslimer.

I Holland gik forskellige kreationistiske aktivistgrupper for nylig sammen og indsamlede penge til at producere og omdele propagandamateriale til samtlige husstande i hele landet.

Budskabet i materialet var ifølge Peter C. Kjærgaard klart:

»Valget mellem kreationisme og evolutionsteori bliver præsenteret som et kulturelt og religiøst valg. ’Vi har et alternativ, og vi kan hjælpe dig, hvis du kommer ind i vores gruppe’ ligger der mellem linjerne. Det leder til religiøs fundamentalisme blandt kreationisterne, hvor videnskaben er fjenden,« siger han.

Kreationister har også haft annoncer her på Videnskab.dk. Det kan du læse mere om under artiklen.

Bedriver antividenskabelig agenda

Fakta

Danmark har den næsthøjeste tro på evolutionsteorien kun overgået af Island.

Alligevel tror kun omkring 80 procent af befolkningen i de to nordiske lande, at evolutionsteorien er korrekt.

Det betyder samtidig, at 20 procent af befolkningen i Danmark og Island enten ikke er sikre på, at evolutionsteorien er korrekt eller, at de tror, at evolutionsteorien er decideret forkert.

I den modsatte ende af skalaen ligger Tyrkiet. Her tror 50 procent af befolkningen, at evolutionsteorien er forkert, mens kun 25 procent tror, at den er rigtig.

I lande som Østrig, Schweiz og Portugal tror kun 60 procent af befolkningen på evolutionsteorien.

Problemet med europæisk kreationismes vokseværk er ifølge Peter C. Kjærgaard ikke, at den enkelte tror sit om menneskets skabelse.

Problemet er, at det bliver mere og mere acceptabelt at fremføre kreationistisk retorik, som ifølge mange mennesker har ret til at blive hørt på lige fod med videnskabelige argumenter.

Denne retorik er undergravende for videnskabens status, mener Peter C. Kjærgaard.

»Når flere og flere mennesker sidestiller kreationistiske argumenter med videnskabelige argumenter, har vi et alvorligt samfundsproblem. Hvis kreationisterne har held til at underminere troen på evolutionsteorien, har de samtidig held til at underminere hele troværdigheden omkring videnskab og det videnskabelige arbejde. Det er farligt, for vi er afhængige af, at folks tiltro til videnskab er intakt,« siger Peter C. Kjærgaard.

Boom i kreationisme i 2009 

Videnskabens problem netop nu er ifølge Peter C. Kjærgaard, at ingen ved, hvordan man kan modvirke kreationismens stigende tilslutning.

I 2009 var det 150-året for udgivelsen af Darwins ’Arternes Oprindelse’. Det blev der naturligvis sat stor fokus på rundt om i verden.

Men hvor forskere troede, at oplysning ville få folk væk fra de kreationistiske tanker, så skete der faktisk det modsatte.

Kreationisterne udnyttede fokus på evolution og Darwin til en endnu mere aggressiv markedsføring, der resulterede i et boom af folk, som bekender sig til den kreationistiske tankegang.

»Vi har naivt troet på, at oplysning var vejen frem. Men vi har for sent indset, at kreationisterne har gjort menneskets oprindelse til et kulturelt spørgsmål. Derfor virker vores videnskabelige argumenter heller ikke,« forklarer Peter C. Kjærgaard.

Hvem er kreationisterne?

I 2007 udsendte Europarådet, der promoverer samarbejde mellem europæiske lande i retsspørgsmål, en kraftig advarsel mod tendensen til, at antividenskabelige budskaber vinder større accept.

Men det har ikke bremset tilslutningen til kreationismen.

Ifølge Peter C. Kjærgaard er problemet for videnskaben, at ingen ved, hvem de europæiske kreationister er, og hvad de vil.

Hidtil har forskere placeret kreationister i gruppe med folk, der tror, at Jorden er flad. Men deres aktiviteter og tilslutning gør, at de skal tages seriøst.

Første skridt på vejen er ifølge Peter C. Kjærgaard en stor videnskabelig undersøgelse af dybden og bredden i de europæiske kreationister.

»Vi bliver nødt til at forstå kreationisterne, og hvorfor de siger, at det der med evolutionsteorien vil de ikke være med til. Vi er også nødt til at forstå, hvorfor netop spørgsmålet om menneskets udvikling er så vigtigt for hver af de små religiøse, sociale og kulturelle grupper, og hvorfor de ikke vil være med til at acceptere videnskabelig dokumentation,« siger Peter C. Kjærgaard. 

Videnskabsmand og kreationist er uenig

Lektor ved Institut for Mekanik og Produktion ved Aalborguniversitet Mikael Larsen er både videnskabsmand og kreationist.

Ved siden af sit videnskabelige arbejde ved Aalborg Universitet er han medlem af Aalborg valgmenighed og med i bestyrelsen i det evangeliske Europe Harvest Center.

Mikael Larsen ser ikke den kreationistiske fortolkning af menneskets skabelse som et angreb på videnskaben eller den videnskabelige metode, som også ligger til grund for hans eget forskningsarbejde.

Han ser heller ikke sit trosspørgsmål som en manglende accept af videnskabelig dokumentation.

Er uenig i fortolkning af observationerne

Ifølge Mikael Larsen er den naturvidenskabelige metode, der ligger til grund for evolutionsteorien, korrekt, men han mener, at der kan sås tvivl om fortolkningen af observationerne.

»Selv tror jeg grundlæggende på, at Gud på den ene eller anden måde har skabt livet på Jorden. Men det gør ikke, at jeg anfægter videnskaben eller den naturvidenskabelige metode, der bygger på observationer i naturen. Observationerne er formentlig korrekte, men jeg stiller spørgsmålstegn ved de konklusioner vedrørende evolution og i særdeleshed makroevolution, man kommer frem til på baggrund af observationerne. Så vidt jeg kan forstå, er man heller ikke helt enige inden for videnskabelige kredse på spørgsmålet om, hvordan eksempelvis en fisk kunne blive til alle pattedyr,« siger Mikael Larsen.  

Mikael Larsen forklarer desuden, at man er nødt til at være opmærksom på, at der er forskellige kreationistiske fortolkninger.

De spænder lige fra troen på, at Gud skabte Jorden og alt liv på syv dage for 6.000 år siden, til troen på at Gud har en finger med i evolutionen, men ikke køber den ateistiske fortolkning af evolutionen, hvor Gud per definition udelades, og mennesket og selve livet er et produkt af tilfældighed.

Videnskab.dk er kanal for kreationisme

I Danmark har kreationisterne ikke mulighed for at samle penge ind til forskellige propagandamaterialer som i andre lande, da tilslutningen til kreationisme ikke er særligt høj her.

I stedet benytter de sig for eksempel af nyhedsmedierne til at brede deres budskab ud gennem internet-bannerreklamer, der promoverer deres synspunkter. Disse bannerreklamer knyttes til relevante artikler i forskellige netmedier.

Rent praktisk bruger kreationisterne samme markedsføringsværktøjer som andre, der ønsker at nå et bestemt publikum med deres salgsbudskaber gennem såkaldt ’behavioral targeting’. Det er en stadig mere udbredt teknologi, der gør det muligt at målrette bannerannoncer efter brugernes adfærd, så man bliver mødt med potentielt relevante reklamer på nettet. Eksempelvis fra en forhandler af luksusbiler, hvis man læser en artikel om køreglæden i den seneste Mercedes-model, eller fra kreationister hvis man læser en artikel om menneskets udvikling.  

Gennem behavioral targeting har bannerreklamer for kreationisme også været vist på Videnskab.dk. (se billede til højre).

Med statements som ’Hvorfor tog Darwin fejl? Makroevolution umulig. Tænk selv. Og læs artiklen.’ Har en gruppe kreationistiske aktivister kaldet ’Ja til Jesus’ haft bannerreklamer med kreationistiske budskaber koblet til nogle af vores artikler om evolution.

Det er ikke kun Videnskab.dk, der bliver brugt til at sprede de kreationistiske budskaber.

»De har ramt medier over hele Europa. Det er meget dygtigt og intelligent gjort. Og det virker, for vi kan se, at tilslutningen til den kreationistiske tankegang er generelt stigende Men jeg synes det er et stort problem for videnskabsmediernes troværdighed, når de accepterer bannerreklamer, der direkte modsiger de videnskabelige artikler, de bringer,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

Bannerreklamer skal filtreres fra på Videnskab.dk

Videnskab.dk´s chefredaktør, Vibeke Hjortlund, har ikke før nu været opmærksom på de kreationistiske bannerreklamer. Hun medgiver, at ’reklamer’ for kreationisme ikke hører hjemme på Videnskab.dk.

Videnskab.dk har gennem den seneste måned eksperimenteret med at bringe bannere, der kanaliseres til sitet gennem behavioral targeting kampagner. Det er ifølge Vibeke Hjortlund blevet klart, at de skal overvåges, for ikke alle annoncører kan få frit løb på sitet. Dette arbejde er den annonceansvarlige involveret i. 

»Vi skriver artikler med afsæt i forskning og videnskab. Så skal der ikke ved siden af artikler om kræftforskning ligge bannerreklamer fra nogen, der postulerer, at blåbær kan kurere kræft. Der skal ikke ligge reklamer for holocaust-benægtere ved siden af artikler om 2. verdenskrig. Og der skal heller ikke reklameres for kreationisme ved siden af artikler om forskning i menneskets udvikling,« siger Vibeke Hjortlund.

Vibeke Hjortlund mener dog, at annoncen fra ’Ja til Jesus’ ikke kan forveksles med det redaktionelle indhold på Videnskab.dk. Annoncen er mærket op ligesom de øvrige annoncer på sitet, hvilket medier har pligt til ifølge Pressenævnets vejledende regler for god presseskik, som siger, at der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold. 

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.