Derfor snyder gymnasieelever
Tre ud af fire danske gymnasieelever i nyt studie har skrevet en ven på som forfatter til en opgave, han slet ikke har bidraget til.
Gymnasier, snyd, fejl, forskning, opgaver, eksamen, gymnasieelever

Gymnasieelevers viden om, hvad man må og ikke må, er »forbavsende lav«, mener forsker bag nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Gymnasieelevers viden om, hvad man må og ikke må, er »forbavsende lav«, mener forsker bag nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Danske gymnasieelever ser ud til på nogle punkter at være villige til at se stort på etik, når det kommer til arbejdet i skolen.

I et nyt studie af gymnasieelever fra europæiske lande svarer hele 77 procent at de danske deltagere, at de har anført en ven som medforfatter til en opgave, selvom vedkommende intet har bidraget med.

Den slags bliver ellers set som et brud på akademisk integritet, understreger forskerne bag studiet, der har flere interessante konklusioner.

Vil være en loyal ven

I et tidligere studie har samme gruppe forskere afdækket, at gymnasieelever, universitetsstuderende og yngre forskere alle skriver deres venner på som medforfattere for at være loyale – men at manøvren strider mod deres idealer som god elev eller studerende.

For eksempel mener færre end halvdelen af eleverne på tværs af de seks lande i undersøgelsen, at det er et alvorligt brud på reglerne at afskrive en hel side af andres arbejde.

Det er ellers også et klokkeklart brud på akademisk integritet.

Resultaterne fra studiet får forskerne til at hejse et rødt flag.

»Der er en vis risiko for, at du tager dine erfaringer fra gymnasiet med dig videre i din karriere,« konstaterer Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og hovedforfatter til det nye studie.

Gymnasieelever, snyd, tal, forskning, undersøgelse, studie, Københavns Universitet

Alle europæiske elever i undersøgelsen er blevet spurgt, om de »i løbet af deres gymnasietid« har handlet tvivlsomt. Svarprocenterne viser andelen af elever, der til hver formulering har svaret »ja, mange gange«, »ja, få gange« eller »ja, én gang«. (Kilde: Mikkel Willum Johansen og studiet i International Journal for Educational Integrity. Grafik: Ditte Svane-Knudsen)

»Forbavsende lavt« niveau af viden

Mikkel Willum Johansen skynder sig at understrege, at det nye studie samtidig afslører, at gymnasieelever over en bred kam ikke nødvendigvis forbryder sig mod etik eller regler, fordi de har et brændende ønske om at snyde.

Eleverne har nemlig svært ved at finde ud af, præcis hvor grænsen går mellem rigtigt og forkert.

Godt 1.600 elever er med

1.654 elever fra 51 institutioner i 6 europæiske lande deltog i studiet.

I forhold til akademisk integritet er tre dimensioner undersøgt:

  1. Brug af andres tekster i egne (korrekte citater, gode referencer, undgå plagiering).
  2. Samarbejde med andre (’free-riding’, gratis medforfatterskab).
  3. Indsamling og behandling af data.

Eleverne kommer fra Danmark, Irland, Litauen, Portugal, Slovenien og den fransktalende del af Schweiz. 

Eleverne har svaret på et spørgeskema, der bygger på tidligere kvalitative interview.

Studiet er gennemført som del af projektet INTEGRITY, udført under EU-kommissionens Horizon 2020-program.

Projektet har bl.a. til formål at øge integriteten blandt elever fra gymnasie- op til ph.d.-niveau.

Mikkel Willum Johansen kalder det en positiv vinkel i studiet, at det, der i forskning og offentlighed tit bliver omtalt som snyd, reelt er noget andet:

»En del af de brud på akademisk integritet, vi ser hos gymnasieelever, skyldes slet ikke dårlig moral, som forskningslitteraturen ellers hidtil i høj grad har antaget, men ganske enkelt mangel på viden,« konstaterer Mikkel Willum Johansen og tilføjer:

»Vi synes faktisk, at vores undersøgelse viser, at videnniveauet derude er forbavsende lavt. Der er et behov for oplysning. På den måde kan man sige, at undersøgelsen er en opfordring eller inspiration til at undervise i det her på en anden eller bedre måde, hvis det er et problem, man vil gøre noget ved.«

Undervisningsministeriets seneste tal for regelbrud i danske gymnasier stammer fra 2019.

Her meldte godt 10 procent, at de havde brudt en regel til de afsluttende prøver i 2018. 4 procent meldte at have snydt bevidst.

Ifølge rapporten fortæller mange på linje med det nye danske studie, at de er i tvivl om reglerne.

Professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet er leder af Center for Gymnasieforskning og har ikke deltaget i arbejdet. Hun kalder studiet »solidt« og melder, at det flugter med hendes egen forskning. 

Læs mere i faktaboks længere nede i artiklen.

Gymnasieelever tror, de har styr på det

I det nye studie har det internationale hold forskere kortlagt unges syn på forskellige former for snyd ved at analysere deres svar på spørgsmål om tænkte situationer.

Forskerne havde forventet at se tydelige forskelle på tværs af lande og undervisningskultur. Men det kunne de faktisk ikke.

I stedet tegner sig et billede af, at elever i alle seks lande tror, de har ret godt styr på, hvordan de holder sig fra snyd og regelbrud. Det, forskerne kalder akademisk integritet.

Svarene afslører dog, at virkeligheden er en ganske anden.

Mange har for eksempel svært ved at se problemet i at planke/plagiere/copy-paste direkte fra en anden tekst over i deres egen.
 

Under halvdelen af de adspurgte på tværs af de seks lande mener, at det er et alvorligt brud på reglerne at stjæle en hel side fra en anden kilde uden at bruge citationstegn eller henvise til originalteksten.

»Vi havde måske nok forventet, at de fleste ville vide, at man ikke bare må kopiere en hel side. Det er et område, hvor reglerne er ret simple. At så få alligevel mener, at det er et alvorligt brud på akademisk integritet, er lidt skræmmende,« siger Mikkel Willum Johansen.

Danske elever har okay fat i to regler

Gymnasieelever i Danmark har generelt fanget, at det er over grænsen at kopiere en hel side fra en anden.

69 procent svarer, at det er et alvorligt regelbrud – hvilket dog efterlader 31 procent, som synes noget andet:

17 procent mener, at det er et brud, som ikke er alvorligt. Resten angiver, at det er i orden (5,5), at det afhænger af situationen (3,6), at de ikke ved det (2,9), eller at reglerne er uklare (1,8 procent). 

Gymnasieeleverne er generelt også klar over, at det er langt over stregen at betale andre for at lave sin opgave (84 procent). De øvrige 16 procent mener dog noget andet. Størstedelen erklærer, at det ikke er så alvorligt (5,7 procent), mens 3,9 procent angiver, at de ikke ved det.

Den største tvivl i studiet viser sig, når eleverne skal tage stilling til, om det er i orden at fjerne enkelte datapunkter, der stikker ud, selvom man ikke kender årsagen til, at data stritter. Her er danske elever groft sagt splittede i lige store dele hen over svarmulighederne.

De unge bakser også med at forstå, at der kan være gråzoner i stedet for kategoriske regler.

Forskerne har eksempelvis stillet spørgsmålet, om det er i orden at vise sine svar til en anden elev, inden man afleverer sin opgave.

Ifølge Mikkel Willum Johansen kan det i visse tilfælde være i orden, inden man afleverer en matematikopgave i skolen, men er over stregen, hvis man sidder til eksamen.

Det er dog de færreste – færre end 20 procent i blandt andet Danmark – som angiver, at det afhænger af situationen, eller at reglerne er uklare.

»Vi har en række andre tilsvarende spørgsmål, der er designet til at afdække, om eleverne forstår, at regler ikke entydigt dækker alle situationer. Vores overordnede konklusion er, at det ser ud, som om de ikke rigtigt har styr på det,« siger Mikkel Willum Johansen.

Undervisning i regler har ikke gjort en forskel

Pudsigt nok lader det ikke til at gøre nogen forskel, om de unge beretter at have haft en forelæsning eller fulgt et kursus om akademisk integritet.

Deres viden om snyd og brud på regler og normer lader til at være den samme som andre unges.

»Man kan faktisk overhovedet ikke se, om de har eller ikke har fået undervisning i forhold til, om de ville foretage de her tvivlsomme handlinger. Det spæder yderligere til at sige, at der lader til at være noget galt med den undervisning, de får,« konstaterer Mikkel Willum Johansen.

Forskernes undersøgelse kan ikke sige noget om sikre sammenhænge. Men Mikkel Willum Johansen bider mærke i, at der er et sammenfald mellem, om man tror, andre snyder, og ens egen vilje til at gøre det.

»Vi ser den samme tendens i litteraturen. Det kan være, fordi man tænker, det er okay eller nødvendigt at snyde, hvis alle andre gør det.«

»Eller måske illustrerer det, at man tror, alle har svært ved at kende grænserne. Det kan også være et eksempel på ’tyv tror, hver mand stjæler’. Men det er alt sammen spekulationer,« understreger Mikkel Willum Johansen.

Gymnasieelever: Vi er under kæmpe pres

Både blandt gymnasier, gymnasieelever og på Christiansborg genkender man billedet, der bliver tegnet i forskernes studie af snyd blandt elever.

Fra gymnasieelevernes forening lyder det dog, at det er vigtigt også at huske, at gymnasieelever har en voldsomt presset hverdag.

Ræset efter at få en god karakter til den næste prøve kan være med til nogle gange at få elever til at søge den lette løsning.

»Fundamentet for det her problem er ikke kun uvidenhed, men også et enormt pres fra blandt andet konstante prøver, som betyder, at unge ikke har tid til at læse ordentligt op. Derfor kan man opleve, at en god karakter kræver snyd.«

»Der bliver simpelthen krævet for meget, og det er vigtigt at have med i overvejelserne,« mener Madeleine Steenberg Williams, forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der repræsenterer godt 80.000 danske gymnasieelever.

Gymnasier: Vi skal måske se på eksamen

Danske Gymnasier erklærer sig enige med forskerne i, at det er gymnasiets opgave at klæde de unge ordentligt på til at holde sig inden for grænserne.

Professor: Solidt studie

Professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet er leder af Center for Gymnasieforskning.

Hun har ikke deltaget i arbejdet, men har læst den videnskabelige artikel med særligt fokus på design, materiale, analyse og teori.

Ane Qvortrup kalder studiet »solidt« og fortæller, at resultaterne lægger sig fint i forlængelse af svar fra hendes egne kvantitative og kvalitative undersøgelser blandt elever, lærere og ledere i gymnasiet fra 2018 til 2021.

»Jeg synes, det bekræfter og nuancerer det billede, jeg selv har vist i mange sammenhænge, for eksempel om, hvad det vil sige at snyde i undervisningen.«

»Jeg tænker samtidig, at de peger på nogle spændende opmærksomheder, som man med fordel kunne tænke ind i for eksempel elevernes arbejde med studieretningsprojektet,« altså den store afsluttende opgave i slutningen af gymnasietiden, lyder det fra Ane Qvortrup i en e-mail til Videnskab.dk.

Men fordi hverdagen i forvejen er så pakket med krav i for eksempel læreplaner, er løsningen næppe at indføre flere timer for at undervise mere i god akademisk praksis, lyder det fra foreningens formand, Henrik Nevers.

»Jeg tror nærmere, vi skal se på, hvad vi prøver i til eksamen. Den klare erfaring er, at undervisningen afspejler, hvad man går til eksamen i, og det kan være, vi skal overveje, om man skal tale mere om form, genre og metode,« siger Henrik Nevers til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at hvis undervisningen skal lægges om og handle mere om metoder til fordel for andre emner, er det en beslutning, der rækker ind i den politiske verden, fordi læreplanerne »i høj grad er detailregulerede«.

Politiker: Dialog frem for mere undervisning

Fra de konservative på Christiansborg lyder meldingen, at nye rammer for undervisningen er den forkerte knap at skrue på i en hverdag, hvor også lærerne oplever stort pres.

»Jeg har selv undervist i folkeskolen og ved, hvor mange ting man skal have styr på som lærer. Så kommer sådan noget her bagest i rækken, for man er nødt til at prioritere sin tid,« siger Gitte Willumsen, uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

»Jeg tror ikke på, at man kan lave et kursus og på den måde få eleverne til at huske alt for tid og evighed. Har man haft undervisning om det i 1.g, har man glemt det igen i 3.g. Jeg tror i stedet, man skal gøre sig umage for at fortælle eleverne om reglerne, hvor det giver mening.«

»Det kunne for eksempel være, når man skal lave en opgave, at man lige bliver husket på, hvor mange linjer eller anslag, man må have med i et citat. Det er vigtigt at have en løbende dialog, der også er differentieret efter behovet i elevgruppen,« mener Gitte Willumsen.

Uddannelsesordførere fra Socialdemokratiet og Venstre er ikke vendt tilbage på Videnskab.dk’s henvendelser.

Undersøgelsen af gymnasieelevernes forhold til akademisk integritet bliver fulgt op af to andre, der ser på henholdsvis universitetsstuderende og yngre forskere.

Studierne skal give et indtryk af, hvordan syn på og oplevelser af forskellige aspekter af snyd udvikler sig i takt med uddannelsesniveau.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk