Derfor skal du streame Borgen – igen

Det er ni år siden, at DR’s seriefænomen Borgen sidst rullede over skærmen.

13. februar vender Birgitte Nyborg tilbage på DR i fjerde sæson af den populære tv-serie, der, udover at være en af de bedste nyere danske tv-serier, også har opnået international gennemslagskraft.

Serien skriver sig ind i den nye guldalder for tv-fortællinger som en såkaldt kompleks tv-serie med en overordnet mytologi.

Det er også en serie, der blander det politiske med det personlige i en refleksiv fremstilling af, hvordan politik er integreret i den moderne mediekultur.

Med hjælp fra medieforskningens teorier om tv-serier og fiktion om politik dykker jeg her ned i Borgens komplekse historiefortælling, der både giver faktuel indsigt i politiske processer og skaber et engagerende menneskeligt drama.

I godt selskab

Borgen havde ikke kun høje seertal i Danmark, men er også internationalt i kategori med de bedste, nye tv-serier.

Serien vandt i 2012 den britiske BAFTA-pris for internationale tv-serier, og dermed kom fortællingen om Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen) og Kasper Juul (Pilou Asbæk) i godt selskab.

Et selskab, der ikke kun tæller DR’s egen tv-serie ’Forbrydelsen’, som havde vundet året før, men også ikoniske tv-serier i den nye guldalder som Mad Men (2010) og senere The Handmaid’s Tale (2018) og Succession (2019).

Den nye guldalder

Den nye guldalder er en amerikansk betegnelse for ’kvalitets-tv’ fra begyndelsen af 2000’erne og frem til i dag, som bruger tv-seriens lange format til at gå i dybden med samfundsrelevante temaer og skabe æstetisk nyskabende fortællinger.

For eksempel med den terapi-ramte gangster i Sopranos, single-kulturens livsstil i Sex and the City og anti-helten fanget i det nye forbrugersamfund i Mad Men.

De politiske serier i den nye guldalder, som Borgen er inspireret af, omfatter blandt andet The Wire, der med social kritik a la Charles Dickens, skildrer korruption i både politik, journalistik og skolesystem.

Men også i David Finchers House of Cards, hvor vi følger den manipulerende power-player Frank Underwood og hans jagt på magt for enhver pris, kan man finde inspiration.

Efter amerikansk forbillede

Det centrale forbillede for Borgen er dog den amerikanske serie West Wing af Aaron Sorkin, med fokus både på magtspillet og den menneskelige faktor i Det Hvide Hus.

Vi bliver også klogere på det amerikanske politiske system, mens vi følger den lærde og nobelprisvindende præsident Jed Bartlet og hans team af engagerede rådgivere.

Det serielle melodrama kombineres i West Wing elegant med et shakespearsk fokus på magt og ambition, men er befolket med idealistiske, og fejlbarlige karakterer, som vi kan identificere os med.

Politisk fiktion

Ligesom West Wing er Borgen en kompleks serie og et eksempel på den såkaldte ’fiktionalisering af politik’, som det defineres af medieforskerne Wodak og Forchtner.

Den politiske fiktion er en dramatisk fortælling, som integrerer konkret viden om det politiske system.

I Borgen bliver vi eksempelvis præsenteret for viden om, at en mindretalsregering ikke har brug for at have et flertal, der stemmer for den, så længe den bare ikke har et flertal imod sig.

Det får en afgørende dramatisk betydning for fortællingen, fordi det sætter rammerne for, hvordan Birgitte Nyborg kan spille det politiske spil.

Ligeså bliver forståelsen for, hvordan en forespørgselsdebat fungerer, central i forhold til sagen om nedsættelsen af den kriminelle lavalder.

I Borgen flettes disse oplysninger ind i den dramatiske fortælling og fremstiller dermed den politiske verden på en engagerende og forståelig måde, fordi mekanismer og sammenhænge bliver både forenklet og forklaret.

En kompleks serie – med en ’mytologi’

Borgen er også en kompleks serie. Ifølge medieforskeren Jason Mittell består det komplekse i, at serien både er en føljeton, som har én sammenhængende historie, der fordeles på flere afsnit, og samtidig har en overordnet mytologi.

Mytologien er seriens større fortælling, på tværs af sæsoner, som tilføjes nuancer og facetter i hvert afsnit (se mere i Mittell 2012 og Sconce i Haastrup 2017).

I Borgen er mytologien formuleret i seriens præmis: ’Hvad magt gør ved et menneske’ (se mere i Hammerich i Agger 2020).

Indgangscitater afslører historien i hvert enkelt afsnit

Alle afsnit i Borgen indledes med indgangscitater, der både er intertekstuelle referencer til berømte politikere og forfattere og fungerer som et set-up for historien.

I seriens første sæson er det primært citater af eksempelvis Machiavelli, som er bedst kendt for sin analyse af magt og manipulation i renæssancens Venedig:

»En fyrste skal ikke have noget andet mål eller tanke end krigen og dens regler og disciplin« (Borgen afsnit 1, 1. sæson).

Men alligevel er det præcis det, Birgitte Nyborg gør i seriens første afsnit, fordi hun bryder med både regler og disciplin.

Hun følger ikke talepapiret, som spin-doktoren Kasper Juul har skrevet, men går sin egen personlige vej og præsenterer sin nye vision for dansk politik på live-tv.

Hendes ’brud på regler og disciplin’ er det, som ender med at give hende magten, fordi hendes tv-optræden resulterer i en stor vælgerfremgang, der senere veksles til en statsministerpost.

Birgitte Nyborg og Lincoln-testen

I det sidste afsnit af tredje sæson er det Abraham Lincoln, som citeres: »Alle kan klare modgang: Vil du virkelig teste et menneskes karakter, så giv det magt.«

I dette afsnit får Birgitte Nyborg efter valget muligheden for at blive statsminister igen, men vælger i stedet udenrigsministerposten, fordi hun vurderer, at det er det bedste for Danmark.

Birgittes karakter bliver testet til det yderste, og hun består prøven, fordi hun er stærk nok til at vælge (noget af) magten fra.

Den politiske storyworld – en refleksiv fortælling i tre dimensioner

I Borgen ser vi det politiske spil som fortælling udspille sig i tre dimensioner – som bedst kan beskrives med mikro-sociologen Erwin Goffmans teatermetafor for de sociale sfærer.

Goffman skelner mellem front-stage (til pressemøde) og back-stage (hjemme i sofaen).

I Borgen vises skiftet mellem de to sfærer indenfor tre dimensioner: 1) Christiansborg, 2) medierne og 3) privatlivet.

1. dimension: Politik fra en insiders synsvinkel

Christiansborg-dimensionen skildrer Birgitte Nyborgs politiske arbejde, primært i Statsministeriet. Vi følger både Birgitte Nyborg back-stage på statsministerkontoret, til forhandlinger, og hvordan hun sammen med sin spin-doktor og partifæller tilrettelægger den politiske strategi.

Vi ser også Nyborg performe front-stage, når hun står på talerstolen i Folketingssalen og til pressemøderne.

Den politiske fiktion viser dermed flere sider af det politiske arbejde gennem Birgitte Nyborgs politiske ageren, der ofte handler om at få det politiske budskab præsenteret både på Christiansborg og i medierne.

2. dimension: Medier følger nyhedsjournalisten

Mediernes dimension handler om de politiske nyheder og viser back-stage fra journalisternes side. Når Katrine Fønsmark vinkler sine historier, til redaktionsmøder og tilrettelæggelse af programmer.

Front-stage ser vi, når programmerne afvikles, men også her veksles mellem journalistens interview i studiet, producerrummet og nyhedsprogrammet, som det ser ud, når det sendes live.

På den måde fremviser serien arbejdet med den politiske nyhedsdækning som en integreret del af fortællingen.

Det kan eksempelvis være i form af en partilederrunde efter et folketingvalg, hvor Birgitte Nyborg deltager. Eller politiske kommentatorer, som diskuterer en aktuel problematik, der så bliver omdrejningspunkt for det pågældende afsnit.

3. dimension: Privatlivet udfordres og udstilles

Privatlivs-dimensionen er back-stage og er central for skildringen af alle tre hovedkarakterer i Borgen:

Den kyniske spin-doktor Kasper Juul er den eneste, vi får adgang til gennem flashbacks, som viser en traumatisk barndom med overgreb.

Disse flashbacks tilføjer nuancer og dybde til hans ellers meget overfladiske og egoistiske fremtoning.

Katrine Fønsmark kommer i konflikt med sin familie, da broren inddrages i en politisk sag om landbruget.

Birgitte Nyborgs datter bliver jaget vildt af den tabloide presse. Datteren indlægges på privatklinik på grund af angst, fordi der er for lang venteliste i det offentlige.

Det bliver en politisk sag om troværdighed, fordi Birgitte Nyborg selv er fortaler for at benytte det offentlige sundhedssystem fremfor det private.

De tre dimensioner spiller sammen

Det fine ved Borgen er, at disse tre dimensioner flettes sammen i den komplekse føljetonfortælling.

Den er kompleks, fordi den kombinerer skildringen af nuancerede karakterer med en balance mellem back-stage og front-stage:

Både når politikeren ses i samspil med medierne, journalistens arbejde med politiske nyheder og udfordringen af privatlivet for begge parter.

Borgen er også et melodrama, hvor følelser flettes sammen, både i det politiske og i det private. Journalistens Katrine Fønsmarks bror bliver eksempelvis involveret i sagen om brug af medicin i svineproduktion, og det resulterer i en familiekonflikt.

Birgitte Nyborgs sag om privathospitaler i forbindelse med datterens angst kommer også til at handle om hendes troværdighed som politiker.

Og Kasper Juuls personlige tragedie bliver en følelsesmæssig faktor for ham som spin-doktor på Christiansborg på grund af lovforslaget om nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Enkelthed og refleksivitet

Borgen er en kompleks tv-serie og et eksempel på en ’fiktionalisering af politik’, fordi serien viser løsninger af politiske problemer på en overskuelig måde, som ofte er knyttet til specifikke begivenheder.

Samtidig skaber Borgen en refleksiv fortælling, der viser (udvalgte) facetter af den politiske proces og mediernes rolle set fra forskellige synsvinkler: Både politikere og journalister fremstilles som runde og nuancerede karakterer, som vi kan leve os ind i.

Selvom de sociale medier og smartphonekameraer ikke er med (i de første tre sæsoner), sættes politiske emner på dagsordenen, som stadig er aktuelle: fra psykisk sårbarhed til økologisk svineproduktion og sidst, men ikke mindst, undersøgelsen af det politiske menneske, magten og medierne.