Derfor sælger afrikanske kvinder sex på de danske gader

Måske har du ondt af den afrikanske sexarbejder, der på et dansk bordel eller på gaden må nedværdige sig selv og sælge sex til tilfældige hvide mænd.

'Hun er sikkert menneskehandlet sexslave', er det oplagt at tænke som udenforstående dansker.

Men der tager vi fejl, for det er hun højst sandsynligt ikke.

Faktisk er der ret stort chance for, at kvinden er kommet tættere på at nå sit mål om mere økonomisk velstand ved at komme til Danmark for at sælge sex, viser ny forskning.

Det samme gælder også tit afrikanske kvinder, der er gift med en dansker. De er nemlig også ofte kommet hertil af økonomiske årsager.

Afrikanske prostituerede vil ikke hjem

Både prostitution og giftermål giver nemlig kvinden penge, som hun kan sende hjem til sin familie eller spare op til at sikre sig selv en bedre fremtid.

Hendes muligheder i livet er langt bedre som prostitueret eller ægtefælle i Danmark, end de var i det land, hun kom fra, hvor ungdomsarbejdsløsheden i mange afrikanske lande er over 80 procent.

Det betyder også, at kvinderne for alt i verden ikke vil sendes hjem igen, som det kan ske, hvis enten politiet sparker dem ud, eller hvis deres opholdstilladelse forsvinder efter en skilsmisse.

Vi forstår slet ikke kvindernes baggrund

Det forargelige og forfærdelige i at købe eller sælge sex er desuden i høj grad en vestlig opfattelse, som ikke i samme grad har betydning for en afrikaner.

Og som forskeren bag et nyt studie om emnet fortæller, så er det ofte et langt hårdere liv at være sexarbejder i Afrika end i Danmark.

»Vi har en masse forudfattede meninger om, hvor forfærdeligt de her afrikanske kvinder må have det indvendigt. Men faktisk forstår vi slet ikke deres kulturelle baggrund, hvor de kommer fra, og hvor tæt sex, kærlighed og penge er forbundet i deres verden. Det er vi nødt til, hvis vi vil forsøge at hjælpe dem til et bedre liv. At sende dem tilbage til Afrika, som vi ofte gør, er praktisk talt det værste, der kan ske for dem,« fortæller lektor og kønsforsker fra Roskilde Universitet, Institut for Kultur og Identitet, Christian Groes-Green.

Christian Groes-Green har for nyligt afsluttet et tre-årigt forskningsarbejde, hvor han har undersøgt, hvorfor nogle afrikanske kvinder ender som sexarbejdere eller gifter sig med hvide mænd, og hvilken baggrund de kommer fra.

Du kan læse mere om resultatet af Christian Groes-Greens forskning i de videnskabelige artikler her og her.

Kollega: Tegner et mere nuanceret billede

Adjunkt Marlene Spanger fra Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet forsker i prostitutionsrelateret migration i Danmark.

Hun kender gennem sin egen forskning til Christian Groes-Greens arbejde og mener, at det er vigtig forskning, da det tegner et mere nuanceret billede af udenlandske kvinder i sexindustrien.

»Alt for ofte sætter vi de her kvinder ind I nogle stereotype kasser, hvor vi antager, at de er ofre, fordi kvinderne er havnet i prostitution eller er blevet gift med en hvid mand.«

»Christian Groes-Greens forskning viser, at de her kvinders baggrund og deres forhold til mænd på den ene eller anden måde er meget mere komplekst, end vi måske forholder os til, når vi blandt andet skal lovgive på prostitutionsområdet,« siger Marlene Spanger.

Sexarbejder og kone er det samme

At sammenligne afrikanske sexarbejdere i Europa med afrikanske kvinder, der gifter sig med hvide mænd, kan umiddelbart virke stødende.

Men faktisk er de to grupper i mange tilfælde meget tæt forbundet, viser Christian Groes-Greens forskning.

Både sexarbejderne, og de kvinder, som ender med at blive gift med en hvid mand, kommer nemlig ofte fra præcis den samme baggrund. De er taget fra de fattige forstæder i Afrika til storbyerne for at finde én hvid mand, der kan forsørge dem på den ene eller den anden måde.

Hvorvidt det så er som sexarbejder eller som kæreste og kone er i store træk blot forskellige veje til at nå samme mål for kvinderne.

Hvem er ofre?

Målet for kvinderne er at finde en 'sponsor', der gennem penge kan forsørge kvinden og hjælpe hende med at forsørge sin familie. Det bedste, der kan ske, er, at kvinden bliver taget med til Europa, hvor pengene er flere.

»Det er en måde at håndtere fattigdom på. Vi kan måske se på de her prostituerede og til dels også de gifte kvinder her i Europa og tænke, at det er synd for dem, og at de nok hellere vil tilbage til deres hjemland. Men der tager vi fuldstændigt fejl. De vil absolut gerne være her. Det giver dem nogle muligheder, som de ikke har derhjemme, og her bliver intimiteten en genvej til at nå deres mål,« siger Christian Groes-Green.

Ifølge Marlene Spanger fra Aalborg Universitet betyder det også, at man må sætte spørgsmålstegn ved, om vi politisk og i socialarbejdet gør nok for at forholde os til den enkelte kvinde i forhold til de offerkategorier, der eksisterer inden for det politiske felt og sociale arbejde.

»Det gør det jo noget mere broget, når vi prøver at definere, hvad et offer er. Det er muligt, at nogle af de her kvinder indledningsvist er kommet til eksempelvis Danmark helt eller delvist mod deres eget ønske, men hvad gør vi, når de ønsker at blive her, fordi de har muligheder for et bedre liv? Selvom de her kvinder er ofre, ser de nok meget anderledes på deres eget liv, end vi gør,« siger Marlene Spanger.

Forsker tog på bar

I sin forskning har Christian Groes-Green vendt op og ned på den traditionelle måde at undersøge afrikanske kvinders skæbne på.

Frem for at kigge på afrikanske sexarbejdere i Europa og finde ud af, hvor de kommer fra, har han i stedet opsøgt de steder, som kvinderne kommer fra, og derefter fulgt deres liv i den retning, skæbnen nu en gang tog dem.

Forskningen tog ham til Mozambiques hovedstad, Maputo, hvor han opsøgte barer, natklubber, restauranter, parker og stranden for at komme i kontakt med kvinder, der var kommet fra forstæderne til hovedstaden for at finde en sponsor.

Giftermål i Fredericia lige så godt som bordel i Valby

Ved at følge kvinderne gennem lang tid fik Christian Groes-Green deres syn på sagen.

»Når kvinderne tager fra de fattige forstæder til Maputo, havner de i en gråzone, hvor alt kan ske. Nogle kvinder finder en mand, som de gifter sig med og følger med tilbage til Europa. Andre kommer ind i prostitution eller søger at komme til Europa for at sælge sex eller finde en sponsor dér. Det kan lige så godt gå den ene vej, som det kan gå den anden.«

»Det mest centrale for kvinderne er ikke, om det ender med et giftermål eller med prostitution. Det mest centrale er, at de finder en måde at kunne sende penge tilbage til familien. På den måde kender jeg til kvinder, der kommer fra præcis den samme baggrund, men hvor den ene er gift og bor i Fredericia, mens den anden arbejder på bordel i Valby. De har begge to i en vis forstand opnået deres mål, selvom ingen af delene er rosenrøde, og det forstår vi europæere ikke,« siger Christian Groes-Green.

Familien gør kvinder til sexarbejdere

Kvindernes vej til nattelivet i de afrikanske storbyer med mange hvide udlændinge er næsten altid en familiebeslutning, viser Christian Groes-Greens forskning.

Familien træffer i fællesskab en beslutning om, at den ene eller den anden unge kvinde skal forsøge at finde en sponsor i hovedstaden og forsøge at komme videre ad den vej til Europa.

»Det bliver simpelthen pålagt pigerne, at de skal redde familien ud af fattigdom gennem de begrænsede ressourcer, de har, og det vil sige enten kærlighed eller sex. Det handler også om en kollektiv moral og gensidig støtte og at leve op til forpligtelser overfor forfædrene om at videreføre slægten og skabe velstand blandt sine slægtninge, hvad end det er forældre, søskende, fætre eller den gamle tante ude i landsbyen,« siger Christian Groes-Green.

I processen med at gøre pigerne klar til at forføre de europæiske mænd som enten sexarbejdere eller gifte kvinder, hjælper specielt mødre og tanter til med råd om, hvad de unge kvinder skal gøre i givne situationer for at tiltrække mænd.

Jeg ved ikke, om mit liv her i Danmark er blevet så meget bedre, end det var i Maputo. Men jeg har da set mere af verden end de fleste af mine veninder og kusiner, og jeg har prøvet at kunne købe det lækre tøj, jeg ville, og gå rundt, som om jeg var en af de hvide med god stil og flot hår. Men europæere er også triste. Så hvad er det værd? Det vigtigste er, at jeg har kunnet hjælpe min familie. Min mor har fået et nyt hus, min bror har købt en bil, og jeg har selv penge nok til at åbne en hår-salon.

Maria, 27 år og arbejder som prostitueret i Danmark

»Det er på ingen måde tabubelagt. Sponsorsystemet er meget udbredt, og det er fuldt ud accepteret, at en mand giver en kvinde gaver eller penge for at stille sig til rådighed på den ene eller den anden måde. Kvinderne forventer det også. Man skal også huske på, at det for mange af de her mennesker er den absolut eneste mulighed, og at man ikke som i den vestlige verden snakker om, hvad man som menneske gerne vil, men hvad man kan,« siger Christian Groes-Green.

I Afrika kan penge være lig med kærlighed

Man kan stille sig selv spørgsmål, om der så overhovedet er tale om kærlighed, når en afrikansk kvinde gifter sig med en hvid mand, fordi han har penge, der kan forsøge hende og hendes udvidede familie.

Men igen påpeger Christian Groes-Green, at vi skal passe på med at presse vores europæiske forståelse af betydningen af sex og kærlighed ned over en kultur, der ser meget anderledes på tingene.

»Kærlighed i de her lande udspringer måske fra andre ting, end vi er vant til, men det er i den grad kærlighed alligevel. Kærligheden tager i mange tilfælde karakter af at være en dybfølt taknemmelighed, hvor kvinden elsker sin mand, fordi han tager hende og hendes familie ud af fattigdommen. Størstedelen af den kærlighed, de taler om, handler om taknemmelighed. Kærlighed, penge, sex og gaver hænger tæt sammen, når man kommer fra en fattig afrikansk forstad,« forklarer Christian Groes-Green.

Isoleret ved hjemkomst til Afrika

Med forståelsen af det liv og den kultur, som pigerne kommer fra, og hvordan de mere eller mindre frivilligt er blevet enten gifte kvinder i Europa eller sexarbejdere for at trække både sig selv og familien ud af fattigdom, kan vi ifølge Christian Groes-Green bedre finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem.

Det værste, der kan ske for disse kvinder, er ifølge Christian Groes-Green, at de bliver sendt tilbage til Afrika.

Det er ligegyldigt, om de så har været gift og er blevet skilt, eller om de har arbejdet i sexindustrien.

Jeg har altid været god til det med mænd. Når jeg engang tager tilbage til Mozambique for at slå mig ned sammen med mine børn, vil jeg vide, at jeg gjorde noget for dem, for at de kunne få et bedre liv, end jeg har haft. Hvis jeg var blevet tilbage, havde jeg måske giftet mig med en doven og voldelig mand ude i forstæderne. Én der ville holde mig hjemme i træhytten. Og jeg havde solgt grøntsager på markedet eller været pige i huset for nogle rige hvide, der havde hundset rundt med mig som et dyr. Nu er jeg selv en af de hvide og kan selv bestemme over mit liv.

Nadia, 25 år og gift med en dansk mand

I det øjeblik de bliver sendt hjem, har de svigtet familien i både familiens øjne og i deres egne.

Hårdt at blive isoleret fra sin familie

Det betyder, at kvinderne ofte oplever at blive isoleret i familien.

»Hele formålet med at være i Europa er jo, at kvinderne skal få penge, som de kan bruge til at få familien ud af fattigdom med. Det er en kæmpe byrde, der bliver lagt på deres skuldre, og det bør vi vide, inden vi træffer beslutninger, der blandt andet betyder, at vi sender skilte kvinder hjem, fordi de mister deres opholdstilladelse, når de ikke længere er gifte.«

»Det samme gælder på sin vis også sexarbejderne. De har arbejdet hårdt for at komme til Europa, og selvom vi måske synes, det er bedst for dem at komme ud af prostitution og hjem til deres hjemland igen, så fjerner vi på den måde deres muligheder for at tjene penge til et bedre liv,« forklarer Christian Groes-Green.

Marlene Spanger efterspørger i samme boldgade et stærkere samarbejde mellem forskning, politikerne og de organisationer, der udfører det sociale arbejde.

»Den politiske holdning til prostitution er med til at styre retningen for det sociale arbejde, og når vores viden om de her kvinder ikke er nuanceret nok, bliver det sociale arbejde heller ikke i stand til at tage hånd om den enkelte kvindes behov,« siger Marlene Spanger.

Kvinder mangler bedre mulighed for uddannelse

Christian Groes-Green fortæller også, at man skal gøre noget ved problemets årsag, der blandt andet skyldes manglende muligheder for at gøre andet.

»Det nytter ikke at sætte ind over for eksempelvis prostitution i de her lande. I stedet skal man sørge for, at kvinderne har andre muligheder, så deres eneste vej ud af fattigdommen ikke er ved at sælge sex eller blive afhængig af en mand på den ene eller anden måde. De skal have muligheder for at få en uddannelse eller et arbejde, for så kan de selv bestemme, hvad de i virkeligheden gerne vil,« siger Christian Groes-Green.