Derfor er videomøder så akavede
Nyt dansk studie udpeger fem grunde til, at videomøder bliver kunstige og trættende. Det handler blandt andet om kameraet på din computer.
Mand står ved sin laptop og vinker akavet til deltagerne i et videomøde

‘Akavede’ videomøder har dog også sine fordele, bemærker en professor i digital innovation. (Foto: Shutterstock)

‘Akavede’ videomøder har dog også sine fordele, bemærker en professor i digital innovation. (Foto: Shutterstock)

Forbindelsen er dårlig. Chefens billede er frosset, og vinklen på din kollegas lidt for store ansigt er ikke just flatterende. Så, nu er det vist din tur til at unmute.

»Ja, altså… Åh, okay. Var du færdig? Nej, øh, okay. Nej, bare fortsæt.«

Videomøder kan være en nem løsning for arbejdspladsen og kan for nogle gøre hjemmearbejdet mere tilgængeligt.

Men det kan også være en akavet affære. Det kan mange, som har siddet til videomøde, sikkert skrive under på, og det kan lektor i psykologi Jesper Aagaard også.

Han står bag et nyt studie, som belyser fem grunde til ‘Zoom-træthed’ - et studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Convergence.

Fem grunde til et akavet møde

Under coronapandemien fik videomøder med kollegerne i små bitte digitale vinduer for alvor sin indtræden på arbejdspladser verden over.

Selvom vi måske er blevet bedre til at mute os selv, når vi ikke er på, eller stille os i kø med en ✋ til Zoom-mødet, er der stadig teknologiske vilkår, vi ikke kommer udenom, konkluderer Jesper Aagaard fra Aarhus Universitet.

  1.  Selv små forsinkelser i forbindelsen giver akavede pauser eller overlap, når den næste person vil tage ordet.
     
  2. Fordi al lyd til mødet er i fokus på én gang, må ordet eksplicit gå på tur, hvilket kan føles meget formelt.
     
  3. Eftersom deltagerne er nødt til at sidde helt stille foran skærmen for at deltage, bliver mødet relativt statisk.
     
  4. Da kamera og skærm er skævt placeret i forhold til hinanden, kan deltagerne ikke have reel øjenkontakt.
     
  5. At se et billede af vores eget ansigt på skærmen gør os forfængelige og fjerner fokus fra selve samtalen.

Vilkårene til et videomøde betyder, at nogle vigtige sociale dynamikker forsvinder, forklarer Jesper Aagaard til Videnskab.dk.

»Der kommer for eksempel en længere pause imellem den ene og den anden taler, som gør samtalen mindre flydende, og som tager musikaliteten ud af vores samtale. Det gør den kunstig og akavet. Spontaniteten ryger med tur-tagningen, og vi bliver meget mere forfængelige og opmærksomme på os selv, når vi kan se et billede af os selv hele tiden.«

»Det betyder, at vi ikke kan blive lige så opslugt af samtalen med andre mennesker, og det gør os både mere fraværende og mere trætte i hovedet efter et videomøde,« siger Jesper Aagaard.

For meget eller for lidt øjenkontakt?

Efter pandemien er efterspørgslen steget blandt arbejdsgivere på hybride arbejdspladser, hvor medarbejderne i højere grad arbejder hjemmefra.

Derfor har tidligere studier, som blandt andet dette studie fra Standford University fra 2021 søgt svar på, hvorfor møderne på skærmen kan være så anstrengende - i det mindste for nogle mennesker.

Flere af det amerikanske studies pointer nikker Jesper Aagaard fra Aarhus Universitet genkendende til. Men der er særligt ét væsentligt punkt, hvor det danske studie adskiller sig fra det amerikanske.
 
Ifølge studiet fra Stanford University sidder deltagere i et videomøde så tæt på skærmen, at havde det været et fysisk møde, ville deltagerne befinde sig indenfor hinandens intimsfære. For meget, og for tæt, øjenkontakt bliver dermed intimiderende - og trættende at deltage i.


Netop dén del er Jesper Aagaard uenig i.

»Det er blandt andet, fordi vi faktisk ikke ser hinanden i øjnene, at vi bliver drænet for energi,« mener han.

For at se de andre deltagere i øjnene, skal vi kigge direkte ind i kameraet. Men det hindrer os samtidig i at se ind i andre deltageres øjne på skærmen, og dermed er øjenkontakten umulig i et videomøde, mener Jesper Aagaard.

»Det betyder, at den relation, vi får mellem mennesker ved at se hinanden i øjnene, forsvinder. Det kan føles mærkeligt og akavet, for det føles ikke, som når vi mødes i virkeligheden. Det kan være svært at gennemskue, mens man sidder i møde, men øjenkontakten er så vigtig i sociale sammenhænge, at vi mister det naturlige ved en samtale, ved ikke at kunne have øjenkontakt,« siger Jesper Aagaard.

Forskeren melder, at han bygger sine konklusioner en blanding af teoretisk analyse, oplevelser, samtaler med andre om Zoom-træthed, samt inddragelse af »empiriske artikler om videomøder fra Human-Computer Interaction (HCI)-feltet«.

Et mere digitalt arbejdsliv

Udover at være akavet, gør de teknologiske vilkår også, at vi bliver mere mentalt trætte efter et videomøde. Vi oplever ‘Zoom-træthed’, beskriver Jesper Aagaard.

Hans studie er på den måde et kritisk indspark til debatten om hjemmearbejde og fremtidens hybride arbejdsmarked.

Claus Rosenstand er professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet og forsker i digital innovation og disruption.

Han påpeger, at selvom visse teknologiske vilkår, som turtagning, gør videomødet mere akavet, så har de samme vilkår også sine fordele.

 
Hvis trenden fortsætter...


»Antager vi, at den eksponentielle trend fortsætter, vil 13 procent af det danske arbejdsmarked, ifølge vores fremskrivninger i 2033 bestå af digitale arbejdspladser - forudsat at antallet af danske jobs fortsat er tre millioner,« argumenterer Claus Rosenstrand, som også er tilknyttet Digital Hub Denmark, som han beskriver som »Danmarks digitale hoveddør for internationale delegationer«.

»Møderne bliver mere struktureret, og folk får lov at tale færdig. Det kan godt være, man ikke kan tale med sidemakkeren, men man kan til gengæld chatte fortroligt med en anden i videomødet, og det giver en helt andre muligheder,« siger Claus Rosenstand.

Han understreger, at den digitale arbejdsplads og videomøder formentlig kun vil blive mere udbredte.

Hvis arbejdsmarkedet bliver mere hybridt, kan studier som Jesper Aagaards måske hjælpe til at bruge videomøderne, hvor de fungerer bedst.

Der er for eksempel stor forskel på, om videomødet er for to eller flere personer, påpeger Annette Kamp, som er professor på Roskilde Universitet og forsker i blandt andet udviklinger i det moderne arbejdsliv.

Hun genkender studiets overordnede resultater, som peger på et mere akavet møde end det fysiske.

»Der er ingen tvivl om, at videomøderne ændrer i de sociale dynamikker ved et møde. Det er jeg helt enig i. Man startede ud med at have en voldsom optimisme om, at man kunne gøre alt med videomøder. Nu begynder man at skrue ned for den optimisme,« siger Anette Kamp.

»Videomøder fungerer i nogle sammenhænge, men ofte ikke i større møder med flere deltagere der skal diskutere og beslutte. Ud fra mine egne iagttagelser vil jeg sige, at det, at ordet går på tur til et videomøde betyder, at formen bliver mere formel og mere hierarkisk.«

»En så styret mødeform betyder, at det kan være sværere at spille ind i som deltager, og du skal have forberedt dig bedre, til når det bliver din tur,« påpeger Anette Kamp, som er ansvarshavende redaktør for Tidsskriftet for Arbejdsliv, og understreger, at oplevelsen af et videomøde også meget individuel.

 

Jesper Aagaard understreger også i sit studie, at videomøder også kan have gode sider, og at forskning, som beskæftiger sig med ‘Zoom-træthed’, ikke bør stoppe her.

»De fem dynamikker, som jeg har beskrevet, er ikke nødvendigvis udtømmende, der kunne være mange flere. Men pointen er, at vi skal have gang i samtalen om, hvad videomøder gør ved os og have en kritisk bevidsthed om de begrænsninger, det kan have, og hvordan vi kan imødekomme udfordringerne. Skal vi for eksempel være bedre til at snakke i telefon i stedet for? Eller at slukke for billedet af os selv? Det kunne være noget at overveje,« siger Jesper Aagaard.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk