»Du må ikke have andre guder end mig.«
Sådan lyder det første af de ti bud i jødedommen og kristendommen, som angiveligt kommer direkte fra Gud.
Moses tog imod tavlerne med de ti bud fra Jahve, Det Gamle Testamentets gud, på toppen af Sinaibjerget i løbet af israelitternes rejse gennem ørkenen.
Den ældst kendte stentavle med en version af de ti bud skal nu sælges på auktionshuset Sotheby's i New York 18. december 2024.
Denne version af buddene stammer fra samaritanerne, et folk beslægtet med jøderne, hvis kultiske centrum er Garizim i Samarias bjergland i oldtidens Palæstina.
De ældst kendte bud
»Stentavlen er interessant, fordi den viser, hvor stærkt samaritanerne stod i Judæa på dette tidspunkt,« siger Torleif Elgvin.
Han er professor emeritus i teologi og religion ved den private, kristne højskole NLA Høgskolen i Norge.
\ Samaritanere og Judæa
Samaritanere er et folk beslægtet med jøderne, hvis kultiske centrum er bjerget Garizim i Samaria - en oldtidsby ca. 55 km nord for Jerusalem. Den blev i 800-tallet f.v.t. grundlagt som Israels (Nordrigets) hovedstad og ødelagt ved assyrisk erobring 722 f.v.t.
Judæa var den del af Palæstina, der i den israelitiske kongetid var kendt som Juda og i den eftereksilske tid som Jehud, og hvis hovedstad var Jerusalem.
Judæa-Samaria er i dag den israelske betegnelse for Vestbredden, som Israel siden 1967 har besat. Området omfatter bl.a. de vigtige byer Jerusalem og Hebron.
Den lidt undseelige sten vejer godt 50 kilo og er 63 centimeter høj. Stentavlen, som sandsynligvis stammer fra engang mellem det 4. og 8. århundrede e.v.t., er fra Yavne, syd for Tel Aviv i det nuværende Israel.
De oprindelige ti bud er meget ældre. Ifølge Torleif Elgvin bliver Moses' levetid ofte dateret til 1200 f.v.t. I bibelske tekster finder forskerne tydelige spor efter buddene helt tilbage til det 7. århundrede f.v.t., fortæller Torleif Elgvin.
Ifølge opslagsværket Britannica kan de måske dateres til mellem 1200 og 1500 f.v.t.
Auktionshuset kalder tavlen for den ældste, kendte tavle med religiøse bud.
\ Læs også
Blev brugt som dørtrin
I mange århundreder lå stentavlen gemt, indtil den dukkede op i forbindelse med anlæggelsen af en jernbane.
Derefter blev den brugt som dørtrin i en baggård i byen Yavne. Inskriptionerne, som er skrevet med gamle hebraiske skrifttegn, vendte opad, så folk gik på den indgraverede tekst, og i dag er en del næsten helt slidt væk.
Inskriptionen blev opdaget af arkæologen Jacob Kaplan i Tel Aviv i 1940'erne, da han købte stenen, ifølge auktionshuset.
\ De ti bud, som vi kender dem
- Du må ikke have andre guder end mig
- Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
- Du skal holde hviledagen hellig
- Du skal ære din far og din mor
- Du må ikke slå ihjel
- Du må ikke bryde ægteskabet
- Du må ikke stjæle
- Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
- Du må ikke begære din næstes hus
- Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Et bud mangler
Buddene på stentavlen er ikke tydeligt nummererede, og de er struktureret anderledes, end vi er vant til.
Du kan se en omtrentlig oversættelse af teksten på stenen nedenfor. Det er vores oversættelse af den engelske oversættelse, som er oversat fra old-hebraisk, så tag den med et gran salt. Du kan læse den engelske oversættelse hos Sotheby's.
Buddene på stentavlen er ikke nummererede. Tallene refererer til tekstlinjerne på tavlen.
- Dedikeret i Korachs navn
- Jeg vil kalde dig for at huske gode gerninger for evigt
- Gud talte
- alle disse ord
- og sagde: Jeg er Herren
- din Gud, du skal ikke have
- for dig selv andre guder
- end mig; du skal ikke lave
- for dig selv et skulpturelt billede eller nogen lignende;
- for jeg, Herren
- din Gud er en lidenskabelig Gud;
- Husk sabbatsdagen
- hold den hellig; ære
- din far og din mor;
- du må ikke myrde; du må ikke begå hor;
- du må ikke stjæle; du må ikke aflægge [falsk vidnesbyrd] mod din næste
- du må ikke begære; du skal ophøje
- disse sten, som
- jeg befaler dig i dag
- på Gerizim-bjerget rejs dig op til Gud
(Kilde: Sotheby's)
Der mangler et bud på tavlen
I jødedommen indeholder de ti bud også forbud mod at lave gudebilleder. Dette forbud er inkluderet i denne version, som tilhører den samaritanske gren af den tidlige jødedom.
Men der mangler et bud på denne tavle: Du må ikke misbruge Guds navn.
Torleif Elgvin mener, at det er en tilfældighed eller en forglemmelse, at buddet ikke står på netop denne stentavle.
De ti bud hos henholdsvis jødedommen og samaritanerne er ellers kendt for at være nøjagtig de samme. Det viser samaritanernes version af Anden Mosebog, hvor de ti bud står skrevet – bortset fra et ekstra bud, som samaritanerne har. Buddet står også på stentavlen, der snart kommer på auktion.
Hvad siger det ekstra bud?
Det ekstra bud handler om at opføre et tempel på Gerizim-bjerget beliggende på den palæstinensiske Vestbred syd for Nablus. Dette bud kendes også fra andre kilder end lige denne stentavle.
Et tempelområde blev bygget på Garizim omkring 450 før vor tidsregning, fortæller Torleif Elgvin.
»Gruppen, der levede omkring Garizim, udviklede sig gradvist til samaritanerne.«
»Samaritanerne var historisk set en gren af den tidlige jødedom, og de er etniske israelitter. De har Mosebøgerne til fælles med jøderne, men ikke resten af den hebraiske bibel.«
Thorleif Elgvin fortæller, at samaritanerne var i konkurrence med jøderne, som havde deres jødiske tempel på Tempelbjerget i Jerusalem.
Tempelbjerget betragtes som meget helligt i både islam, kristendom og jødedom. Det var i templet, at Pagtens Ark (som i Bibelen er den kiste, hvor israelitterne opbevarede stentavlerne med de ti bud) og de oprindelige ti bud blev opbevaret ifølge Bibelen.
Men på Garizim var der altså et konkurrerende tempel, som var et meget helligt sted for samaritanerne.
Den barmhjertige samaritaner
Dette tempel blev angiveligt tilintetgjort af den jødiske prins Johannes Hyrkanus 1., da han erobrede Samaria i 112 f.v.t.
»Fra det øjeblik opstod et bittert og anstrengt forhold mellem jøder og samaritanere,« siger Thorleif Elgvin.
Det er også en del af baggrunden for lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som fortælles af Jesus i Lukasevangeliet. I lignelsen hjælper en samaritaner en jøde i nød, selv om både en jødisk præst og en levit ikke hjælper den forslåede og døende mand i grøftekanten.
»Det var radikalt, at Jesus brugte en samaritaner i lignelsen,« siger Thorleif Elgvin.
\ Levitterne
En levit er et medlem af en gammeltestamentlig-jødisk præstegruppe, der i nogle tekster, f.eks. 2. Mosebog, 6,16 ff., kaldes efterkommere af patriarken Jakobs søn Levi (1. Mosebog, 29,34) og dermed én af Israels tolv stammer.
Som den eneste af stammerne besad levitterne ikke land, fordi de skulle tage sig af gudsdyrkelsen. De fik dog 48 byer, de såkaldte levitbyer (4. Mosebog, 35,1-8).
Hvor mange samaritanere var der?
Den samaritanske befolkning var faktisk ret talrig ifølge Thorleif Elgvin. De anslås til at have været flere hundrede tusinde personer, da stentavlen blev graveret.
I dag er der langt færre af samaritanere, men de er stadig en folkegruppe, der bor i blandt andet byerne Holon i Israel og Nablus på Vestbredden, og Garizim-bjerget er stadig helligt for dem.
Thorleif Elgvin fortæller, at han har deltaget i samaritanernes påskefejring, som finder sted på Garizim, hvor de den dag i dag slagter deres påskelam, fortæller han.
Auktionen for den gamle stentavle løber af stablen 18. december 2024. Auktionshuset vurderer, at stenen er mellem 1 og 2 millioner dollars værd. Det svarer i skrivende stund til mellem 7 og 14 millioner kroner.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
