Eksisterer Sinai-bjerget i virkeligheden?

Siden Saudi-Arabien lempede reglerne for indrejse og visa til turister i 2019, har kristne i stigende grad besøgt landet, lokket til af fortællinger fra andre rejsende og reklamevideoer på YouTube, på jagt efter Sinaibjerget - et bjerg i Det Gamle Testamente, Guds bolig i ørkenen, hvor Gud åbenbarede sig for Moses og gav ham De Ti Bud

Siden 300-tallet har mange udpeget Djebel Musa på Sinaihalvøen i Egypten som analogt med det hellige bjerg. Det står i nærheden af et kloster, som blev bygget omkring år 550 efter vores tidsregning og er opkaldt efter Sankt Katharina.

Men dette er udelukkende baseret på fortællinger fra lokale stammer, der levede omkring 2.000 år efter begivenheden.

De fleste forskere mener ikke, at Sinaibjergets placering kan fastlægges ud fra de tilgængelige tekstbeviser. Som forsker i den hebraiske Bibel og sprog er jeg enig med dem.

Hvad er der i et navn?

Eksistensen af Sinaibjerget er sandsynligvis en myte, der er en del af mange kulturers fortællinger. Der er ingen bekræftende evidens - arkæologisk eller anden - der understøtter en bestemt placering.

Den første bibelske omtale af det hellige bjerg forekommer i Anden Mosebog, den anden bog i Bibelen og den primære kilde til historien om Moses, der ledte israelitterne ud af Egypten.

I 2. Mosebog kapitel 3:1 omtales et bjerg, som bliver kaldt 'Horeb' og 'Guds bjerg'. Horeb nævnes yderligere to gange i Anden Mosebog, men forsvinder derefter uden omtale i Tredje Mosebog og Fjerde Mosebog, indtil navnet igen dukker op i Femte Mosebog.

Femte Mosebog genfortæller Israels historie, hvor israelitterne var klar til at gå ind i det hellige land. I løbet af Femte Mosebog bliver Horeb mere end 12 gange omtalt som det sted, hvor Moses modtog De 10 Bud.

Horeb findes også i bibelske bøger efter de fem Mosebøger. For eksempel siger profeten Malakias i Malakias' Bog:

»Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg paalagde Vedtægter og Lovbud om alt Israel paa Horeb«.

Horeb eller Sinai?

Horeb er et ofte brugt navn for bjerget i Bibelen, men alligevel langt mindre kendt end Sinai.

Navnet Sinai bruges i hele Anden Mosebog og forekommer i Tredje Mosebog og Fjerde Mosebog. Navnet Horeb er fraværende i disse værker.

Men i Femte Mosebog forsvinder Sinai næsten - det bruges kun én gang i et vers citeret af forfatteren til Femte Mosebog (33:2).

Verset er udlagt som Moses' sidste velsignelse af folket og begynder i oversættelsen fra Dansk Bibelselskab således:

Dette er den velsignelse, som gudsmanden Moses velsignede israelitterne med før sin død.

Han sagde:

Herren kommer fra Sinaj,

bryder frem fra Se'ir,

han træder frem i stråleglans fra Parans bjerge,

kommer fra Meribat-Kadesh,

på hans højre side er Moabs skråninger.

Fordelingen af brugen af navnene er alt andet end tilfældig

Det er ikke blot et spørgsmål om to forskellige navne for det samme sted. Det kunne ellers forklares meget let som, at Jerusalem også kaldes Davids By.

Og det ville være logisk, hvis de forskellige bøger benyttede disse navne, som om de var synonyme. Men jeg vil mene, at fordelingen er alt andet end tilfældig.

Henvisningerne til Sinai er koncentreret i Anden Mosebog, Tredje Mosebog og Fjerde Mosebog, mens Femte Mosebog næsten udelukkende refererer til Horeb.

Med andre ord foretrak forfatteren eller forfatterne af Anden Mosebog, Tredje Mosebog og Fjerde Mosebog navnet Sinai, mens forfatteren af Femte Mosebog kun brugte Horeb.

Sinai eller Horeb?

I mere end 200 år har bibelforskere analyseret de fem Mosebøger for at studere deres redaktionelle historie - for hvem har egentlig skrevet dem?

Konklusionen på denne analyse lyder, at de første fire bøger blev skrevet af mindst tre forfattere og redigeret af andre for at sammenflette deres historier.

Der er bevis for, at den sidste bog, Femte Mosebog, blev skrevet af én enkelt forfatter. Men forskere hævder imidlertid, at en redaktør sandsynligvis ændrede og tilføjede materiale.

Det er sandsynligt, at de vers, der omtaler Sinai i Femte Mosebog, når bjerget ellers bliver kaldt Horeb, er et resultat af de redaktionelle ændringer.

En anden mulighed er, at der er tale om to forskellige lokationer, som hver havde hellig status for en bestemt gruppe israelitter.

Samme sted i tankerne?

Den tredje mulighed, som de fleste bibelforskere foretrækker, er, at de oldgamle historier katalogiseret blandt israelitterne kom fra forskellige kilder og i sidste ende blev samlet af redaktører.

Den anden og tredje mulighed udelukker ikke nødvendigvis hinanden – med andre ord, selvom historierne er skrevet af forskellige forfattere, kan de forskellige forfattere have det samme sted i tankerne.

Måske er det vigtigste at holde for øje, at forskerne ved meget lidt om placeringen af Sinaibjerget, og om det er det samme sted som Horeb.

Et påfaldende fravær

Mange af bøgerne, der fortæller om den tidlige gammeltestamentlige tid, især profeterne, omtaler dog praktisk talt aldrig hverken Sinai eller Horeb - blandt de 150 salmer i Salmernes Bog er der kun én omtale af Sinai.

Hvordan kan det være, at en så kritisk kilde til Israels religion var af ringe interesse for disse profeter?

De befalinger, som Moses menes at have modtaget fra Gud, indrammede alle israelitternes liv og fastlagde de præstelige offergaver, domstolene og reglerne for ægteskab, skilsmisse og arv. Alligevel følte ingen af profeterne et behov for at opfordre Israel til at følge Moses' love overleveret på Sinai eller Horeb.

Er det ikke mere rimeligt at forestille sig, at de simpelthen kun vidste meget lidt om disse begivenheder eller ikke tillagde dem stor betydning?

Andre vil måske konkludere, at troen på Moses ved Sinai blot er et påfund. Der er trods alt en stor mængde historisk og arkæologisk evidens for historien om steder som Jerusalem og Lakisj, men i tilfældet med Horeb eller Sinai er de geografiske antydninger, der findes i Bibelen, utilstrækkelige til at træffe nogen form for beslutning.

Med andre ord er der ikke tilstrækkelige data til at afgøre, om den bibelske beretning om Sinai eller Horeb fandt sted det ene eller det andet sted, eller om det måske er en grundlæggende legende skabt til et eller andet formål, som eksempelvis at forene Israels forskelligartede hebraisktalende stammer.

Har hjemme i hjertet og sindet

Når kristne, som dem, der nu leder efter Sinai i Saudi-Arabien, undersøger disse kilder, forsøger de ofte at sammenføje tekster skrevet over århundreder efter, at begivenhederne angiveligt fandt sted.

Det er ikke overraskende, at forskellige mennesker har placeret Sinai flere steder adskillige hundrede kilometer fra hinanden.

Baseret på alle beviserne – eller manglen på samme – argumenterer jeg for, at Sinai ikke er placeret et bestemt sted, men snarere i hjertet og sindet hos dem, der værdsætter betydningen af den hebraiske Bibel.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.