Den grønne omstilling kræver mange råstoffer: Forskere hejser rødt flag
Vi skal i gang med at genanvende og lave aftaler om ansvarlig minedrift i en vis fart, lyder det fra forskere.

På et seminar afholdt af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) understregede to af forskerne, at vi bliver nødt til at se på vores enorme energi- og materialeforbrug. (Video: DIIS)

På et seminar afholdt af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) understregede to af forskerne, at vi bliver nødt til at se på vores enorme energi- og materialeforbrug. (Video: DIIS)

Råstoffer som litium og kobolt er centrale elementer, når vi skal fremstille genopladelige batterier til en voksende flåde af elbiler og til at lagre strøm fra vind- og solcelleanlæg.

Men vores omfattende jagt på mineraler som kobolt kommer med miljømæssige og menneskelige konsekvenser, advarede flere forskere til et seminar afholdt af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forleden.

I flere tilfælde er det dokumenteret, hvordan kobolt, der bruges i litiumbatterierne, bliver udvundet i små uregulerede miner i DR Congo af børnearbejdere uden hjelme, masker og med primitive redskaber som skovle.

»Det er som at befinde sig i en permanent sandstorm,« som en minearbejder beskriver det i et stort feltstudie, hvor forskerne dokumenterede forholdene i flere småskala miner i DR Congo.  

En af oplægsholderne seniorforsker Peer Schouten har selv forsket i DR Congo og med egne øjne set, hvordan minedrift efter kobolt i flere tilfælde sker under forfærdende forhold.

»Dele af råstofudvingen er i dag koncentreret i områder i Det Globale Syd, hvor råstoffer bliver udvundet i et miljø, der udsætter arbejderne for et ekstremt usundt arbejdsmiljø, og hvor der sjældent tages hensyn til den omliggende natur og miljøet generelt,« uddyber Peer Schouten, der er seniorforsker på DIIS, til Videnskab.dk.

Når verden skriger efter grønne teknologier, stiger udvindingen af råstoffer massivt; bare efterspørgslen på kobolt kan blive alt fra 6 til 30 gange højere i de næste 20 år, anslår Det Internationale Energiagentur.

Og over 60 procent af kobolt, der bruges til at gøre batterierne effektive, produceres i det uroplagede og mineralrige land DR Congo.

Peer Schouten understreger, at han ikke er modstander af den grønne omstilling - vi skal væk fra olie, gas og kul. Men man skal sikre, at det sker miljømæssigt og etisk forsvarligt.

Flere dør i småskala miner

Amnesty har tidligere dokumenteret, at flere tusinde børn arbejder i små-skala - også kaldet Artisanal and Small Scale Mining – miner i DR Congo. Det sker under barske forhold med stor risiko for, at metalstøv går i lungerne, og de lange, udmattende arbejdsdage gør minearbejder-tilværelsen livsfarlig. 

Uformel guldminedrift er en lavteknologisk form for minedrift, som ofte foregår med skovl, hakke, potter, pander og lignende, som ikke er reguleret. Ifølge Amnesty International døde mindst 80 arbejdere i minerne mellem 2014 og 2015.
 

Omstillingen kræver mange råstoffer

Råstofferne, som vi skal bruge i vindmøller, elbiler og elektronik, hænger hverken på træerne eller kan dyrkes.

De skal derimod udvindes fra jorden i store miner, som altid har været forbundet med problemer som ødelæggelse af de omkringliggende økosystemer og fældning af skov, da den metalholdige jordart skal graves fri, og metallerne kan være spredt ud over flere kilometer i et tyndt lag.  

Det samme billede ses nogle steder i verden, når man udvinder råstoffer, der skal gå til den grønne omstilling. Flere forskningsartikler (her, her & her) og en rapport fra FN har kastet lys over udfordringerne.

Og selvom det flere gange er bevist, at elbiler er mere klimavenlige end benzinbiler, så indeholder et litiumbatteri stadig 4,5 til 9 kilogram kobolt - læg dertil en række andre råstoffer. 

»Den grønne omstilling kræver en enorm mængde råstoffer, og der er stadig store CO2-udledninger forbundet med storskala minedrift. Det er alt fra transport og maskiner, der kører på fossile brændsler, til raffineringsprocessen, og det er vi nødt til at adressere,« siger Peer Schouten. 

»Må ikke koste noget«

Selvom vi faktisk har nogle af råstofferne i Europa - du kan se et interaktivt kort her - bliver mindre end 5 procent af de kritiske råstoffer på verdensplan udvundet i EU. Det er nemlig dyrt, miljølovgivningen er typisk meget strammere, og de færreste vil have en mine i baghaven.

»Hele udfordringen med den grønne omstilling er, at det ikke må koste for meget,« som Peer Schouten formulerer det.  

»Udvindingen af nogle råstoffer er flyttet til områder, hvor det er billigere at udvinde, fordi man substituerer det ved at acceptere de økologiske og sociale skader, og CO2-udledningen ryger samtidig over på udviklingslandenes konto,« mener seniorforskeren. 

Den samme pointe har professor Benjamin Sovacool fremført i en artikelserie hos mediet Danwatch:

»Vi vil gerne have den grønne omstilling, men den skal helst være så billig og overkommelig som muligt. Ikke mindst for at beskytte os selv her i Europa. Så lige nu lever vi med et kompromis. Du skal bruge billige materialer, hvis du også vil have og producere grønne teknologier billigt. Og hvis du skal have billige materialer, så kræver det, at du har minedrift som i DR Congo,« siger Benjamin Sovacool, professor i energipolitik ved universitetet i Sussex, til Danwatch. 

Kina i førertrøjen

The New York Times har i en hel artikelserie afdækket minedriften i DR Congo, og hvordan flere kinesiske mineselskaber opererer i landet. Konkurrencen om kobolt har sat gang i en magtkamp mellem Kina og USA i Congo, lyder det. 

Skal veje det op mod alternativet

Man kan hurtigt tabe pusten, når man læser, hvordan efterspørgslen på råstoffer vil brage i vejret allerede frem mod 2040, herunder efterspørgslen på batterimetallerne kobolt, litium og grafit.

Jorden er dog ikke ved at løbe tør for metaller og andre råstoffer, der skal bruges til den grønne omstilling, forsikrer Per Kalvig, som er chefkonsulent på Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer på GEUS.

Men, tilføjer han, den vestlige verden har slet ikke den infrastruktur til at forarbejde råstoffer, som den grønne omstilling kræver. Derfor ser man flaskehalse i forsyningerne, hvor Kina i dag har taget førertrøjen og står for den overvejende del af produktionen af råstoffer, samtidig med kinesiske mineselskaber sætter sig på flere miner i DR Congo. 

Per Kalvig er enig i, at der flere steder i verden ikke er tilstrækkelig kontrol med, hvordan minedriften foregår med store konsekvenser for miljøet og lokalsamfund til følge. Og det skal der rettes op på. 

I den snak minder Per Kalvig dog om, at vi også står midt i en klimakrise, som allerede raser for øjnene af os og betyder flere hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser. 

»Minedrift har konsekvenser for naturen. Det er et vilkår, som vi må forholde os til, for vi kan ikke bare dyrke de mineralske råstoffer, og vi er afhængige af dem i den grønne omstilling. Men hvad skal vi veje det op imod? Vi kan heller ikke bare køre videre med en sort energipolitik og den store CO2-udledning, der kommer derfra,« siger Per Kalvig.

»Så hvis man vejer det op og siger, at minedrift er forfærdeligt, så skal man i hvert veje det i forhold til alternativet, som er klimaforandringerne, der vil have store konsekvenser for Jorden.«

Forskel på minedrift

Man skal dog være varsom med at skære al minedrift over én kam. Når man taler om minedrift, er det nødvendigt at skelne mellem små-skala (forkortet ASM) og stor-skala (forkortet LSM) minedrift, uddyber Per Kalvig.

Små-skala udføres af lokale og foregår uden nogen former for kontrol og regulering, som det er dokumenteret af flere medier i områder af DR Congo. Omkring 20 procent af kobolteksporten fra DR Congo estimeres til at komme fra små, ulovlige operationer.

Stor-skala udgør klart den største del af udvindingen af råstoffer og er drevet af store virksomheder, som arbejder under mere kontrollerede forhold, men går heller ikke fri fra problemerne med konflikter, store mængder af mineaffald og forbrug af vand. 

»Men der, hvor vi ser de meget store problemer, er i små-skala minedrift. Det skyldes en giftig blanding af fattigdom, som tvinger folk til at arbejde i illegale operationer, for blot at kunne overleve, og at landet har en svag myndighedsforvaltning, og dårlig forvaltning af råstofferne,« forklarer Per Kalvig. 

Bedre i civiliserede lande

Selvfølgelig skal vi forholde os til, at minedrift ikke skal foregå under horrible vilkår. Men små-skala minedrift i DR Congo kan mest af alt kobles til desperation og fattigdom, indvender han.

Tager lang tid at åbne nye miner

En reel udfordring er, at efterspørgslen vokser nu så hurtigt på litium-ion-batterier, at det er svært for producenterne af litium, kobolt og grafit at følge med efterspørgslen.

Det tager op imod 10 år at åbne en ny mine, mens det tager kortere tid at introducere nye teknologier. Mineindustrien kan ikke på et splitsekund omstille sig til en ny efterspørgsel, hvilket blandt andet hænger sammen med, at alle gerne vil have grønne løsninger, men ingen vil lægge land til de områder, hvor nye miner kunne åbnes.

Derudover er er langt imellem forekomster af mineraler, som er gode nok til at kunne blive til en mine. Det er nogle af grundene til at mineindustrien vælger at producere i lande med dårlig råstofadministrationer, som DR Congo.

Faktisk kan storskala minedrift godt levere den andel af kobolt, verden har brug for, påpeger Per Kalvig.

»Men de folk, der arbejder under disse vilkår, har ingen alternativer. Det vilkår bliver groft udnyttet. Så de prøver at skaffe sig indkomst ved at grave efter mineraler i stedet, og det bliver deres livsgrundlag.«

De store mineselskaber vil samtidig være mere forbeholdne med at udvinde råstoffer billigere i lande med et ustabilt styre, fordi der er en risiko forbundet med det. Og det står ikke selskaberne frit for, hvor de vil producere, da det ikke er alle områder i verden, der har en undergrund rig på gode mineraler, lyder fra fra Per Kalvig.

»Mange af de steder, hvor det er billigt, er selskaberne også meget dårligere beskyttet, og det har vi lige præcis set, da Joseph Kabila (præsidenten, red.) inddrog nogle af licenserne til minedrift, og despoterne stjæler med arme og ben.«

»Jo mere civiliseret landet er, jo mere kontrol vil der også være med udvinding og selskaberne, og jo mere sikre er selskaberne på, at de kan få lov at producere. Det er til gavn for både den grønne omstilling, for miljø og arbejdsforhold.«

Øget fokus på gennemsigtighed

Kobolt findes også i blandt andet Australien, Filippinerne og USA.

Ser man på batterimetallerne litium, kobolt og grafit, så er der - bortset fra kobolt i DR Congo - ikke ret meget af udvindingen, der er domineret af små-skala minedrift, siger Per Kalvig.

Litium bliver overvejende udvundet i litium-saltsøer i Chile og Argentina samt fra miner i Australien, mens Kina står for en mindre andel.

I den proces pumpes store mængder vand op fra undergrunden for at udvinde litium fra malm, hvilket blandt andet kan skabe øget ørkendannelse.

»Vandmangel og vandforurening er reelle problemer med udvindingen af litium flere steder. Men det sker i lande, som i højere grad er til at snakke med,« vurderer Per Kalvig.

Og der er stigende opmærksomhed på minedriften. Over de seneste 25 år er vores viden om minedriftens miljøpåvirkninger og urimelige arbejdsvilkår, blevet »meget større,« og flere mineselskaber arbejder på bedre forhold hele vejen rundt, mener Per Kalvig.

»Der er meget mere fokus på forsyningskæderne og regulering, hvor man prøver at spore råstofferne, så man ved, hvor de er udvundet. Og nogle af de långivere, der låner mineselskaberne penge til projekter, stiller også krav, så det er ikke sådan, at der er frit slag på markedet.«

Gode intentioner

Peer Schouten anerkender, at der fra EU’s side er gode intentioner og en stigende opmærksomhed om problemet. Men det halter med konkret handling og gennemsigtighed i forsyningskæderne. Selv virksomhederne har svært ved skråsikkert at sige, hvor mineralerne er udvundet, påpeger han.

Svært at gennemskue

I en rapport om mineindustrien vurderer FN, at der har været stigende offentlig bevidsthed om de menneskelige og miljømæssige omkostninger ved at udvinde metaller og mineraler. Og det er et vigtigt, hvis man vil sikre fremskridt på området.

»Men der er stadig mange udfordringer med at få synlighed om mineralers oprindelse og bæredygtighedspåvirkninger og metaller langs mineralforsyningskæden,« fremgår det af rapporten.

Råstoffer som kobolt og litium kan ikke bare smides i et batteri, når de er udvundet. De skal igennem en lang kæde af bearbejdninger. Flere specialiserede virksomheder er involveret, efter at mineralerne har forladt minen, og inden de når frem til de fabrikker, der laver batterierne.

Når råstofferne flere gange skifter hænder, og blandes op med andre råstoffer, bliver det svært at gennemskue, om kobolt kommer fra en mindre mine i DR Congo eller fra andre områder, påpeger Peer Schouten.

Han efterlyser derfor bedre international koordinering af aftaler for ansvarlig minedrift, bedre sporbarhed for metallerne, og solide CO2-regnskaber over hele forsyningskæden for alle de teknologier, som vi producerer.

Derudover er vi også nødt til at åbne for snakken om vores enorme energi- og materialeforbrug, bemærker Peer Schouten. En pointe, som flere forskere fremlagde under konferencen på DIIS.

»Lige nu ser vi, at man øger mængden af natur, vi omdanner til industrielle materialer, i stedet for egentlig at reducere vores materielle forbrug,« siger Peer Schouten.

Our World In Data har lavet en illustration over de største trusler mod biodiversiteten, og her topper landbrug og skovfældning klart. I bunden af illustrationen kan du se, hvor galt det står til med minedrift. (Illustration: Our World In Data) 

Kan ikke slå råstofferne op

Innovationsforsker Lykke Margot Ricard deler bekymringen om den manglende gennemsigtighed i forsyningskæden.

»Man kan for eksempel finde databladene på specifikke solceller og slå dem op, men her fremgår det ikke, hvor råstofferne er udvundet. Vi kan ikke få den oplysning.«

»Nogle producenter har en urskov af underleverandører, som gør det ekstra svært at gennemskue. Det er meget skjult, og de fleste vil heller ikke oplyse det,« fortsætter Lykke Margot Ricard, der forsker i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet.

Den stigende efterspørgsel på litium-batterier kommer ikke kun fra elbiler, men også fra solcellepaneller, hvor vi skal bruge batterier til at lagre energien.

Tidligere blev flere solcellepaneler produceret i Tyskland og Frankrig. Men nogle af de europæiske producenterne har haft svært ved at konkurrere med importen af de billige solcellepaneller fra Kina, hvilket Information tidligere har afdækket

Kalder på nye løsninger

Den stigende efterspørgsel understreger behovet for at finde nye løsninger, beretter Lykke Margot Ricard.

Det er uhyre vigtigt at forske i brugen af alternative grundstoffer og materialer til fremstilling af grønne teknologier, samtidig med vi skal blive langt bedre til at genbruge råstofferne, end vi gør i dag.

»Lige nu er udfordringen, at det er billigere at købe nye produktkomponenter, end det er at genanvende de gamle. Så det kræver blandt andet, at vi ser på designprocessen, og at det bliver nemmere at adskille råstoffer og materialer i teknologierne, så vi kan genbruge flere af delene og til en højere værdi.« 

Zoomer man ind på litiumbatterier - og kobolt for den sags skyld - så er den gode nyhed, at de faktisk kan bruges igen. Det forskes der intensivt i, og bilproducenter indfører programmer for at genbruge dem eller mindske brugen af blandt andet kobolt.

Lykke Margot Ricard lufter idéen om et pantsystem, hvor virksomhederne får penge for at indlevere den brugte elektronik, så råstofferne holdes i et cirkulært kredsløb. Det går også under navnet cirkulær økonomi. 

»Jo mere, vi kan genbruge, des mindre har vi behov for at udvinde nye råstoffer.«

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk