Den frie presse, influencere og kommunikationsfolk - hvad er forskellen?

I gamle dage - før internettet fandtes, og nyheder kun var noget, man læste i en avis, hørte i radioen eller så i fjernsynet - var det nemt at kende forskel på en journalistisk nyhedsartikel, en annonce og et blog-indlæg.

I dag er det lidt sværere.

At være influencer eller blogger er blevet en stor og populær forretning, og virksomheder laver i dag annoncer, der ligner journalistiske artikler.

I artiklen her hjælper vi dig med at kende forskel på de tre ting.

Medier arbejder for folket - virksomheder og bloggere arbejder for dem selv

Først og fremmest må man forstå, at medier skal tjene penge. Ligesom influencere og virksomheder.

Og ligesom influencere og de fleste virksomheder lever medier også af at kommunikere.

Men et medie er ikke kun en virksomhed, der skal tjene penge.

»Mediernes fineste opgave er at stå i befolkningens og demokratiets tjeneste, og deres mål er at oplyse borgerne,« forklarer Martin Vestergaard, der er lektor i journalistik Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Du har måske hørt, at medierne også kaldes demokratiets fjerde statsmagt. Det gør de, fordi de arbejder ud fra krav om neutralitet, uafhængighed og objektivitet.

Virksomheder og bloggere arbejder ikke ud fra samme krav, når de kommunikerer. De arbejder ud fra deres egne interesser.

Medier skriver om iPhones uden at reklamere

For at gøre det nemmere at forstå, hvordan medier, virksomheder og influencere adskiller sig, så lad os forestille os, at der netop er kommet en ny iPhone.

Hvordan forholder de tre sig til forskelligt til denne nyhed?

Et medie vil gerne skrive om den nye iPhone, fordi der er rigtig mange af mediets læsere, der har en iPhone, og det er noget, mange af læserne går meget op i.

»En journalist er professionelt oplært til at arbejde på borgernes, befolkningens og sine læseres vegne,« påpeger lektor Martin Vestergaard.

Journalister vælger altså at skrive om den nye iPhone ud fra nyhedskriterierne, som du kan læse meget mere om i artiklen her, hvor vi forklarer, hvad en journalistisk nyhed er, og hvordan den bliver til.

Når et medie skriver om den nye iPhone, er journalisterne hos mediet ansat til at tænke på, hvad der er vigtigt og interessant for læseren at vide om den.

Det kan være de nyeste funktioner på den, hvilke fejl der er på den, hvor meget energi det har kostet at producere den eller noget helt fjerde.

Mediet er ikke interesseret i at sælge flere iPhones, men i at oplyse sine læsere om alt, hvad de kunne finde interessant om den nye iPhone.

Virksomheder vil have dig til at kunne lide iPhones

De fleste virksomheder og organisationer har kommunikationsfolk ansat.

Kommunikationsfolk har et lidt andet job end journalister. De skal gøre, hvad der er bedst for virksomheden eller organisationen. Det handler om at få dig til at synes godt om deres virksomhed, så du i sidste ende køber deres produkter eller støtter deres organisation.

Kim Christian Schrøder, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet, siger det sådan her:

»Kommunikationsfolk er ansat af en organisation eller virksomhed til at varetage dens interesser i videst muligt udstrækning, Selvfølgelig med respekt for sandheden, og hvad der er etisk forsvarligt.«

Når den helt nye iPhone er lanceret, har Apple altså et hold af kommunikationsfolk, der er ansat til at sprede budskabet. Men, som Kim Christian Schrøder påpeger, helst uden at lyve eller gøre skade på andre.

Det kan man gøre på mange forskellige måder.

Man kan for eksempel skrive en pressemeddelelse, hvor man gør opmærksom på den nye iPhone, man kan kontakte nogle journalister og fodre dem med noget ekstraordinær information om telefonen, man kan lave en reklame eller et event foran en butik på Strøget.

De seneste par år er der dog sket en udvikling, der kan gøre det lidt svære at skelne mellem den frie presse og virksomheders kommunikation.

To eksempler på kommunikation, der ligner journalistik

Se lidt af videoen her.

Intervieweren er Reimar Bo, som nogle måske vil genkende som tidligere vært på DR-programmer som TV Avisen og 21 Søndag.

Ham, der bliver interviewet, er Henrik Sass Larsen, den daværende gruppeformand for Socialdemokratiet.

Det ligner umiddelbart et normalt journalistisk interview, hvor journalisten stiller kritiske spørgsmål til politikeren. Ligesom i TV Avisen.

Men journalisten Reimar Bo er blevet betalt for at interviewe Henrik Sass Larsen her, og derfor er det et eksempel på en snedig form for kommunikation, der ligner journalistik.

Formålet med interviewet er nemlig at fremme Socialdemokraternes budskaber, så du stemmer på dem.

Det er et eksempel på noget, der hedder ‘content marketing’.

Skim lidt af artiklen fra Politiken her.

Øverst i artiklen kan du se, at der står ‘Annoncørbetalt indhold fra Toyota’, og under rubrikken kan du spotte den japanske bilvirksomhed Toyotas logo.

Scroller du videre i artiklen, så ligner det en helt normal journalistisk artikel, der handler om, hvor miljøskadelige ens cowboybukser kan være.

Men den er altså betalt af Toyota, og formålet med artiklen er at fremme Toyotas brand som en miljøvenlig virksomhed, så du køber en Toyota.

Det er et eksempel på det, der kaldes ‘native journalism’.

»Principielt er det ikke problematisk«

Denne form for kommunikation, der ligner journalistik, er blevet meget populær de seneste år, fortæller professor i kommunikation Kim Christian Schrøder:

»Der er opstået nogle nye genrer de seneste år. Flere nyhedsmedier har oprettet såkaldte 'native journalism-redaktioner', hvor de skriver artikler for virksomheder og får penge for det.«

Han fortæller også, at han ikke mener, at der »principielt er der noget problematisk i denne udvikling«:

»Jeg vil ikke sige, at det er en betænkelig udvikling, så længe det bliver deklareret, hvornår noget er betalt. Jeg tilhører den linje, der tror, at borgerne og brugerne er gode til at navigere mellem de to genrer,« siger Kim Christian Schrøder.

Influencere vil have dig til at købe iPhones

Bloggere og influencere er en anden vigtig del af den nye udvikling hos medier og kommunikationsfolk.

På en måde kan man sige, at bloggere og influencere er et barn af medier og kommunikationsfolk.

En blog eller en YouTube-kanal kan nemlig ses som en slags medie i sig selv, men en blogger eller YouTuber kan også ses som en slags kommunikationsfolk, selvom de også adskiller sig fra dem.

»Som udgangspunkt er bloggere nogle, der har en holdning og har et noget mere personligt udtryk end journalister og kommunikationsfolk,« forklarer Martin Vestergaard, lektor i journalistik.

Bloggere kan skrive om deres eget liv - deres børn, en løbetur eller noget mad, fordi deres læsere (eller følgere) synes, at det er interessant. Det er i princippet også det, som en journalist på et medie gør, dog uden at bruge sig selv og sit eget liv.

Videoen med YouTuberen Alexander Husum her, hvor han og en anden YouTuber laver pandekager, er eksempelvis bare et skørt indblik i hans hverdag.

Men bloggere kan også blive (og bliver ofte) betalt af virksomheder og organisationer for at reklamere for produkter, og så tager de rollen som ‘influencere’, der også er en slags kommunikationsfolk.

En blogger kan eksempelvis få penge, tøj eller en ny iPhone af Apple, som de så reklamerer for med et post på deres blog. Når de gør det, vil de tage udgangspunkt i deres eget liv.

Det kalder man for ‘influencer marketing’.

Når det sker, er influencerens job det samme som kommunikationsfolkenes; at få dig til at købe en iPhone.

Videoen her er også lavet af YouTuberen Alexander Husum på samme kanal, og det er en reklame for Universal Pictures - som han også selv fortæller i starten.

Opsummering

Lad os lige samle op på det hele for god ordens skyld.

• Den frie presse vil gerne tjene penge, men formålet med det indhold, som journalisterne i den frie presse laver, er at oplyse befolkningen og læserne.
• Virksomheder eller organisationer vil også gerne tjene penge, men formålet med det indhold, som deres kommunikationsfolk laver, er at hjælpe virksomheden eller organisationen.
• Bloggere og influencere vil også gerne tjene penge, men formålet med det indhold, som de laver, er både at underholde deres følgere, men det kan også være for at hjælpe en virksomhed eller organisation med at tjene penge eller blive mere kendte.

Når du læser eller ser en nyhed eller noget, der ligner en nyhed, så husk at kigge efter:

• Afsenderen: Er det et medie? Er det en virksomhed, en organisation eller et politisk parti? Er det en blogger, youtuber eller influencer?
• Deklaration: Står der noget om, at det, du læser eller ser, er en annonce eller reklame? Hvis, der gør det, så husk, at der er interesser på spil.

Artikler til opgaver og undervisningen

Vi håber, du er blevet klogere!

Støder du på nyheder om forskning, har Videnskab.dk skrevet en guide med 5 gode råd til, hvad du skal være særligt kritisk omkring. Læs mere i artiklen her: Videnskab.dk udgiver manifest.

Vores arkiv bugner også af en masse andre gode artikler om nyheder, kildekritik og fake news, som kan bruges i undervisningen, eller når der skal skrives opgaver:

• Spot fup på Facebook med enkelte greb
• Sådan undgår du at blive snydt, når du ser dokumentarfilm
• Stjerneforsker: Derfor hopper vi på Gwyneth Paltrows sundhedsshow
• Sådan finder du troværdig information på nettet
• Hvad er digital dannelse?
• Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik
• Lær at spotte russiske trolde på nettet med disse simple kneb
• Fake news er en del af valgkampen – sådan undgår du at blive snydt
• Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning