»Vi har planer om at blive her i lang tid.«
Sådan siger den sociologistuderende demonstrant Olivia Zart til Videnskab.dk's udsendte journalist ved den teltlejr, der i dag er slået op på Københavns Universitet i protest mod Israels ageren i Palæstina.
Hun og de øvrige demonstranter fra gruppen ‘Studerende Mod Besættelsen’ stiller seks krav.
Blandt andre vil de have universitetet til at droppe samarbejde med israelske akademiske institutioner samt trække investeringer fra virksomheder, som ifølge demonstranterne »profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina«.
»Vi håber selvfølgelig, at KU imødekommer de krav. Særligt det ene om investeringer. Det har vi arbejdet på og forsøgt at presse KU til at imødekomme i lang tid,« siger Olivia Zart og tilføjer et ønske om, at demonstrationen også fører til samtale blandt universitetets øvrige studerende og undervisere.
\ Seks krav fra 'Studerende Mod Besættelsen'
‘Studerende Mod Besættelsen’ tilslutter sig med egne ord »den globale studenterbevægelse for Palæstina«.
»Siden 2021 har vi forgæves forsøgt at gå dialogens vej for at få Københavns Universitet til at trække sine millioninvesteringer i virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser i Palæstina,« lyder det fra gruppen i et opslag på Instagram.
I opslaget fremsætter de seks krav:
»Vi kræver, at Københavns Universitet:
- Anerkender og fordømmer det igangværende folkedrab og opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile og ophævelsen af belejringen af Gaza
- Trækker deres investeringer fra virksomheder, der profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina
- Tilbyder fuld økonomisk gennemsigtighed i forhold til deres investeringer
- Afslutter deres indkøbsaftaler med virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina
- Forpligter sig til en akademisk boykot ved at afslutte institutionelt samarbejde med israelske akademiske institutioner
- Anerkender deres palæstinensiske studerendes vanskelige situation«
Dermed har vi fået en dansk pendant til de amerikanske studenteraktivister, der i ugevis har camperet på amerikanske campusser med krav om, at deres universiteter skal sige fra over for Israels krigsførelse.
At de studerende på Københavns Universitet lader sig inspirere af deres amerikanske ligesindede, når de opretter teltlejre og stiller krav til deres universitet, kommer ikke som et chok for lektor i statskundskab på Københavns Universitet Frederik Hjorth.
For der er meget, der tyder på, at amerikansk aktivisme smitter af på lande som Danmark, fortæller han og henviser til et studie foretaget om Black Lives Matter-bevægelsen.
»Generelt nyder amerikansk politik en ekstrem bevågenhed i den danske samfundsdebat, og derfor er det naturligt, at politisk læring i Danmark i høj grad sker fra amerikansk politik,« siger Frederik Hjorth og fortsætter:
»Det gælder protestformer, som vi også så ved Black Lives Matter-demonstrationen, men det gælder også ved kampagnemetoder, hvor danske politikere lærer af amerikanske politikere,« siger han og tilføjer:
»Der sker afsmitning på mange andre dimensioner også. Det er et produkt af generel amerikansk kulturel dominans. Danske journalister, borgere og politikere læser New York Times mere, end de læser franske Le Monde eller tyske Der Spiegel, så amerikanske samfundsforhold fylder enormt meget i offentligheden.«
»Naturligt«
At det særligt er unge studerende, der aktivt demonstrerer ved at oprette teltlejre, er også ret naturligt, fortæller lektoren.
»Man kan sige, at gadeaktivisme, hvis man kan kalde det for det, særligt bruges af yngre mennesker. Unge mennesker benytter sig mere af fysiske aktivistiske deltagelsesformer sammenlignet med ældre mennesker,« forklarer Frederik Hjorth og tilføjer:
»Det er naturligt nok, at det er de studerende, der iværksætter en protest på et universitet, da det er dem, der går på universitetet. Der er jo også andre demonstrationer for Gaza såsom protestmarcher, der har en langt højere aldersspredning.«
Håbet lever på ubestemt tid
Tilbage ved teltlejren på Københavns Universitet er det svært at undgå at se de mange palæstinensiske flag, som demonstranterne har hængt op.
På bannere og telte er der skrevet beskeder som: 'Vegans for Palestine' og 'Anti-zionisme is not antisemitism', og de vigtigste fornødenheder som vand, snacks og vandmeloner er fundet frem.
Hvad så hvis eller når, de ikke imødekommer jeres krav? Hvad er næste skridt?
»Lige nu håber vi, at de vil imødekomme kravene. Vi bliver nødt til at håbe og tro på, at der sker et eller andet, og så tager vi den derfra. Vi håber, at de vil henvende sig til os og indgå i en forhandling. Men det tager vi til den tid,« svarer Olivia Zart og nævner, at det kan blive »lang tid«.
Ved du hvor lang tid?
»Nej, og det er heller ikke noget, vi har snakket om. Vi bliver nødt til at tro på her på første dag, at der kan ske noget.«
Så I har heller ikke snakket om, om der er et næste skridt? At brede lejren længere ud eller noget i den stil?
»Nej, det har vi ikke. Men vi kommer til at bruge mange timer her, så der bliver rig mulighed for at diskutere det. Men lige nu venter vi bare på, at KU imødekommer de krav, vi har stillet.«
Meget tyder dog på, at de studerende kommer til at vente længe.
Prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Kristian Cedervall Lauta, siger til TV 2, at universitetet »hilser debatten velkommen«, og at »universitetet skulle gerne være et sted, hvor man kan udtrykke sin holdning.«
Men han fortsætter:
»De har stillet en række krav, som vi konkret har meget svært ved at imødekomme.«
\ Københavns Universitet reagerer på teltlejren
På det sociale medie X skriver Københavns Universitet følgende om de studerendes teltlejr:
»I forbindelse med studerendes opstilling af teltlejr på KU:
Konflikten i Gaza vækker stærke og forståelige følelser. Vores studerende og ansatte er velkomne til at udtrykke deres holdning til konflikten, og også til at gøre det på universitetet.
Vi hylder og skatter ytringsfriheden og den akademiske frihed. Universitetsledelsen kan og skal ikke udtrykke en mening på vegne af universitets ansatte og studerende om politiske forhold, herunder om den igangværende konflikt.
Universitetets opgave er, essentielt, at stille sig til rådighed som stedet, hvor også svære spørgsmål kan diskuteres, altid med respekt for andres perspektiv, også selv om det perspektiv kan synes langt fra ens eget, og med respekt for universitetets mission som et akademisk læringsfællesskab.
- Københavns Universitet som institution har ingen, og får ingen, holdning til den verserende konflikt i Gaza. - Københavns Universitets forskere har forskningsfrihed og beslutter selv hvem de samarbejder med under retningslinjer som fastlagt af regeringen.
- Københavns Universitets etiske investeringspolitik er fastlagt i en nylig drøftelse i bestyrelsen: vi følger 10 konventioner, der har sit ophav i blandt andet FN og OECD.
- Københavns Universitet vil ikke acceptere at teltlejren fører til chikane af ansatte og studerende eller at nogens sikkerhed bliver sat på spil.
- Københavns Universitet er i dialog med myndigheder og samarbejdspartnere for at afklare de logistiske udfordringer og spørgsmål, teltlejren skaber.
Demonstranterne er således velkomne til at udtrykke deres mening på universitetet, men vi forventer at de iagttager almindelige akademiske principper på universitetets område: søger dialog, ikke konflikt; giver plads til andre perspektiver end deres eget, og søger oplysning igennem argumentation.«
Frygter ikke »amerikanske tilstande«
I USA har demonstrationerne varet flere uger, og det er gået vildt for sig.
Demonstrationerne har medført kampklædt politi omkring universiteterne og flere hundrede anholdelser.
Universiteterne har truet med at suspendere de demonstrerende studerende, og selv den amerikanske præsident Joe Biden har været på banen for at fordømme de voldsomme sammenstød, der har været i forbindelse med demonstrationerne på de amerikanske universiteter.
Er det sandsynligt, at vi vil opleve de samme optøjer i Danmark som følge af teltlejren ved Københavns Universitet?
»Jeg betragter det som meget usandsynligt, at det kommer tæt på det, vi ser i USA,« fortæller Frederik Hjorth.
Hvorfor?
»Fordi vi har en tradition for at gå mere lempeligt til værks med både universitetsprotester og politiinterventioner, end man ser det i USA. Vi har også tidligere set tidligere protester, hvor demonstrationerne er forløbet meget mere fredeligt end tilsvarende protester i USA. Blandt andet ved Black Lives Matter-demonstrationen,« forklarer lektoren og afslutter:
»De diffusionsprocesser fra amerikansk politisk aktivisme til andre lande er super interessante. Det er et helt nyt eksempel på en generel dynamik, der vil være spændende at undersøge nærmere.«
