Mange byboere bryder sig ikke om de mærkelige bonderøve fra Lars Tyndskids mark, og flertallet af beboerne på landet gider slet ikke høre på selvfede byboere fra de fine saloner.
Måske lidt stereotypt sat op, men et nyt dansk studie finder, at vi i Danmark har antipati overfor hinanden, afhængig af om vi bor på landet eller i byerne, og sådan er det ikke generelt i alle lande.
Vi kan i stor stil ikke lide dem fra landet, hvis vi bor i byerne, eller dem i byerne, hvis vi bor på landet. Det gælder for hele to ud af tre danskere, der bor på landet. Og omkring en ud tre af danskere i byerne.
Vi foretrækker vores egen gruppe, siger forsker bag nyt studie, Dominik Schraff, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.
Følelserne er så stærke, at de kan have betydning for, hvor vi sætter vores kryds på stemmesedlen. Også til det kommende kommunalvalg, forklarer han.
»Nogle gange ser vi i Danmark, at kommunalvalg er påvirket af ideer, der hører hjemme på nationalt niveau,« siger Dominik Schraff og tegner det overordnede mønster for det, forskerne kalder ‘stedbaseret polariserede vælgere’:
»De stedbaseret polariserede i byerne stemmer mest på progressive grønne og liberale partier. På landet stemmer stedbaseret polariserede mere på de traditionelle og nationalistiske partier.«
I en dansk sammenhæng har partierne for længst forstået at udnytte polariseringen til at mobilisere vælgere. Det samme har politikerne i lande som Tyskland og USA, forklarer han.
På den måde får man som vælger en mulighed for at stemme sig ind i og bekræfte sin egen gruppe til et kommunal- eller folketingsvalg.
Stærk identitetsfølelse skaber fjendskab
En byboer kan klappe sig selv på skulderen efter at have læst tallene. For det står slemmest til ude på landet. I byerne er de mere tolerante.
Men Dominik Schraff gør opmærksom på en mulig forklaring på forskellen. Mange byboere - for eksempel københavnere og aarhusianere - kommer fra landområder, eller måske gør deres forældre.
»Vi kan se, at mennesker, der flytter til byerne efter en barndom i et landområde, er mindre polariserede. Byfolk, der altid har været i byen, er mere polariserede,« siger Dominik Schraff.
Det samme er tilfældet på landet: Jo mere knyttet, man er til det sted, man bor, jo mere sandsynligt er det, at man ikke kan lide den anden gruppe, forklarer han. Tallene udjævner sig i byerne, fordi der er en væsentlig større tilflytning.
På landet er der ingen nævneværdig forskel i alder, køn eller uddannelse på dem, der kan lide byboer, og dem, der ikke kan. Det vigtigste er tilknytning til det sted, man bor.
Lidt anderledes hænger det samme i byerne, forklarer Dominik Schraff. Særligt yngre kvinder er mest tilbøjelige til ikke at kunne lide folk fra landet.
Politikerne bidrager til splittelsen
Splittelsen mellem land og by er mest af alt noget, man ser og måler på i en amerikansk sammenhæng, forklarer forskeren.
Studiet er det første af sin slags, som undersøger fænomenet i Europa og på tværs af landegrænser.
»Med vores studie kan vi nu sige, at vi har vist, at fænomenet findes i Europa og Danmark,« siger Dominik Schraff.
Danmarksdemokraterne er det parti, der mest slår på antipatien mellem land og by, og som siger nej CO2-afgifter og forslag, der rammer udkantsdanmark. Her er det Danmarksdemokraternes leder, Ingen Støjberg, der steger juleflæskesteg i en airfryer:
Han forklarer, at tegnene på en splittelse i Danmark længe har været der.
Der er forskellig vælgeradfærd, medieadfærd, uddannelsesniveau og en høj mobilitet væk fra landområder, særligt af unge. Men først nu kan der sættes to streger under, at der findes en følelsesmæssige polarisering mellem by og land.
For at blive klogere på, hvad det skyldes, er det nærliggende at se på hele studiet. De danske tal er kun en mindre del af studiet. I alt analyseres ni forskellige lande med udgangspunkt i omkring 1.000 deltagere fra hvert land.
Dominik Schraff og kollegerne finder en sammenhæng mellem stedbaseret polarisering og vælgeradfærd - ligesom den danske - i Tyskland, Tjekkiet, Frankrig, Ungarn, Italien og Polen.
Men i Sydeuropa fandt de ikke en væsentlig polarisering.
Spanien og Grækenland har på en eller anden måde undgået det. Og en af mange forklaringer kan være, at politikerne ikke har lige så stort fokus på det, mener Dominik Schraff, som vi for eksempel ser i Danmark.
\ Læs også
»I Danmark og for eksempel Tyskland har vi haft og har partier, der aktivt spiller på uligheder mellem land og by til at mobilisere vælgere,« siger han med henvisning til blandt andre Danmarksdemokraterne, der har været effektive til det.
Det handler om fremmedgørelse
Egon Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, kan nikke genkendende til hovedlinjerne i studiet. Der er helt klart en splittelse, mener han.
Men han savner at blive klogere på, hvad der forårsager det, han betegner som en fremmedgørelse.
»Det er en fremmedgørelse mellem land og by. Den sker på baggrund af en voldsom segregering i de her år, hvor vi bosætter os med vores egne,« siger Egon Noe.
Boligpriserne spiller en vigtig rolle her, mener han. De er med til at flytte og fastholde mennesker i bestemte områder i landet. Det giver mindre blanding af socialklasser og fjerner muligheden for at møde folk, der ikke er som os selv.
Derudover sker der en centralisering af offentlige serviceydelser og statslige arbejdspladser til byerne, og mange mindre byer i landområderne mister butikker, mennesker og liv. Det er også med til at skabe den fremmedgørelse, som Egon Noe ser både i USA, Europa og Danmark.
Dominik Schraff forklarer, at forskerne også diskuterer, om bevægelsen væk fra landet og til byerne som en væsentlig forklaring på splittelsen.
Splittelsen kommer og går
Splittelse mellem land og by i Danmark er helt indgroet i vores politiske samtale i dag, mener Dominik Schraff.
Vi tænker på de stærke følelser mellem folk i byerne og på landet som nogle, der altid har været der, og altid vil være der.
Men sådan er det faktisk ikke, forklarer han.
Forskerne finder ikke en politisk land-by-polarisering i Sydeuropa, og spørgsmålet er, siger Dominik Schraff, om de havde fundet en væsentlig polarisering i Danmark for bare 20-30 år siden.
»Der var mange årtier, hvor det ikke var særligt relevant at kigge på det som en politisk faktor,« siger lektoren.
Af samme årsag er det svært at vide, i hvilken grad polariseringen var til stede, da det ikke blev undersøgt.
Den stærkeste polarisering mellem land og by fandt formentlig sted for mere end 100 år siden under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. En tid med også stor tilflytning til byerne fra landområder.
Men selvom splittelsen dengang virkede indlysende og til at tage og føle på, fik den med tiden en langt mindre betydning.
Det samme kunne ske i dag, slutter Dominik Schraff.
