En amerikansk forskergruppe har undersøgt, hvor længe coronavirus er smittefarlig i luften, på rustfrit stål, plast og pap.
Forskningen er beskrevet i en videnskabelig artikel (som er udgivet i tidsskriftet New England Journal of Medicine 17. marts, red.)
Et af hovedfundene i artiklen er, at den levedygtige virus kan findes i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer.
Til sammenligning kan visse influenza-virusser være i luften i omkring en time under nogle omstændigheder, ifølge det her studie fra 2018.
På pap holdt corona-virussen sig i live i op mod 24 timer, mens den overlevede længst på plast og rustfrit stål. Her fandt forskerne levende virus i op til tre døgn.
Det betyder, at der kan findes viruspartikler på forskellige ting såsom papæsker eller bænke-overflader i ganske lang tid, men at der samtidig vil blive mindre og mindre virus, som tiden går.
Levende viruspartikler kan smitte fra overflader
Studiet gør indtryk på en forsker, som forskning.no, Videnskab.dks norske søstersite, har talt med.
»Dette er meget vigtig viden for at kunne vurdere, hvordan virussen kan smitte, og hvilke tiltag der er relevante,« siger Gunnveg Grødeland, der forsker ved afdeling for immunologi ved Universitetet i Oslo.
Fundene understreger også, hvor vigtigt det er at vaske hænder ofte.
Det er uvist, hvor længe virussen overlever på hænderne, men de fleste rører rigtig meget ved deres ansigt – 23 gange i gennemsnit i timen, ifølge dette studie udgivet i tidsskriftet American Journal of Infection Control.
Det betyder, at folk kan smittes af virussen fra overfladen indenfor den periode, mens der fortsat er levende viruspartikler til stede, forklarer Gunnveig Grødeland til forskning.no.
»Vi ved ikke, hvor mange viruspartikler, der skal til for at sprede coronavirus-smitte, men der behøves måske ikke så mange.«
Grødeland forklarer, at der kun skal tre viruspartikler til, for at influenza smitter. Et nys kan indeholde mange millioner viruspartikler, men med corona er det fortsat ukendt, præcis hvor mange partikler der skal til, før man er smittet.
De seneste dage har det spredt sig et væld af fejlinformation fra en ”italiensk læge” på sociale medier. Indlægget giver blandt andet forkert information om, hvor længe virussen overlever på overflader. Det norske faktatjek-medie Faktisk.no har gennemgået hele indlægget med hjælp fra Gunnveig Grødeland.
Virus lever kortere i varme temperaturer
Forskerne bag de nye resultater havde placeret en realistisk mængde af corona-viruspartikler på forskellige materialer i laboratoriet i tillæg til at lave en spray med viruspartikler i såkaldt aerosol-form.
Alle prøverne blev taget i en temperatur mellem 21 og 23 grader med 40 procent luftfugtighed.
Det er relevant, fordi forskellige temperaturer påvirker, hvor længe virussen overlever.
»Det er et godt udgangspunkt, og hvis det er varmere end det, vil virussen leve lidt kortere.«
»Men under en norsk vinter, hvor temperaturerne på overfladerne er lavere, vil virussen sandsynligvis overleve lidt længere end dét, forskerne er nået frem til i forsøget,« siger Grødeland.
Reagerer næsten som forventet
Forskerne bag de nye resultater har sammenlignet virussen med SARS-virussens overlevelse, der ligner den coronavirus, som hærger mange af verdens lande i dag.
Det viser sig, at virussens evne til at overleve på forskellige overflader er ganske lille.
Men selvom virussen, der forårsager sygdommen COVID-19, er en ny virus, der spreder sig, opfører den sig ikke meget anderledes end andre kendte virusser.
»Influenzavirus kan også holde sig på overflader i et par dage, så det ligger indenfor normalen for denne type virus,« siger Grødeland.
\ Afhænger også af sekretet
Resultaterne i det nye studie passer nogenlunde med det svar, der blev givet i Videnskab.dk's livechat 4. marts:
»Man regner med at virusset kan overleve i ca. 48 timer, men det afhænger også af hvor meget sekret, det er pakket ind i. Mere biologisk materiale beskytter virusset, så det kan holdes stabilt længere,« skrev Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.
Corona-virussen i Norge
Dermed opfører virussen sig omtrent som forventet, noget som også er godt for tiltagene, der er sat i gang, mener Grødeland.
Hvis coronavirussen havde opført sig meget anderledes end forventet, havde der været større grund til bekymring.
Grødeland mener også, at de mere drastiske tiltag, som er blevet sat i gang i denne uge i Norge for at forhindre, at folk får mulighed for at smitte hinanden, kom på det rigtige tidspunkt.
»Disse tiltag er baseret på tidligere, sammenlignelige virusser. De seneste par dage har der været ukontrolleret smitte [i Norge, red.], så tidspunktet er velvalgt.«
Hun mener også, at det er de rigtige tiltag, selvom hun er klar over, at de er ganske indgribende.
»Det kan være, at man må forstærke til sidst, men foreløbig ser dét, myndighederne gør, rigtigt ud.«
Torsdag blev alle skoler, uddannelsesinstitutioner og børnehaver lukket i et forsøg på at reducere smitten i Norge.
Dertil også kultur- og idrætsarrangementer, fitnesscentre og virksomheder i servicebranchen såsom barer og restauranter, hvor det ikke er muligt at holde mere end en meters afstand til hinanden, ifølge avisen vg.dk.
©Forskning.no. Oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her. Opdateret 25. marts med nyt link til studiet, efter det blev offentliggjort i New England Journal of Medicine.
